Andreas Bernstorff

Andreas Bernstorff, 21.10.1811-19.4.1864, officer. Født på Grünhorst ved Sehested, død på Pastorallazarettet, Broager, begravet i Kbh. (Ass.). B. blev kadet i artilleriinstituttet 1827 og stykjunker 1830; s.å. ophævedes instituttet og B. overgik til landkadetkorpset. 1831 blev han sekondløjtnant, 1836 premierløjtnant og kom ved hæromordningen 1842 til 1. bataljon som adjudant hos Olaf Rye. Marts 1848 blev han adjudant ved 2. infanteribrigade, maj s.å. kaptajn II og deltog som kompagnichef i fægtningerne 5.6.1848 og 6.4.1849 i Sundeved. 1850 ansattes han som stabschef ved 4. infanteribrigade og fik i fægtningen ved Helligbæk den 24., slaget ved Isted 25.7. og rekognosceringen ved Stentenmüihle den 8.8. lejlighed til at vise dygtighed og koldblodighed. Efteråret 1851 blev han som kar. major næstkommanderende for 3. bataljon (Preetz) af det da oprettede Holstenske kontingent. 1852 indlemmedes bataljonen i den danske hær som 17. infanteribataljon og forlagdes til Kbh., 1853 blev B. virkelig major, overtog 1857 "indtil videre" kommandoen over bataljonen og udnævntes 1858 til oberstløjtnant og virkelig bataljonskommandør. 22.12.1863 blev han kar. oberst, og som kommandør for 17. infanteriregiment rykkede han i felten. Fra 29.3. til 1.4. og fra 5. til 18. s.m. fungerede B. yderligere som kommandør for 5. infanteribrigade, og i dette tidsrum måtte han næsten uafbrudt gøre tjeneste på Sundevedsiden. Under sit dristige forsøg 18.4. på at generobre skanse VII blev han hårdt såret, faldt i preussisk fangenskab og døde dagen efter.