Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Markor Rodsteen

Oprindelig forfatter ThTopJ
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Markor Rodsteen, 31.10.1625-13.5.1681, admiral. Født på Hørbylund i Vendsyssel, død i Kbh., begravet i Sorø. R. var 1644–45 løjtnant ved artilleriet i Skåne, 1648–51 i fremmed tjeneste og efter sin hjemkomst atter til tjeneste ved artilleriet. 1657 blev han skibskaptajn og chef for tre i Holland lejede skibe der sendtes til Weseren, derfra til Göteborg for at slutte sig til blokadeeskadren, derfra til Holland og endelig i sept. 1658 tilbage til Kbh. hvor han bragte efterretning om at den hollandske flåde var undervejs. Han kom nu om bord i Trefoldigheden under admiral Henrik Bielke og var med til efter kampen i Sundet at blokere Landskrona. N.å. var han chef for orlogsskibet Tre Løver i admiral Helts eskadre i Storebælt. 1660 ansattes han som oberstløjtnant ved tøjhuset der var fælles for hær og flåde, og blev 1670 oberst sst. 1675 udnævntes han til admiral og medlem af admiralitetet og var s.å. chef for en eskadre til Kattegat og Nordsøen og n.å. ligeledes eskadrechef først i Østersøen, senere i Kattegat på blokade af Göteborg for at understøtte U. F. Gyldenløves angreb fra Norge. R. havde det uheld at orlogsskibet Kjøbenhavn der hørte til eskadren, kom på grund i skærgården og måtte brændes for ikke at falde i fjendens hænder, hvorefter han med sin eskadre gik tilbage til Sundet. Gyldenløve klagede i den anledning til kongen der lod R. afløse af Johan Wibe og føre til Kbh. som arrestant. Han kunne dog klare for sig, og sagen mod ham bortfaldt. 1677 beordredes han til eskadrechef i flåden under Niels Juel ombord på orlogsskibet Anna Sophia. I slaget i Køge bugt 1.7. førte han avantgarden og gjorde sig bemærket. De to følgende år var han atter eskadrechef i flåden og deltog i ekspeditionerne til Rügen og Kalmar sund. Han blev afskediget efter krigens afslutning og udnævnt til amtmand over Skanderborg amt. Han egnede sig næppe til selvstændig kommando. Efter faderens død overtog han Sønder Elkær i Sulsted sogn. – Hans yngre bror Jens Rodsteen (1633–1706) var ligeledes admiral og førte arrieregarden i slaget i Køge bugt 1.7.1677.

Familie

Forældre: Steen R. til Lerbæk og Elkær (død 1664) og Margrethe Lavesdatter Urne (død 1664). Gift 1. gang med Dorothe Sehested, født 10.1.1637 på Kalø, død 21.10.1664 på Kbh.s slot (gift 1. gang 1656 med Peder Juel til Hundsbæk, 1623–56), d. af kansler Christian Thomesen S. (1590–1657) og Mette Rosenkrantz (1600–44). Gift 2. gang med Birgitte Reedtz, død 1699 i Kbh. (begravelsesbevilling 9.6.), d. af rigsråd Frederik R. (1586–1659).-Far til Peter R.

Udnævnelser

Hv. R. 1676.

Annonce

Bibliografi

H. G. Garde: Efterretn. om den danske og norske sømagt I, 1832. Samme: Den dansk-norske sømagts hist. 1535–1700, 1861. [Aug.] Baggesen i Archiv for søvæsenet XI, 1839 157–73. H. D. Lind: Kong Fr. IIIs sømagt, 1896. Olav Bergersen: Fra Henrik Bielke til Iver Huitfeldt I–II, Trondheim 1953–54. Jørgen H. Barfod: Niels Juel, 1977. Slaget i Køge bugt, red. Hans Chr. Bjerg, 1977.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Th. Topsøe-Jensen: Markor Rodsteen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 11. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296453