Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ebbe Ulfeldt

Oprindelige forfattere SHei og HFuss
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Ebbe Ulfeldt, 23.12.1616-30.1.1682, dansk generalmajor, svensk rigsråd. Født på Råbelov, død i Stockholm, begravet i Kristianstad (Trefal-dighetsk.). U. kom i Herlufsholm skole og 1629 til Sorø akademi; 1632 rejste han med broderen Bjørn til Holland (imm. i Leiden 1632), Frankrig og England, kom en kort tid hjem men tjente derpå i den kejserlige hær først som kornet, siden som ritmester, gik så i spansk tjeneste hvor han blev major i rytteriet; var derefter i Italien, bl.a. ved pavehoffet, i Firenze og hos hertugen af Savoyen. 1641 var han imm. i Siena men blev s.å. hjemkaldt og forlovet med Christian IV's datter Hedevig. Allerede forlovelsestiden løb ikke af uden strid, men 1642 fejredes dog deres bryllup på Kbh.s slot; s.å. var han blevet lensmand i Kristianstad. Som sådan blev han ved krigens udbrud 1643 øverstbefalende generalmajor i Skåne. Et planlagt angreb i Vastergotland måtte dog opgives, men U. vår en udmærket organisator af modstanden (snaphanerne) mod svenskerne i Skåne. Sommeren 1644 forlod han Skåne for at blive lensmand på Ösel. Efter øens afståelse blev han 1645 lensmand på Bornholm. Desuden fik han fra 1644 anvist en årlig pension på 2400 daler. Efter Christian IV's død blev hans position prekær. Som kongens svigersøn var han genstand for mistro og misundelse blandt den øvrige adel, hvilket Frederik III udnyttede i sin kamp mod svogrene. Allerede 1649 gjorde kongen skridt til at undersøge klager over ham som lensmand, i marts 1650 opsagdes efter rigsrådets ønske hans pension skønt Frederik III havde stadfæstet den ved sin tronbestigelse, i aug. sendtes en kommission til Bornholm for at undersøge hans forvaltning. Hvad der kom frem herved viste at han og hans fogeder på mange måder havde gjort sig skyldige i bondeplageri af svær art, ligesom han stod i store restancer med afgifter og skatter. Efter en forhandling mellem kongen og rigsrådet blev også hans len opsagt, og han fik trods rådets anbefaling intet andet. Umiddelbart efter fulgte Hannibal Sehesteds og Corfitz Ulfeldts (1606-64) og dermed hele svogerpartiets fald 1651. Også U. besluttede nu, misfornøjet og trykket af sine kreditorer hvorimellem var maleren Karel van Mander at forlade Danmark. Efter på gammel adelsmanér at have opsagt Frederik III sin tjeneste tog han i jan. 1652 til Stockholm og tilbød dronning Kristina sin tjeneste. Han blev i april udnævnt til generalmajor ved kavaleriet, og Kristina afviste Frederik III's opfordringer til at sørge for at han der var rømt fra Danmark uden at have aflagt regnskab for sit mistede len, måtte blive stillet for hans domstol. Han deltog nu i hoflivet sammen med sin hustru der også var kommet til Sverige, men hans ødselhed voldte ham atter det største besvær; 1653 rejste han en tid til Ösel for at skaffe penge. Han var dog ikke uden forbindelse med Danmark og korresponderede bl.a. med rigsmarsk Anders Bille og efter Kristinas tronfrasigelse 1654 søgte han endog at komme tilbage til Danmark, idet han tilbød Frederik III sin tjeneste mod at erholde sine tidligere vilkår tilbage, et tilbud der naturligvis blev afslået. Han havde også alt andet end aflagt sin gamle brutalitet, og særlig kom denne nu til at gå ud over hans hustru. Forholdet havde vist aldrig været godt imellem dem, nu blev det til fuldstændig krig. Mens han, i alt fald efter hendes sigende, svirede sine og hendes penge op, tyranniserede han hende tillige på enhver måde og skal endda have truet hende med prygl. Enden blev at hun i okt. 1665 flygtede fra ham til Tåsinge. 1656 var der tale om at han skulle gå til den svenske hær i Livland, men det blev ikke til noget.

