Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Fuchs

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Andreas Fuchs, 16.5.1641-5.12.1720, officer. Født i Utersen, død i Rendsborg, begravet i Kristk. sst. F. indtrådte allerede som dreng i faderens kompagni, uddannedes derefter ved fyrværkerskolen i Spandau og som ingeniør og blev 1661 fændrik ved Lubbes' regiment i Glückstadt, 1663 løjtnant hos oberst Rüse (H. Rüsensten) der anvendte ham ved sit fæstningsbyggeri ved Kbh. 1675 blev han kaptajn og deltog som ingeniør i belejringen af Wismar s.å. 1676 ledede han arbejderne ved angrebet på Landskronas østre port og blev såret under stormen på byen, men deltog allerede måneden efter som major i stormen på Kristianstad, hvorefter han udnævntes til oberstløjtnant. Vinteren 1676-77 kom han i langvarige stridigheder med admiral Niels Juel om udskrivningsspørgsmål, deltog 1677 i stormen på Malmø og blev oberst og regimentschef samt vicekommandør i Landskrona. Hans avancement var nu foregået så hurtigt at han i løbet af et par år havde stået ved fem regimenter – noget i hin tid meget usædvanligt – men alligevel mente han selv at hans avancement ikke havde svaret til hans fortjenester. 1677-78 deltog han i forsvaret af Kristianstad indtil fæstningen måtte kapitulere på grund af udsultning. Straks efter beordredes F. til deltagelse i Rügens erobring, forlagdes vinteren 1678-79 til Wismar med resterne af regimentet og endelig om sommeren 1679 til Landskrona som vicekommandant under general C. H. von der Ostens sygdom. 1683 blev han generalmajor og inspektør over infanteriet i hertugdømmerne, 1690 tillige kommandant i Rendsborg. I denne stilling holdt han skarpt øje med de gottorpske militærforhold, navnlig befæstningsanlæggene. Da en del af hæren 1699 mobiliseredes mod Gottorp var F. ældste generalmajor af infanteriet og fik kommandoen over et af de korps der vinteren 1699-1700 angreb de gottorpske skanser og fæstningen Tønning. Ved Karl XIIs landgang på Sjælland 1700 rådede hertug Ferdinand Vilhelm af Württemberg kongen til at tage kommandoen fra general Hans Schack (1642-1706) og overdrage den til F., men kongen valgte C. D. de Cormaillon hertil. Jan. 1701 trådte F. efter eget ønske på grund af alder ud af hæren og blev amtmand i Rendsborg. I denne stilling viste han megen omsigt og handlekraft ved bekæmpelsen af pesten 1711 i den meget usunde fæstning og omegn mens hæren var sammendraget her. 1685 var han blevet dansk adelsmand. – Gehejmeråd 1700.

Familie

Forældre: brandenburgsk kaptajn Johan F. og Anna Grote. Gift 1. gang 24.7.1667 med Christina Braunsfeld, født 9.2.1636 i Amsterdam, død 2.7.1704 i Rendsborg, (gift 1. gang 1652 med senere kaptajn i flåden og ekvipagemester Peder Pedersen Kierteminde, ca. 1618-65), d. af borger i Amsterdam Didrik B. og Cathrine Petersen. Gift 2. gang 1706 med Johanne Sophie v. Scheitern (gift l. gang med Kugelmann).

Udnævnelser

Hv. R. 1693.

Annonce

Ikonografi

Maleri (Rendsborg mus.). Ligprædikenstik 1721 af C. Fritzsch.

Bibliografi

Danm.s adels årbog LXVII, 1950 II 331. Marcus Muller: Standrede als A. F. in sein Begräbnisz gebracht wurde, Plön [1721]. Bidrag til den store nord. krigs hist., udg. Generalstaben I–III, 1899-1906. N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Andreas Fuchs i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=289817