Bent Faurschou-Hviid, 7.1.1921-18.10.1944, inspektør, medlem af modstandsorganisationen Holger Danske. Dæknavn "Flammen". Bent Faurschou-Hviid blev student fra Bagsværd kostskole og fik derefter uddannelse inden for hotelbranchen bl. a. i Tyskland før krigen. Herunder og igennem venskabet med et østrigsk antinazistisk søskendepar blev han i en ung alder klar over nazismens væsen. I foråret 1943 gik han ind i modstandsbevægelsen. Efter en indsats inden for den illegale presse og deltagelse i nogle mindre sabotageaktioner på Holbækegnen blev han presset til at flygte til Sverige. Ti dage senere "flygtede" han tilbage igen og landede efter en hård rotur i Ålsgårde. Han deltog herefter i arbejdet for at hjælpe danske jøder til Sverige og kom herunder igennem den fremtrædende Holger Danske-sabotør "John" (Svend Otto Nielsen) i forbindelse med den reorganiserede Holger Danske-organisation, HD2, og deltog i dennes sabotageoffensiv i efteråret 1943 og begyndelsen af 1944 indtil gruppen blev revet op i februar 1944 i Åbenrå. HD2s store tab, som kostede seks af gruppens medlemmer livet og flere andre belastende koncentrationslejrophold, skyldtes alle stikkervirksomhed. Ikke mindst vennen Johns arrestation, tortur og henrettelse gjorde et stærkt indtryk på Flammen.

Inden for modstandsbevægelsen stod det alle klart at en effektiv bekæmpelse af stikkerne var en absolut forudsætning for modstandskampens videreførelse. Holger Danske påtog sig en meget væsentlig del af denne opgave, og Flammen blev den ledende kraft. Samtidig var han dog fortsat en meget aktiv sabotør der samarbejdede med nye Holger Danske-grupper og specielt med en anden af modstandskampens store sabotører "Citronen" (Jørgen Haagen Schmidt) som blev dræbt af tyskerne tre dage før Flammens død. Dæknavnet skyldes en mislykket hårfarvning. Af sikkerhedsgrunde ønskede Flammen sit blonde hår farvet brunt. Det blev flammende rødt. Der er næppe nogen modstandsmand der var mere eftersøgt og mere frygtet af Gestapo. Talrige yngre rødhårede mænd er blevet arresterede og konfronterede med fængslede frihedskæmpere i et forgæves håb om at nogle ville røbe Flammen. Talrige stikkere blev sendt ud på opgaven. Ved en enkelt lejlighed undslap han på cykel hårdt såret efter at have skudt en gestapomand under flugten. Den 18.10.1944 gik det imidlertid galt. Flammen blev overrasket af Gestapo i en villa på Strandvejen i Hellerup. Da han så sig omringet slugte han sin giftampul. Tyskernes forsøg på at kalde ham til live mislykkedes, og Flammen undgik den tortur der ventede ham. For Flammen blev den illegale tilværelse i sjælden grad en livsstil. Hans illegale værter mindes ham som en livsglad ung mand der søgte at sprede glæde og fest omkring sig. Sorger og bekymringer holdt han for sig selv, og angst viste han aldrig. Om sit modstandsarbejdes retfærdighed og nødvendighed var han aldrig i tvivl. Hans kammerater under aktionerne mindes ham som en fåmælt, handlekraftig og aldeles frygtløs sabotør der altid var parat til at sætte livet på spil.

Familie

Født i Melby, død i Hellerup, begravet i Mindelunden i Ryvangen.

Forældre: hotelejer Vilhelm Faurschou-Hviid (1884-1945) og Marie Louise Diderikke Larsen (1895-1945).

Ikonografi

Foto. – Mindesmærker: Bagsværd Kostskole, Asserbo, Melby.

Bibliografi

Faldne i Danmarks frihedskamp 1940-45, red. Ib Damgaard Petersen, 1970. John Oram Thomas: The giantkillers, London 1975.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig