Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Axel Urup

Oprindelig forfatter SHei

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Axel Urup, til Belteberga, 13.9.1601-15.3.1671, officer, militæringeniør, rigsråd. Død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). U. undervistes først hjemme og sendtes 1622 ud på den for unge adelige obligatoriske studierejse. Han var først i Nederlandene og Flandern, hvor han 17.11.1622 immatrikuleredes i Leiden og endnu s.å. kom han til det ærkehertugelige hof i Bruxelles. I Leiden var hans studiefag "politik", men han benyttede den aktuelle krigstilstand mellem hollænderne og spanierne til at erhverve sig indsigt i militære forhold og især fortifikationsvæsen. Han overværede kampene om Bergen op Zoom og Skuncker og var øjenvidne til blokaden af Sluis i Flandern. Fra Bruxelles drog han til England og herfra til Frankrig hvor han blev et par år og bl.a. besøgte franske fæstnings-byer. 1624 kom han til Italien hvor han immatrikuleredes i Siena 7.11. og 11.3.1625 i Padova. I øvrigt besøgte han Rom, Napoli, Milano, Venezia og Paris. 1626 var han hjemme igen, og 25.6.s.å. blev han fænrik i Enevold Kruses regiment og deltog i slaget ved Lutter am Barenberg hvor han blev taget til fange men siden udvekslet. 31.3.1627 fik han bestalling som ingeniør med kaptajns rang. Om hans virksomhed i kejserkrigens sidste år vides dog ikke noget. Efter fredsslutningen 1629 aftakkedes han og gik i nederlandsk krigstjeneste og blev oberstløjtnant under den danske oberst Holger Parsberg. Han kaldtes dog hurtigt hjem, og 27.12.1629 fik han en ny ingeniørbestalling, nu med rang som oberstløjtnant. Ifølge denne skulle han have opsynet med de skånske fæstninger og desuden med de fæstninger der var planlagt i Jylland. De jyske fæstningsplaner var en direkte følge af kejserkrigen der havde vist hvor åben Jylland lå for fjendtlige indfald. En rigsrådskommission havde foreslået anlægget af en fæstningsby ved Koldingfjord den såkaldte "Jyllandsby", og U. udarbejdede forskellige planer, men inden Torstenssonkrigen nåede man ikke længere end til at anlægge nogle mindre skanser ved Snoghøj. Derimod ledede U. 1631-38 opførelsen af fæstningen Christianspris ved Kielerfjord der er et af hans hovedværker og demonstrerer hans fortrolighed med den mest moderne nederlandske fortifikationskunst. Samtidig blev han Christians-pris' guvernør og fik derved en central placering i Jyllands forsvar. 1635 fik han bestalling som rigsingeniør og fik sit virkeområde udvidet til hele riget selv om de jyske fæstningsplaner fortsat var det centrale i hans virksomhed. Han var desuden beskæftiget med forskellige anlæg i de kgl. dele af hertugdømmerne bl.a. Rendsborg. 1638 hvervede han et regiment tyske knægte til unionshæren. Ved starten af Torstenssonkrigen måtte han imidlertid overgive Christianspris til svenskerne da fæstningen var ganske utilstrækkeligt bemandet, og blev taget til fange. Efter krigen genindtrådte han i sit embede som guvernør på Christianspris og som oberst over jyske regiment til fods. Formentlig er det U. der har udarbejdet den fæstningsplan der indgik i det store projekt for en reorganisation af det danske forsvar rigsmarsk Anders Bille fremlagde for kongen og rigsrådet 1646, den første samlede befæstningsplan for hele riget. Han blev samtidig medlem af en fæstningskommission der foruden ham selv omfattede rigsmarsken, nogle rigsråder fra hver provins samt to af hans ingeniørofficerer. Fra 1647 til 1656 ledede han som generalinspektør anlægget af Københavns nye befæstning med Kastellet og Ny København, et arbejde der efter enevældens indførelse fuldførtes af Henrik Ruse, men som i det væsentlige er U.s værk og som placerer ham som en af Danmarks betydeligste byplanlæggere og fæstningsbyggere nogensinde. Det hører med i billedet at også anlægget af Frederiksodde i 1650erne er udført efter planer der formentlig er udarbejdet af U.

1648 fratrådte U. som guvernør på Christianspris, der samtidig nedlagdes som fæstning, og fik i stedet Christianopel len i Blekinge. 1651 blev han lensmand på København hvad der var naturligt på baggrund af hans arbejde med Ny København. Samtidig blev han oberst over det såkaldte "gamle" sjællandske regiment til fods. Under krigen mellem England og Nederlandene 1652-54 var han militær kommandant på Sjælland. 1652-53 var han desuden formand for den nedsatte kommission angående Skånes forsvar og ledede befæstningsarbejderne i Helsingborg, Landskrona og Malmø. 1653 var han desuden medlem af en kommission angående Sjællands forsvar. I forbindelse med adelens ekstraordinære kontributioner til rigets forsvar 1653 lovede han i krigstilfælde at hverve et regiment på 600 mand foruden at han leverede korn til magasinerne i de skånske fæstninger. 1655 blev han optaget i rigsrådet og fik Møn som forlening i stedet for København. 1657 ombyttede han dette med Malmøhus.

22.1.1657 blev U. oberst over et skånsk rytterregiment og blev samtidig i rigsmarskens fravær "generalissimus" over samtlige tropper i Skåne. Desuden var han formand i en kommission angående Skånes forsvar der 2.2.s.å. afgav en yderst pessimistisk indstilling og frarådede et fredsbrud på baggrund af rigets ringe finansielle og militære styrke. Den dystre betænkning kunne dog ikke hindre krigsudbruddet, og U. fik som generalissimus kommandoen i Skåne med Ulrik Christian Gyldenløve som næstkommanderende, mens rigsmarsk Anders Bille selv overtog kommandoen over det korps der var opstillet ved sydgrænsen. Den skånske felthær klarede sig fortræffeligt under U.s forsigtige ledelse, og Skåne og Blekinge var da krigen sluttede de eneste danske landskaber der ikke var besat af Sverige. U.s forsigtige, nærmest nølende krigsførelse bragte ham i modsætning til den iltre Gyldenløve, og det var ham uden tvivl en lettelse da Gyldenløve blev forflyttet til Fyn. Jan. 1658 blev U. medlem af det nyoprettede krigskollegium der dog domineredes af Hans Schack.

Annonce

Efter Roskildefreden nægtede U. som skånsk adelsmand at aflægge ed til Karl Gustaf. Under Københavns belejring var han medlem af den kommission der under Schacks ledelse tilrettelagde byens forsvar. Samarbejdet inden for ledelsen var ikke det bedste, og U. kom i modsætning til Gyldenløve hvis udfald mod fjenden han fandt farlige og unødvendige. Gyldenløve udfordrede ham endog til duel hvad der dog hindredes ved rigsrådets mellemkomst. Også fra borgerskabets side kritiseredes U. idet man helt uretfærdigt gjorde ham ansvarlig for mangler ved fæstningsværkerne og endog anklagede ham for forræderi. U. måtte ligefrem søge kongens beskyttelse, og denne erklærede de fremsatte beskyldninger for aldeles usande og truede med tilbørlig straf hvis bagtalelsen fortsatte. I 1660 blev U. en af de danske delegerede ved fredsforhandlingerne. På stændermødet i Kbh. 1660 spillede han en meget tilbagetrukket rolle. Han indordnede sig det nye styre som han på baggrund af sin stands og slægts traditioner næppe kan have sympatiseret med. Han bevarede dog en vis tilknytning til regeringen idet han blev medlem af det nye krigskollegium og af højesteret. 1659-62 havde han Dalum kloster i forlening. Efterhånden gled han mere i baggrunden, formentlig også på grund af sin tiltagende svagelighed. 1669 blev han dog gehejmeråd og samtidig assessor i statskollegiet. Desuden var han medlem af de kommissioner der 1664-66 synede Henrik Riises fæstningsarbejder. Hans af Christian V anordnede begravelse fik et næsten fyrsteligt præg, og som sidste mand af sin slægt fik han sit våben med i graven. Hans enke opstillede et pragtepitafium i Frue kirke der ødelagdes ved bombardementet i 1807.

U. hørte ikke til rigets store godsejere. 1647 takseredes han til to rostjenesteheste. Han afhændede sine andele i fædrenegården Vapnö i Halland. Med sin hustru fik han Belteberga i Skåne og senere erhvervede han Videror sst. Efter Skånes afståelse solgte han sine godser.

Familie

Forældre: Axel U. til Vapno (1564-1601) og Helle Marsvin (1566-1637, gift 2. gang 1603 med Jakob Beck til Beldringe, død 1622, gift 3. gang 1627 med Mathias v.d. Recke, død 1638). Gift 10.5.1635 med hofmesterinde hos senere dronning Sophie Amalie Sidsel Grubbe, født 23.2.1612 på Klågerup, død 19.3.1691 i Kbh., begr. sst. (Frue), d. af Knud G. til Røjle (1575-1632) og Sidsel Sparre (død 1613).

Ikonografi

Stik af A. Haelwegh efter forlæg af A. Wuchters ca.1655-58. Stik af samme, 1672, efter forlæg af H. Dittmars. Formentlig efter dette mal. i hel figur, efter dette stik af C. Fritzsch, 1753, og min. fra Thornborgs værksted (Fr.borg). En min. fra 1642 og et mal. (begge Fr.borg) har været kaldt U. Fremstillet på C. W. Eckersbergs mal., 1828, af arvehyldingen 1660 (Chr.borg), på Heinrich Hansens mal. af samme emne, 1880 (Fr.borg) og på F. C. Lunds mal. 1887 af stormen på Kbh. 1659 (sst.).

Bibliografi

Kilder. Dokumenter og aktstykker til Kbh.s befæstn.s hist., udg. G. F. Lassen, 1855 59-69 154-62 168fo.fl.st. Danske saml. VI, 1870-71 238 341 355; 2.r.I-III, 1871-74; VI, 1877-79. Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen I-VI, 1872-84. Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia I-VI, 1878-91 (fot. optr. 1969-70). Danske mag. 4.r.V, 1884 34-40 (breve); 5-r.I, 1887-89 279 281 290; III, 1893-97 291-93; VI, 1905-09 170 177. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermodernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev III, 1889-90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermodernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I-II, 1959-75. Kancelliets brevbøger 1627-45, 1929-68.

Lit. (Will. Worm:] Progr. fun. univ. Hafn. over A. U., 1670. H. Leth: Ligprædiken over A. U., 1672. C. Bruun: København I-II, 1887-90. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (reproudg. 1969). Fr. Meidell i Museum, 1894 II 83 og 1895 I 224. K. C. Rockstroh i Hist.t. 7.r.VI, 1905-06 376 385 391 398 411 416 og 8.r.I, 1907-08 449f 453 455 457 462f. Samme: Udvikl, af den nationale hær i Danm. I, 1909. Mindeskr. i anledn. af 250-årsdagen for stormen på Kbh., udg. L. F. la Cour, 1909 63-66 o.fl.st. Vilh. Lorenzen i Hist. medd. om Kbh. 2.r.IV, 1929-30 145-240 fl.st. Samme: A. U., 1953. Højesteret 1661-1961 I-II, 1961.

Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg: Axel Urup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298758