August Krohn, August Friedrich Nicolaus Krohn, 23.2.1782-12.6.1856, officer. Født i Neustadt, Holsten, død i Ballenstedt, Anhalt, begravet sst. K. blev 1795 indskrevet som menig i et holstensk infanteriregiment, blev frikorporal og udnævntes 1801, som elev i frikorporalskolen i Rendsborg, til fændrik à la suite, blev n.å. virkelig fændrik, 1803 sekondløjtnant. Han var særdeles velbegavet, og allerede 1804 blev han hjælpelærer, n.å. fast lærer i matematik m.m. ved nævnte skole. 1807 blev han premierløjtnant, og som regimentsadjudant udmærkede han sig i høj grad på toget mod og stormen på Stralsund 1809. 1811 blev han stabskaptajn, og som adjudant hos prins Frederik af Hessen-Kassel deltog han i felttoget 1813, udmærkede sig ved alle lejligheder ved pligttroskab, omsigt og energi og øvede i vigtige momenter indflydelse der skaffede ham almindelig anerkendelse i korpset, ikke mindst hos prinsen personlig. 1814 blev han virkelig kaptajn, og efter at have været ansat i staben ved besættelseskorpset i Frankrig sattes han à la suite og kom herefter ikke mere til praktisk tjeneste, men ansattes som adjudant – først hos prins Frederik, fra 1825 hos dennes far, Grev Carl af Hessen-Kassel. 1825 fik han majors karakter uden, 1829 med anciennitet, 1832 oberstløjtnants karakter uden, 1840 med anciennitet, og endelig fik han 1842 obersts karakter. – Marts 1848 stod K. stadig à la suite i hæren og var – siden 1836 -hofchef hos enkehertuginde Louise, Christian IX's mor, på Glücksborg slot; men ved den fuldstændige mangel på nogenlunde egnede ældre officerer i den slesvig-holstenske hær overtog han 26.3. stillingen som brigadechef for de få straks disponible tropper, udnævntes til generalmajor og rykkede efter den provisoriske regerings ordre frem og besatte Flensborg. Under højst ugunstige vilkår og meget mod sin vilje nødtes han til 9.4. i den fremskudte stilling ved Bov at tage stødet og kastedes tilbage med betydelige tab. Dette fremkaldte en så stærk misstemning mod K. og prinsen af Nør (Frederik 1800–65), den egentlige højstkommanderende, at K. nedlagde sin kommando og overtog krigsministerposten, senere posten som chef for krigsdepartementet og medlem af statholderskabet. 1852 udelukkedes han fra amnesti og slettedes af fortegnelsen over riddere. Han har bl.a. skrevet Grundzüge der Kriegskunst unserer Zeit I-II, 1824–27.

Familie

Forældre: advokat i Neustadt, senere notarius i Lübeck Friedrich Christian K. (1754–1802, gift 2. gang med Anna Isabella Schönemann) og Christina Friederike Trühl (død 1784). Gift 4.1.1810 i Rendsborg med Charlotte Margarethe Catharina Thomsen, født 16.3.1789 på Grambow, Mecklenburg, død 30.5.1885 i Elmshorn, d. af godsejer Hans Friederich T. og Charlotte Christina Louise Callisen.

Udnævnelser

R. 1809. DM. 1825. K. 1839.

Ikonografi

Litografi af F. A. Hornemann, 1851.

Bibliografi

Medd. fra krigsark., udg. Generalstaben VII-IX, 1896–1902. – Gothaisches genealogiscbes Taschenbuch der briefadeligen Häuser, Gotha 1907 440. F. L. von Bardenfleth: Stormen på Stralsund, 1846. Prinz Friedrich v. Schlesw.-Holst.-Noer: Aufzeichnungen 1848–50, Zürich 1861 (da. udg. s.å.) især 8f 119–28. Den dansk-tyske krig 1848–50, udg. Generalstaben 1, 1–2, 1867–68; III, I, 1880. Die vormärzlichen schlesw.-holst. Officiere am 24. März 1848, af Fürsen-Bachmann m.fl., Slesv. 1885. - Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig