Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F.V. Olsen

Oprindelige forfattere AKamp og NAlsted

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

F.V. Olsen, Frederik Valdemar Olsen, 24.5.1877-19.11.1962, general. F.V. Olsen tog 1893 præliminæreksamen i Kalundborg, aftjente sin værnepligt i feltartilleriet og kom på sekondløjtnantskolen hvorfra han udgik som sekondløjtnant ved 2. artilleri afdeling (1. artilleriregiment) 1897. Efter tjeneste ved denne afdeling rejste han 1898 til Congo som sekondløjtnant i La Force Publique du Congo. Han ansattes først ved instruktionslejren i Irebu og kom kort efter med et ekspeditionskorps under baron Dhanis mod batetelastammen. 1901 deltog han i Malfeyts ekspedition til sikring af territoriet Ruzizi-Kivu mod tyske og engelske okkupations-forsøg, hvorefter han blev stationeret ved styrkerne i dette distrikt og oprettede den første militærpost ved Kivusøen. Hans ophold her blev afbrudt af en alvorlig sygdom som tvang ham til et års ophold i Europa.

Han vendte tilbage 1904 og udnævntes efterhånden til kaptajn, stationeret i Ruzizi-Kivu, kaptajn-kommandant, zonechef i Uvira og zonechef i Ruzizi-Kivu. Efter et nyt Europaophold 1907-08 udnævntes han til kommandant over territoriet Ruzizi-Kivu. På det tidspunkt var der endnu uafgjorte grænsespørgsmål i disse egne. En engelsk kolonistyrke havde besat en stilling som F.V. Olsen hævdede var belgisk territorium; han optrådte med stor fasthed, og episoden endte med at englænderne trak sig tilbage, og en tremagtskonference i maj 1910 tilkendte Belgien området.

Herefter blev F.V. Olsen sendt til Katanga i Congos sydøstlige hjørne for at beskytte de derværende rige minedistrikter mod sydafrikanske "trekkers" forsøg på at sætte sig fast. Han samlede 1000 mand, nåede frem gennem et uhyre vanskeligt terræn og sikrede hele dette rige område for Belgien.

Annonce

Som kommandant over Katanga organiserede han dette territorium og uddannede tropperne med så stor dygtighed at han under første verdenskrig var selvskreven til ledende militære stillinger under den belgiske Congohærs operationer mod de tyske kolonitropper i Østafrika. Han fik som major kommandoen over troppeafdelinger i Tanganyika (Tanzania) og Nord Rhodesia (Zambia) og kæmpede her i forbindelse med englænderne. I nogen tid fungerede han som stabschef ved overkommandoen, og der tillagdes ham en meget stor del af æren for, at operationerne fik et heldigt udfald. Han udmærkede sig især ved i sept. 1916 at indtage byen Tabora i Tanganyika.

Efter et Europaophold 1917 fik F.V. Olsen som oberstløjtnant kommandoen over sydbrigaden, 1918, ved krigens afslutning, over tropperne i øst. 1920 blev han udnævnt til oberst og chef for militærdistriktet Katanga og i sept. s.å. til chef for La Force Publique i Borna.

Som belønning for de tjenester F.V. Olsen således havde ydet Belgien, fik han af det belgiske parlament Grande Naturalisation som belgisk statsborger. I motiveringen hed det, at "denne tapre blandt alle tapre, som har tilbragt 30 Aar i Congo, er nu af Hjerte og Sjæl blevet en stor Mand i Belgien".

Efter en orlov i Europa vendte F.V. Olsen 1922 tilbage til Congo og overtog igen kommandoen over La Force Publique. 1924 fungerede han som generalguvernør under dennes orlov, og s.å. blev han guvernør over provinsen Kasai. 1925 udnævntes F.V. Olsen til general, men tog straks efter på opfordring af minister Carton de Tournai sin afsked for at organisere transportvæsenet på Congos floder, idet han modtog udnævnelse til generaldirektør for UNATRA, Union Nationale des Transports Fluviaux, og desuden for La Compagnie des Chemins de Fer du Congo Supérieur aux Grands Lacs Africaine (Grandslacs). Det var enestående at en udlænding fik overdraget så høje stillinger, men udnævnelsen hilstes med enstemmig anerkendelse i hele den belgiske presse.

1927 blev F.V. Olsen administrator ved UNATRA, indtil selskabet 1936 overtoges af OTRACO, L'Office d'Exploitation des Transports Coloniaux, i hvilket han derefter ansattes som administrateur-gérant. Som sådan havde han ledelsen af følgende store foretagender: Mayambejernbanen (Boma-Tshela), havnen ved Matadi, jernbanelinjen Matadi-Leopoldville og alle dampskibslinjerne på floderne i Congo. Fra omkr. 1930 boede han oftest i Belgien.

F.V. Olsen modtog en lang række høje udmærkelser og dekorationer, således 1957 storkorset af l'Etoile Africaine, den højeste belgiske Congoorden.

Flere byer fik en Avenue Général Olsen; i Bukavu (tidl. Costermansville) rejstes 1953 et monument for den troppestyrke der i juli 1900 med F.V. Olsen som chef tog stedet i besiddelse for Congostaten under navnet Nya Lukemba, og 1947 fik det hidtil største og mest moderne passagermotorskib på Congofloden hans navn.

Blandt de danske officerer der 1888-1909 deltog i koloniseringen af Congo, stod han som den der nåede højest i rang og havde fået betroet de mest indflydelsesrige stillinger. Belgierne hyldede ham som repræsentant for "den stærke Race, der kommer fra Skandinavien", og han har ved sin fremragende indsats både på militære områder og i den civile administration skabt respekt om det danske navn.

Familie

F.V. Olsen blev født i Kalundborg og døde i Bruxelles.

Forældre: dampskibsdrager Peter Olsen (1842-1920) og Thora Marie Thomsen (1840-1923). Gift 1. gang 17.9.1904 i Kbh. (Matth.) med Harriet Meta de Stricker, født 25.1.1883 i Ålborg (Frue), død 26.2.1955, d. af borgmester, overretssagfører Robert Johannes Alexander S. (1845-1916) og Cecilie Caroline Elisabeth Bruun (1853-1922). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 25.7.1929 i Paris med Yvonne Marguerite Madeleine Atgier, født 2.2.1888 i Algier, død 5.2.1962 i Bruxelles, d. af generallæge i den franske hær Emile Atgier (1840-1915) og Alice Toutin (født 1862).

Udnævnelser

K. 1954.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

H. Jenssen-Tusch: Skandinaver i Congo, 1902-05 681– 85. Berl.tid. 5.8.1929 og 20.11.1962. Revue coloniale belge, Bruxelles 15.7.1947, 15.12.1948, 1.2. og 15.3.1953. D. M. Steensbech i Danmarksposten, 1949, sept.-nr. 8f. La nation belge 22.2.1951. Edv. Andersen: Eventyrlige Congo, 1957 150-53. Politiken 20.11.1962. Le soir, Bruxelles 21.11.s.å.

Referér til denne tekst ved at skrive:
A. Kamp, Niels Alsted: F.V. Olsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295306