C.A. Schepelern, Christian August Schepelern, 22.12.1794-19.5.1870, officer. Født i Fredericia, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). S. blev landkadet 1805, 1812 sekondløjtnant i jægerne, men forrettede endnu dette år som "Korporal" pagetjeneste, blev 1820 kar., n.å. virkelig premierløjtnant, 1828 stabs-, 1833 virkelig kaptajn, 1845 major. I slaget ved Slesvig 23.4. blev han så hårdt såret at han først næste efterår (1849), nogenlunde helbredt, kunne overtage kommandoen over den ham tildelte brigade. 1848 blev han oberstløjtnant, n.å. oberst. I slaget ved Isted 1850 skulle han med sin forstærkede brigade foretage en langt udgående bevægelse, endende med at omgå den fjendtlige venstre fløj, og ved middagstid 25.7., efter en særdeles vel gennemført fremrykning under kamp, stod han ved Skovby (Schuby) i ryggen på den fjendtlige hær; men inden hans angreb ret var kommet i gang, modtog han overkommandoens kategoriske ordre til at gå tilbage. Ordren var udstedt klokken 8.30 og da den kom S. i hænde, var artillerikampen i fuld gang over det hele, langt nord for ham. Nogle af hans underførere skal have opfordret ham til ikke at efterkomme ordren, men S. marcherede tilbage den vej han var kommet. Hen på eftermiddagen har han kunnet skønne at kampen trak mod syd, thi han standsede tilbagegangen en stund og afventede kontraordre som dog ikke kom. Manøvren havde dog gjort betydelig nytte. – Både da og senere er S. blevet kritiseret for sit forhold, hvad der voldte ham mange bitre timer. Han var en dygtig fører og en selvstændig personlighed, men han var opdraget i Frederik VIs strenge skole: en klar ordre fra en foresat myndighed skulle ubetinget efterkommes. Da hans sår atter brød op, kom han ikke til at deltage i krigens sidste akt. Han blev medlem afkommissionen 1851 om den fremtidige hærordning, tog sin afsked 1854 som generalmajor på grund af svagelighed, men fungerede som kommandant i Kbh. til 1865 da han endelig gik af med generalløjtnants karakter.

Familie

Forældre: sekondløjtnant, senere kaptajn Ancher Anthoni Schor S. (1762–1822) og Mariane Friderica Levin (kaldet Bergendahl) (1773–1850). Gift 31.5.1834 i Kbh. (Cit.) med Alexandrine Charlotte Flensborg, født 5.8.1806 i Kbh. (Holmens), død 9.7.1889 sst. (Garn.), d. af kaptajnløjtnant, senere kontreadmiral Christian Peter F. (1772–1838) og Marie Cathrine Alexandrine d'Origny (1776–1855).

Udnævnelser

R. 1836. DM. 1848. K. 1850.

Ikonografi

Afbildet på litografi af hærens højstkommanderende 1850 efter tegn. af S. Schack og på sammes mal. afslaget 25.7.1850. Mal. af samme, 1851 (Fr.borg), efter dette litografi 1853 og træsnit 1870. Relief af H. Funch, 1871. Foto.

Bibliografi

Søndagsposten 29.5.1870. Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben I-III, 1867–87. Thor Pedersen: 20. bataillons hist. 1842–92, 1892. N. P. Jensen: Den første slesvigske krig, 1898. Samme: Oberst Fr. Læssøe, 1912. N. Neergaard: Under junigrundloven I, 1892 (reproudg. 1973). A. F. Krieger: Dagbøger III, 1921; VIII, 1943. General de Mezas krigs-dagbøger 1849–51, udg. K. C. Rockstroh, 1928. Arthur G. Hassø: Kbh.s brandvæsens hist., 1931. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig