Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

August Tuxen

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

August Tuxen, August Peder Tuxen, 4.3.1853-6.1.1929, officer, krigshistoriker. Født i Tandslet, Sønderborg, død i Kbh., begravet sst. (Garn.). T. blev student 1871 fra Fr.borg, blev 1874 sekondløjtnant i ingeniørerne, gennemgik 1873-76 officersskolen og blev premierløjtnant i fodfolket, blev kaptajn 1885 og var stabschef ved en brigade fra 1893 til 1899 da han blev oberstløjtnant og chef for 2. bataljon. 1906 blev han oberst og chef for 3. regiment, 1908 generalmajor og chef for 2. jyske brigade, 1910 chef for 3. division (Viborg), 1911 generalløjtnant. Han var chef for 2. generalkommando til 1917 da han overtog 1. generalkommando og var fungerende overgeneral indtil han 1918 afskedigedes efter ansøgning. Han befandt sig ikke godt i samarbejdet med det radikale ministerium. T. begyndte allerede i 1880erne at offentliggøre krigshistoriske artikler og fra 1901 til sin død var han leder af generalstabens historiske arbejder og havde forud nogle år været medarbejder ved Meddelelser fra Krigsarkiverne. – Han var rustet med en fortræffelig hukommelse, var hurtig og skarp i opfattelse, personlig en dygtig fører, skyede ikke at tage ansvar og gennemførte sikkert og myndigt sine anordninger. Eksercermester var han ikke, mens tjenesten i marken, praktisk som teoretisk, havde hans fulde interesse, og her virkede han med stor dygtighed i uddannelsen af de undergivne til førere. Han kunne synes noget tilknappet, men hans usædvanlige intelligens og kundskabsfylde medførte at han nærmest var ens over for alle, og inden for det beherskede ydre var der både velvilje og varme. Han var en vennesæl natur, rørende trofast og hensynsfuld over for gamle kammerater. Efter en militær studierejse til Italien indførte han tiltrængte friere former ved rekrutuddannelse. Han var et meget betydeligt sprogtalent og fulgte til sine sidste år forelæsninger på universitetet, var selv en elegant taler og foredragsholder, klar og vittig. Hans hjemstavn, Als, og hans jævnaldrende dér bevarede stedse en udsøgt plads i hans hjerte. Som krigshistoriker står T. ved siden af den ældre F. H. Jahn og C. T. Sørensen og havde begges bedste egenskaber. Skønt han i lange tidsrum var bundet til provinsgarnisoner, var han en yderst flittig arbejder i arkiver og biblioteker hjemme og i udlandet og har gennemgået et mægtigt kildestof som han behandlede efter moderne kildeforsknings grundsætninger. Hans hovedværk var det statelige Bidrag til den store nordiske Krigs Historie hvis I. bind udkom 1899, 8. bind, indtil og med 1716, 1927, da den hjernesvækkelse der fældede ham tog fat. Hans rekognosceringer og beskrivelser af slagfelterne, således som de måtte have foreligget dengang, er fortrinlige, og hans fremstillinger af kampene levende og overskuelige. I sin bedømmelse af de kæmpende er han fuldstændig objektiv; for ham er begge parter mænd, soldater, der gør deres pligt. I stigende grad gik han ind på politiske og økonomiske forhold og deres sammenhæng med krigsførelsen. Hans videnskabelige produktion gav ham en anset stilling blandt historikere af fag; han blev stedse anerkendt som deres jævnbyrdige fagfælle og færdedes gerne iblandt dem. I tidens løb havde han et antal skiftende medhjælpere, men udarbejdede selv og alene sine koncepter og renskrifter. Også personalhistorien havde hans fulde interesse; en række år var han virksomt medlem af bestyrelsen i Samfundet for dansk genealogi og personalhistorie, og 1924 udsendte han det fornøjelige arbejde om P. V. Løvenørn. Over for begyndere på det militærhistoriske område var han stedse en interesseret og effektiv hjælper. Af hans artikler i Militært Tidsskrift skal nævnes Royal Danois (XVII, 1888), Den paatænkte Overgang til Skaane 1809 (XXIII, 1894) og Slaget ved Sehested (XXXVI, 1907), i Historisk Tidsskrift navnlig Tscherning, Hedemann, Læssøe Marts-Juli 1848 (9.r.IV, 1925-26). Til Karolinska forbundets årsbok 1925 skrev han Danske Gesandtskabsberetninger 1716-17. Til "Museum" leverede han flere artikler, og i Sønderjydske Aarbøger 1925 har han meddelt flere af sine minder om Als og alsingerne. Til C. F. Brickas Dansk biografisk Lexikon skrev han et antal artikler. Han var fra 1913 medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog, blev 1918 æresdoktor ved universitetet i Lund, 1928 medlem af Krigsveten-skapliga akademien i Stockholm.

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Esbønderup og Nødebo, Mandrup Peder T. (1818-91) og Louise Antoinette Bournonville (1831-1906). Gift 6.11.1888 i Helsingør med Ingeborg Nicoline Sophie Jørgensen, født 18.5.1865 i Helsingør, død 11.10.1947 i Kbh., d. af konst. overlæge, senere stabslæge Jørgen Peter J. (1833-1912) og Frederikke Wilhelmine Emilie Holm (1842-1913).

Udnævnelser

R. 1896. DM. 1903. K.2 1909. K.1 1913. S.K. 1916.

Annonce

Ikonografi

Barneportræt af E. Lehmann, 1855. Skitse af L. Tuxen ca. 1925. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Inbjudning till filos. doktorspromotion vid Lunds univ., 1918 LIIf. Interview i B.T. 22.10.1924. A. P. T. i Sønderjyske årbøger, 1925 78-107 196-224. -Arnold Lobedanz: Rekrutuddannelse, 1901. Studenterne fra 1871, 1912 13. [K. C. Rockstroh m.fl.:] Bidrag til 15. bataillons hist., 1928 250-61. Berl. tid. 7.1.1929. Politiken s.d. J. V. C. Gørtz og K. C. Rockstroh i Militært t. LVIII, 1929 17-20. H. Hjorth-Nielsen i Pers. hist. t. 9.r.ll, s.å. 79f. Axel Linvald i Hist. t. 9.r. VI, s.å. 294f. P. Munch: Erindr. III, 1961. Ole A. Hedegaard: Generalløjtnant A. P. T., 1982. – Papirer i Kgl. bibl. og Rigsark, (forsvarets ark.). Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: August Tuxen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298610