Under Sveriges påfølgende første krig mod Danmark ville han nok være i svensk tjeneste for at få penge, men nægtede dog at tjene mod sit fædreland. Alligevel fik han på ny generalmajors charge 1658, og Karl Gustav tog sig af hans sag ved forhandlingerne om Roskildefreden; ved en biartikel til denne af 27.2.1658 tilstodes der ham også amnesti og ret til at få sine pengefordringer på den danske krone udbetalt, hvis han kunne godtgøre dem; efter foretagne undersøgelser desangående nægtede dog den danske regering at betale ham noget. Han var til stede ved Kirsten Munks ligbegængelse i Odense 23.7.1658 og må have været i Kbh. ved den nye krigs udbrud i aug. For kort derpå blev han arresteret her, sad fangen i den belejrede stad til årets udgang og førtes så til Nakskov; ved denne bys erobring af svenskerne i juli 1659 blev han imidlertid befriet. Ved freden i Kbh. gentoges også bestemmelserne om ham fra Roskildefredens biartikel, hvilket gav anledning til at han i den følgende tid stadig gjorde sine pengekrav gældende over for den danske krone, men uden resultat. Han havde nu definitivt brudt med Danmark og taget svensk tjeneste; også med sin svoger Corfitz Ulfeldt kom han på spændt fod, idet denne mistænkte ham for at have angivet ham som deltager i Malmøsammensværgelsen. I dec. 1661 blev han generalløjtnant, 1664 introduceredes han som skånsk godsejer i det svenske ridderhus og blev tillige rigsråd, 1666 blev han hofretsråd i Göta hovret, der var højeste instans for de skånske provinser, 1675 blev han rigsjægermester og 1679 lagmand i Östergötland. Før den sidste udnævnelse havde han deltaget i den skånske krig. 1676 var han sendt med en bondehær for at fordrive de danske fra Kristianopel; dette mislykkedes dog hvorpå han efter slaget ved Lund i dec. stødte til Karl XI. 1677 forfulgte han snaphanerne og var en tid medlem af en domstol til at dømme dem. Han ejede de skånske gårde Ovesholm, Haneskog, Ferslevsholm, Aritslöv og Råbelöv, og hans hustru arvede efter sin mor Tåsinge og en del strøgods, i alt 1890 tdr. htk.

Familie

Forældre: Christoffer U. til Svenstorp (1583-1653) og Maren Urup (død tidligst 1651). Gift 6.11.1642 på Kbh.s slot med Hedevig, født 15.7.1626 på Haderslevhus, død 5.10.1678 i Kristianstad, d. af Christian IV (1577-1648) og Kirsten Munk (1598-1658). – Bror til Knud U.

Annonce

Ikonografi

Mal. fra 1690erne (Ovesholm). Mal. af A. Wuchters muligvis forestillende U. (sst.). Stik af G. C. Eimmart efter forlæg af D. v. Klöcker Ehrenstrahl. Et stik af J. Haas efter tegn. af A. Thornborg med U.s navn er udført efter et mal. af K. v. Mander forestillende broderen Flemming U. Et mal. signeret P. Ramstorp 1639 forestiller formentlig broderen Knud U.

Bibliografi

Kilder. Danske saml. III, 1867-68 209; 2.r.H, 1872-73 301 302 305-13 (breve). Prins Chr. (V)s breve, udg. E. Marquard og J. O. Bro-Jørgensen II, 1956. Kancelliets brevbøger 1642-45, 1957-68. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I–II. 1959-75.

Lit. Johs. Winsløw: Ligprædiken over E. U., Dorpat [1689]. C.P. Rothe: Brave da. mænds og qvinders berømmelige eftermæle II, 1754 103-17. S. Birket Smith: Leonora Christina grevinde Ulfeldts hist. I-II, 1879-81. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (reproudg. 1969) 125f. Kn. Fabricius: Skånes overgang fra Danm. til Sverige I, 1906; III, 1952 (reproudg. 1972). Åke Lindqvist: Politiska förbindelser mellan Sverige och Danm. 1648-55, Lund 1944.

Papirer] Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steffen Heiberg, Hans H. Fussing: Ebbe Ulfeldt i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298690