Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bernhard Joachim v. Mørner

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Bernhard Joachim v. Mørner, d. 2.12.1741, officer. Død i Rendsborg. M. blev 1701 kar. oberstløjtnant i det danske hjælpekorps i Flandern, 1706 virkelig oberstløjtnant, 1708 kar. oberst, n.å. oberstløjtnant ved og kommandør for livgarden til hest som han med største udmærkelse førte ved Helsingborg 1710, s.å. blev han brigadér Som generalmajor fra 1712 udmærkede han sig ved Gadebusch, blev såret og fanget. 1718 blev han beordret til Norge og fik overkommandoen i et afsnit, skønt han mente at han ikke var fuldt egnet dertil. Ligesom flertallet af de norske generaler tilrådede han at se tiden an, ikke vove, ikke risikere noget, og da han over for kongen fremhævede at der holdtes for meget rytteri i Norge blev han ved slutningen af 1718 kaldt tilbage fra den norske hær. Han havde været overgeneralen, B. H. Lützow, en loyal støtte under de meget vanskelige kommandoforhold. Efter rytterchefen, F. J. v. Dewitz' død blev M. generalinspektør for rytteriet og blev 1734, da han fik kommandoen over det til kejserlig tjeneste afgivne korps, general af kavaleriet. Både han – egentlig nærmest hans hustru – og nogle af hans underførere udsugede befolkningen i de egne hvor de kom frem så at kongen måtte kalde ham hjem. 1738 tog han sin afsked. Han besad betydelige godser i Tyskland og var en flersidigt dannet mand med interesser ved siden af det militære, men han havde allerede som generalinspektør pådraget sig kongens mishag ved på uretmæssig vis skaffe sig ekstra indtægter fra officerskorpset.

Familie

Forældre: formentlig Bernhard (Berend) Joachim v. M. der som brandenburgsk oberst faldt 1675 ved Fehrbellin (gift 1. gang med Anna Catharina v. Schaplow, død 1652, gift 2. gang med Anna Sophia v. d. Markwitz, gift 3. gang med Catharina Elisabeth v. Sacken). Gift 1. gang med N. N. Gift . gang 2.1.1718 i Rendsborg med Christine Elisabeth v. Tritzschler, d. af generalløjtnant Hans Ernst v. T. (1647-1718, gift 1. gang 1684 med Margrethe Huitfeldt, 1669-83) og Anna Cathrine Toller (1666-1720, gift 2. gang med oberst Johann Henrik Garman, 1665-1748).

Udnævnelser

Hv. R. 1719.

Annonce

Bibliografi

J. H. F. Jahn: De danske auxiliairtropper II, 1841. Jørgen Mikkelsen Hulbech i Museum, 1895 II 125f. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I-X, 1899-1934.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Bernhard Joachim v. Mørner i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294789