Arnold Kühnel, Arnold August Blichert Kühnel, 22.5.1850-3.6.1908, officer. Født i Odense, død i Bad Nauheim, Hessen, begravet i Kbh. (Garn.). K. indtrådte 1867 i central-korporalskolen, blev n.å. underkorporal og korporal, gennemgik 1868–69 officersskolens yngste klasse og blev sekondløjtnant, 1871–72 næstyngste, 1873–74 næstældste klasse og blev premierløjtnant i fodfolket, 1874–76 ældste klasse (stabsafdelingen). Ansat ved generalstaben var han 1878–82 til tjeneste ved 2. generalkommando og taktisk afdeling, blev kaptajn 1883 og var 1892–95 til tjeneste i krigsministeriet, 1892–1900 lærer i krigskunst m.m. ved officersskolens ældste klasse -fra 1895 som oberstløjtnant og bataljonschef; 1897–1903 – fra 1901 som oberst – chef for generalstabens taktiske afdeling, som generalmajor 1903–05 chef for generalstaben, 1905 generalløjtnant og chef for 1. generalkommando indtil sin død. – Som lærer for de vordende generalstabsofficerer, chef for generalstaben, særlig dennes taktiske afdeling, og kommanderende general har K. ydet et så stort arbejde og øvet en så dybtgående og varig indflydelse, at man skal meget langt tilbage i hærens historie for at finde noget tilsvarende. Med sine Applikatoriske Øvelser, 1894–96 var han nærmest banebrydende herhjemme, og i sine senere stillinger fortsatte han energisk, vedholdende og meget krævende sin lærervirksomhed. Han har yderligere skrevet et antal lærebøger der også har været benyttet af hans efterfølgere. K. deltog tidligt i hærens propaganda for Kbh.s landbefæstning. Han deltog i mødet i Strib i december 1900 mellem militære og højskolefolk ("alliancen mellem sablen og den bløde hat") hvor han holdt et "Foredrag om Forsvarsordningen" (udsendt 1901). 1902 indtrådte K. som den ene af hærens tilforordnede i forsvarskommissionen nedsat d.å. og udrettede i denne indtil sin død et kolossalt arbejde der imidlertid afslørede såvel hans stærke som hans svage sider. Han repræsenterede de traditionelle forsvarspolitiske ideer der var fremherskende i hæren, og som havde befæstningen omkring Kbh. som hovedpunkt, omend dette synspunkt hos K. var blevet modificeret til at være "Sjælland som Danmarks naturlige fæstning med København som reduit, og tillige lynafleder for de andre landsdele". Samtidig røbede forhandlingerne i kommissionen, at K. ikke var tilstrækkelig smidig og heller ikke havde politisk flair nok til at trænge igennem med sine synspunkter. Han kom derfor til at kæmpe en håbløs kamp på to fronter, dels mod flådens tilforordnede, der fremførte de traditionelle sømilitære synspunkter mod Kbh.s befæstning, dels mod I. C. Christensen der var forsvarsminister fra 1905, og L. C. F. Lütken der blev chef for krigsministeriets 1. departement, og som af ministeren blev benyttet i særligt ærinde til gennem samtaler med den preussiske generalstab at gøre Danmarks neutralitet "acceptabel" for Tyskland.

Politisk var K. engelsk-venlig og han kunne ikke acceptere den realpolitiske erkendelse der lå i et forståelsesforhold til Tyskland. Det påstås (L. C. F. Lutken) at K. hentede støtte ved udformningen af sin argumentation hos ingeniørgeneralen C. H. Arendrup, der ivrigt havde taget del i hærens propaganda i slutningen af 1800-tallet. K. blev i forsvarskommissionen mere og mere isoleret, og skuffelserne sammen med den voldsomme arbejdsbyrde han pålagde sig selv bevirkede utvivlsomt, at han blev syg 1907 og døde året efter, samme år som kommissionen gjorde sit arbejde færdigt. Flertallet gik K.s synspunkter imod. – K.s karriere var inden for hæren i nyere tid ret enestående, men vakte ingen misstemninger da alle var enige om, at han var den typiske fører der hurtigt burde til tops. Han var en fremragende officer og havde meget tiltalende karakteregenskaber og en værdig fremtræden, hvad der anerkendtes selv af hans faglige og politiske modstandere. K. var litterært interesseret og meget belæst, ligesom han skrev noveller i københavnske dag- og ugeblade under pseudonymerne AB, August Blichert og Samuel Weller.

Familie

Forældre: adjunkt i Odense, senere seminarieforstander i Tønder, endelig sognepræst i Sengeløse, tit. professor Arnold Magdalus Andreas K. (1821–77) og Ane (Anna) Elisabeth Blichert (1816–80). Gift 22.5.1891 i Kbh. (Jac.) med Inge Sophie Margrethe Friis, født 23.11.1866 i Tønder, død 28.4.1951, d. af læge, dr.phil. Gabriel Michael F. (1832–1900) og Catharine Margrethe Lassen (1843–1920).

Udnævnelser

R. 1891. DM. 1896. K.2 1903. K.1 1906. F.M.1. 1908.

Ikonografi

Tegn. af Fr. Schwartz (Kgl.bibl.), forarbejde til mal. udført 1910 efter fotografier (Fr.borg). Relief af C. Wegener (gravstenen). Foto.

Bibliografi

III.tid. 9.8.1903, 12.11.1905 og 14.6.1908. Berl.tid. 3.11.1905 og 4.6.1908. Militært t., 1908 249–52. Rolf Kall sst. 1943 151–56 (jfr. sst. 157–59). Nationaltid. 4.6.1908. Palle Berthelsen i Dansk årbog 1908 88–91. N. P. Madsen-Mygdal: Politiske oplevelser, 1912 189. W. W. Prior: Generalløjtnant A. K., 1942. Troels Fink: Spillet om da. neutralitet 1905–09, 1959. Carsten de Teilman Hald i Krigshist.t. XIII, 1977 nr. 2 47–64. – Papirer i Rigsark, (forsvarets ark.). Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig