Adam v. Weyher, Adam von Weiher, 25.1.1613-14.10.1676, svensk general, dansk feltmarskalløjtnant. Født i Pommern, død på Boserup ved Ängelholm. v.W., der tidligt blev forældreløs, trådte som page i tjeneste hos rigskansler Oxenstierna, lærte derefter krigsvæsen under prins Henrik af Oranien og feltmarskal Baner, blev kaptajn under Torstensson og var ved trediveårskrigens slutning avanceret til oberstløjtnant hvorpå han sattes på vartpenge som oberst. Fra 1654 fulgte han Karl Gustav i krigen mod Polen og deltog som generalmajor i krigen mod Danmark fra 1657. Som kommandant i det erobrede Frederiksodde var han efter evne en virksom beskytter af befolkningen, navnlig bønderne, mod de byttebegærlige fjender. I slaget ved Nyborg nov. 1659 kommanderede han det svenske centrum og blev fangen. Efter fredsslutningen var han et par år i tjeneste hos den nedersachsiske kreds, men opholdt sig i øvrigt på sine godser. Siden 1660 havde han stået i skriftlig forbindelse med feltherre Hans Schack der omkring 1670, med henblik på sin stærkt tiltagende svagelighed, var betænkt på at sikre Danmark en dygtig og erfaren fører for det kommende opgør med Sverige, og 1672 fik Schack kongens bemyndigelse til at træde i underhandling med v.W. – S.å. antog kongen denne som general af infanteriet og lovede at ingen senere antaget skulle gå foran ham. Fra 1673 var v.W. guvernør i Glückstadt og Holsten og blev ved krigens udbrud 1675 som feltmarskalløjtnant højstkommanderende over hæren umiddelbart under kongen. I skarp opposition mod Griffenfeld drev han på kraftig krigsførelse og energisk belejring af Wismar der erobredes dec. s.å. Inden felttoget i Skåne n.å. måtte han imidlertid – det siges på Griffenfelds tilskyndelse, men til største skade for krigsførelsen – vige pladsen for den unge Johan Adolf af Plön. Han deltog imidlertid pligttro og dygtigt i de første kampe 1676, blev hårdt såret ved angrebet på Landskrona og døde kort efter. W. var en meget erfaren militærmand og prøvet fører, og en dygtig, samvittighedsfuld administrator. Han ejede betydelige godser i Pommern og besad udstrakt kendskab til og stod i stadig forbindelse med betydelige mænd i nabolandene.

Familie

Forældre: Jacob v.W. til Parlin m.m. og Anna v. Mildenitz. Gift 25.1.1654 på Julita i Södermanland med friherreinde Katharina Khevenhüller, d. af friherre Paul v.K. til Julita (1593-1655) og Regina Catharina v. Windischgrätz (1597-1670).

Udnævnelser

Hv.R. 1674.

Ikonografi

Formentlig afbildet på fem af B. v.d. Eichens tapeter fra den skånske krig (Rosenborg, depon. på Chr.borg) og på en af A. Steenwinckels kartoner dertil fra 1680erne (Fr.borg).

Bibliografi

Danske mag. 5.r.l, 1887-89 305; IV, 1898-1901 191f. Ernst Albr. v. Eberstein: Kriegsberichte, 2. udg. Berlin 1891. Louis Ferd. v. Eberstein: Beschreibung der Kriegsthaten des General-Feldmarschalls E. A. v. Eberstein, 2. udg. Berlin 1892. S. A. Sørensen: Kbh.s belejring og fyns generobring, 1896. N. P. Jensen: Den skånske krig, 1900. J. Levin Carlbom: Tre dagars slaget vid Warschau, Sth. 1906. K. C. Rockstroh: Fortællinger af 2. bataillons hist., 1907 23f 26f. Samme i Hist. t. 8.r.IV, 1912-13 103-50. Gerh. Brammer: Livgarden 1658-1908, 1908. F. Ahlefeldt Laurvig: Storkansleren III, 1939 70f 74 76.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig