Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Bohn

Oprindelig forfatter MKZahrt
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Poul Bohn, 1697-13.11.1759, østrigsk general. Født i Hasle, død i Wien, begravet i Stefanskirken sst. B., der var dattersøn af provst Poul Ancher blev student 1715 (privat dimitteret), baccalaur n.å. Fra barn var han en ivrig tegner og havde lyst til matematiske og geografiske studier. Da fætteren Herman B. 1716 opholdt sig ved den russiske hær i Kbh. trådte han gennem denne i russisk ingeniørtjeneste men opgav den 1719, opholdt sig i Warszawa og kom herfra i fyrstinde Racoczis følge til Paris hvor hun døde 1722. Han søgte da østrigsk tjeneste, blev 1724 ingeniør i denne og fik det hverv at opmåle skovene i Schlesien. På en rejse gav han sig i lag med at optage et kort over tyrkernes grænsefæstning Khotin ved Dnestr og faldt i tyrkisk fangenskab hvor han sad et fjerdinger inden han kunne sætte sig i forbindelse med den fordrevne transsylvanerfyrste Racoczi som førte hof i Rodosto ved Marmarahavet. Denne fik ham løsladt og optog ham i sit hof, adlede ham 1726 og gjorde ham til oberstløjtnant. B. foretog geografiske rejser i Tyrkiet og Lilleasien og kortlagde Bosporus og Hellespont. Han tog midlertidig tjeneste i den tyrkiske hær 1725 og førte dens artilleri ved belejringen af den persiske by Erivan som efter fire stormanfald måtte overgive sig til tyrkerne. Senere overdroges det ham på stedet at undersøge gennemførligheden af en påtænkt kanal fra Middelhavet ved Aleppo til Eufrat. – Gennem den danske gesandt i Wien, C. A. Berckentin, søgte han 1731–33 ansættelse i Danmark og tilstillede Christian VI et af sine dygtigt skrevne værker om Tyrkiets historie. – Til privat fordel udnyttede han fra Rodosto sine muligheder for at skaffe sig adgang til russiske, franske og østrigske statshemmeligheder som han røbede for de respektive modparters gesandter i Konstantionopel. Som Racoczis udsending kom han i sommeren 1734 til Paris hvor han på grundet mistanke om for østrigerne at have røbet Racoczis plan om med fransk støtte at angribe Ungarn 6.11. blev sat i Bastillen. Først 1738 slap han fri. Han trådte nu på ny i Østrigs tjeneste, deltog n. å. i Beograds forsvar mod tyrkerne, var som oberstløjtnant i ingeniørerne med ved indtagelsen af Ingolstadt 1743 og blev s. å. forfremmet til oberst, fik sin venstre overarm gennemskudt i slaget ved Hohenfriedberg 1745. Sejrene ved Piacenza og ved Rottofredo bragte ham n. å. forfremmelse til overfeltvagtmester og generaldirektør for fæstningsvæsenet, en stilling, der medførte idelige rejser til kejserrigets tyske, ungarske, italienske og nederlandske fæstninger. 1752 blev han feltmarskalløjtnant, 1758 generalfelttøjmester og n. å. direktør for ingeniørvæsenet. Med sin bror hospitalsforstander Herman B. (1682–1773) i Rønne vekslede han jævnligt breve og fulgte danske hærforhold. Hans to sønner Franz (1752–1832) og Wilhelm (1754–1838) optoges 1.4.1780 i dé østrigske arvelandes friherrestand på grund af deres fars fortjenester.

Familie

Forældre: borgmester Morten Hermansen B. (1652–1725) og Margrete Poulsdatter Ancher (1658–1734). Gift 23.1.1748 i Wien med Maria Rosina v. Grabenfeld, død 18.4.1780 sst. d. af hofkancellist Johann Ferdinand v. G. (død 1730) og Anna Maria Rechberger (død 1754). – Fætter til Herman B.

Bibliografi

M. K. Zahrtmann: Slægten Bohn fra Rønne i Pers. hist. t. 3.r. VI, 1897; genudg. Herman Hansen, 1918. Det da. krigsbibliotek 2. hft., 1796 147–68. F. Ravaisson: Archives de la Bastille XIV, 1883 402. M. K. Zahrtmann i Museum, 1891 II 289–307. – Relation turque de général B. (manus, i Kgl. bibl.).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
M. K. Zahrtmann: Poul Bohn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287296