Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anders Sandberg

Oprindelig forfatter Rockstroh
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Anders Sandberg, 1620-8.9.1677, officer. Født på Lundenæs, død på Kvelstrup, begravet i Tved k. Efter undervisning på Herlufsholm 1635–37 gik S. i udenlandsk krigstjeneste, fra 1642 som fanejunker i den senere feltherre Hans Schacks rytterregiment i Frankrig og Spanien m.m. 1653 blev han ritmester i Jylland og var 1657 som major med i felttoget i stift Bremen, hvorfra vort rytteri måtte flygte, og S. med en del af sine folk lå vinteren 1657–58 på Møn og i Kbh. Ved fredsbruddet aug. 1658 blev han overrasket på sin gård og ført til Helsingør, blev udvekslet 1659, deltog som oberstløjtnant i slaget ved Nyborg og afgik ved hærreduktionen 1661. 1670 blev han kommissær ved rytteriets genoprettelse og oberst for nordjyske regiment, 1675 blev han generalmajor og førte under Wismars belejring et rytterkorps i Mecklenburg. I Skåne var han 1676 en dygtig forer for betydelige styrker, men havde natten til 4.12. kommandoen over venstre fløj da denne blev omgået af den svenske hær der var skjult af mørket og ikke i tide blev observeret. Den danske overgeneral C. v. Arenstorff kom hurtigt til stede og befalede S. ufortøvet at angribe med hvad der var nærmest for hånden, men efter en hård og blodig kamp blev S.s eskadroner kastet og stormede i vild flugt tilbage. S. gjorde sit yderste for at vende strømmen, men reves med af denne hen mod Landskrona. Kort efter blev han suspenderet fra sin post og anklaget for mangelfuld anordning af og kontrol med sikringstjenesten, mangel på mod og konduite under slaget osv. En egentlig dom blev ikke affattet, blot en betænkning hvori kommissions-flertallet frakendte S. ære, liv og gods, og i maj resolverede kongen at S. for så vidt pardonneredes, men skulle have sin charge forbrudt. Både betænkningen og resolutionen var alt for hårde. Anklagen for mangel på mod burde være afvist og det er med urette at S. i historien står som den der hidførte venstre fløjs nederlag. S. var sidste mand af sin slægt her i landet.

Familie

Forældre: Ulrich S. (1552–1636) og Anne Gyldenstierne (død 1657). Gift 2.10.1654 i Viborg med Ingeborg Krabbe, død 1.10.1692 på Kvelstrup, d. af Iver K. (ca. 1585–1641) og Dorthe Juul (1609–64).

Ikonografi

Mal. 1673 (Gavnø).

Annonce

Bibliografi

Danm.s adels årbog XVIII, 1901 447f. Militært repertorium 2.r.IV, 1846 88f 91–138 163–93 204f. C. J. v. Arenstorff: Generalerne Friderich og Carl v. Arenstorff, 1889. Joachim Kattrup i Jyske saml. 3.r.I, 1896–98 62f. N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900. J. C. W. Hirsch i Militært t. XXX, 1901 1–83 111–68. K. C. Rockstroh i Hist. t. 7,r.VI, 1905–06 478 og sst. 8.r.IV, 1912–13 107–09 119 149. Samme: Udvikl, af den nationale hær i Danm. I, 1909. O. v. Munthe af Morgenstierne i Pers. hist. t. 7.r.V, 1921 69–72 73.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. C. Rockstroh: Anders Sandberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296866