Eigil Borch-Johansen

Eigil Borch-Johansen, Eigil Sophus Lorenz Borch-Johansen, 4.2.1899-23.1.1979, major. Født i Bramdrup, Kolding, død i Odense, begravet i Kolding. B.-J. voksede op i et stærkt nationalt præget hjem hvor ikke mindst det sønderjyske spørgsmål var levende aktuelt i en slægt der både på fædrene og mødrene side havde dybe rødder og slægtforbindelser langt ned i Slesvig. Dette prægede ham og grundlagde en national, forsvarsaktiv og konservativ holdning der blev bestemmende for hans indsats under besættelsen. – 1917 blev B.-J. student fra Kolding latinskole og uddannede sig derpå til snedker i Kbh., samtidig med at han gennemgik teknisk skole og handelsskole. Efter svendeprøve arbejdede han i Zürich og Paris og studerede samtidig arkitekturhistorie. 1925 begyndte han studier i statsvidenskab ved Kbh.s univ. og blev 1930 cand. polit. 1927–28 var han formand for Danske studerendes nationalråd og blev i studieårene stærkt engageret i politisk arbejde i K. U. og det konservative parti. 1934 blev han forretningsfører for Dansk sejlskibsrederiforening for mindre skibe og bestred fra da af tillige en lang række tillidshverv med tilknytning til søfarten. Da besættelsen kom havde B.-J. i kraft heraf helt specielle forudsætninger for at følge tyske skibsbevægelser i danske farvande samt mange øvrige tyske dispositioner, og sin viden herom videregav han under rejser til Sverige til det britiske gesandtskab i Stockholm. Han kom herved i kontakt med redaktør Ebbe Munck og gennem denne igen med officererne i generalstabens efterretningssektion, og fra 1941 blev B.-J. dybt indvævet i de danskbritiske kontakter der da var under opbygning af den britiske organisation "Special Operations Executive". Da denne ved årsskiftet 1941–42 indledte sine operationer i Danmark var B.-J. på linie med efterretningsofficererne, men ikke uden kritik af disses forsigtige holdning, den nærmest indviede i Danmark. Han blev en af Danmarks første modstandsfolk med vilje til at virke for et frit demokrati og til at umuliggøre den officielle regeringspolitik. I april 1942 påtog han sig ene mand at forestå modtagelsen af faldskærmsholdet under ledelse af Chr. Mich.'Rottbøll, og han bragte de første faldskærmsfolk i kontakt med illegale kredse i Kbh., bl.a. i kontakt med Christmas Møller hvis invitation til London han allerede i efteråret 1941 havde formidlet gennem forhandlinger med den britiske gesandt i Stockholm. B.-J. var på dette tidspunkt udset til at forestå en kommende sabotage som SOE's vigtigste tillidsmand i Danmark, men denne plan, fostret i London, brast da B.-J. samtidig havde påtaget sig at organisere Christmas Møllers illegale udrejse. Rejsen forløb glat, men den politimæssige efterforskning førte til B.-J.s arrestation, og selv om det under en ransagning på hans kontor lykkedes ham at undvige måtte han nu, illegalt opbrugt, gå under jorden for i september 1942 at undvige i kajak til Sverige sammen med faldskærmsmanden Mogens Hammer. Fra Sverige blev han fløjet til London hvor han blev knyttet til SOEs stab som organisator af de efterfølgende nedkastninger, bl.a. de vigtige nedkastninger i foråret 1943. Han arbejdede her til oktober 1943 hvor han indtrådte i den britiske hær, knyttet til Royal Engineers og med aktiv tjeneste efter commandotræning i Italien, Frankrig, Belgien og Holland. Efter den tyske kapitulation i maj 1945 blev han fra juli 1945 chef for den britiske hærs transportsektion i Skandinavien.

Her havde en tidlig og stærkt hektisk modstandsaktivitet omkalfatret et livsforløb, og efter sin demobilisering stod B.-J. uden stilling, mærket af sit fravær og fysisk og psykisk mærket af sin krigsindsats. Med et normalt virke brat afbrudt af de voldsomme begivenheder som krigen havde medført for ham og med ulyst til at genoptage en traditionel karriere, optog han først sammen med sin hustru en industriel produktion af kunstige perler, og fra 1950 købte han "Nymarksgården" nær Bogense og gik ind i et mangeårigt hverv som lærer ved Odense teknikum samt som realskolelærer i Odense.