• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dansk Biografisk Leksikon - Vejledning til 3. udgave

Dansk Biografisk Leksikon er grundlagt 1887 af C.F. Bricka og videreført 1933-44 af Povl Engelstoft under medvirken af Svend Dahl. Tredje udgave 1979-84 ved redaktør Svend Cedergreen Bech ligger til grund for onlineudgaven, der er udgivet på Den Store Danske 2011 med støtte fra Augustinus Fonden.

Forkortelser
Der er i artiklerne kun anvendt få og helt gængse forkortelser, ligesom forkortelser i bogtitler er gennemskuelige. I det genealogiske skema og andetsteds er anvendt følgende forkortelser og tegn:
Andr.Andreas kirke
Ass.Assistens kirkegård
b.v.borgerligt viet
begr.begravet
bibl.bibliotek
Bl.R.blå ridder (ridder af elefanten)
Chr.Christians kirke
Cit.Citadelskirken
Class.Classenske boligers kirke
d.datter
DM.Dannebrogsmændenes hæderstegn (ophørt 1952)
F:forældre
F.M.1.fortjenstmedaljen i guld
F.M.2.fortjenstmedaljen i sølv
Frbg.Frederiksberg
Fr.borgFrederiksborg
Fred.ty.Frederiks tyske kirke
Frels.Frelsers kirke
Fr. ref.Fransk reformert kirke
Fødsst.Fødselsstiftelsen
Garn.Garnisons kirke eller kirkegård
Helligg.Helliggejst (Helligånds) kirke
Helligk.Hellig kors kirke
hrd.herred
Hv.R.hvid ridder (indtil 1808 betegnelse for storkors af Dannebrog)
Jac.Jacobs kirke
Johs.Johannes kirke
k.kirke
K.kommandør af Dannebrogsordenen
kat.katolsk
kbg.kirkebog
Kbh.København
kgd.kirkegård
mal.maleri
Matth.Matthæus kirke
min.miniature, miniaturemaleri
Mos.mosaisk trossamfund
n.å.næste år
Naz.Nazaret kirke
Nic.Nicolai kirke
r.række
R.ridder af Dannebrogsordenen
R.E.ridder af elefantordenen
s.søn
s.d.samme dag
s.å.samme år
sg.sogn
S.K.storkors af Dannebrogsordenen
S.Kmd.storkommandør af Dannebrogsordenen
sst.samme sted
t.tidsskrift
tid.tidende
Trin.Trinitatis kirke
Tysk ref.Tysk reformert kirke
u.v.uden vielse
*født
død
~gift/gift med
første gang
anden gang
1af første grad
2af anden grad

Optagelse

Leksikonets geografiske område er Danmark, således at også udlændinge, der har ydet en væsentlig indsats for dansk samfundsliv og kultur, har fundet optagelse. Ligeledes er optaget danske, hvis indsats er øvet i udlandet. Nordmænd og islændinge i fællestiden, hhv. 1537-1814 og indtil 1918 er optaget, for så vidt indsatsen har været øvet i Danmark eller været af betydning for fælleskulturen. De skånske landskaber regnes for en del af Danmark indtil 1658, Slesvig og Holsten ligeledes, henholdsvis 800-1864 og 1460-1864. For perioden 1864-1920 er fra disse landsdele optaget personer fra begge sproggrupper med tilknytning til nationalitetskampen, herunder bl.a. også et antal tyske embedsmænd. For Sydslesvigs vedkommende medtages efter 1920 personer, som har været virksomme for dansk sprog og kultur. Fra de tidligere oversøiske koloniområder er fremstående personer i dansk tjeneste medtaget. For Færøerne og Grønland gælder, at kriteriet nu er en indsats inden for det pågældende kulturområde.

Om nyoptagelse skal bemærkes, at redaktionen i et vist omfang har taget hensyn til personlige ønsker om at undlade optagelse. I enkelte tilfælde hvor det har drejet sig om personer, hvis virke ud over deres fagområde har gjort dem til alment kendte, offentlige personer, har redaktionen ikke imødekommet sådanne ønsker, men ladet hensynet til brugernes rimelige interesse veje tungest. For alle optagne personer er der søgt overholdt en tiårs periode, inden for hvilken den pågældende skal have gjort sig gældende inden optagelse. En sådan regel har ikke kunnet overholdes uden undtagelser.

Annonce

Følgende kategorier er optaget uden undtagelse:
Danske konger og dronninger samt andre medlemmer af kongehuset, som har været konge/dronning i andre lande. Endvidere enhver person siden 1848 der har beklædt en regeringspost, kort eller længe. Som konsekvens heraf er alle departementschefer, der var medlemmer af det såkaldte departementschefstyre under 2. verdenskrig også optaget, ligesom alle islændinge der var medlemmer af en dansk regering som ministre for Island.

Hvad angår biografiernes opstilling, arten og mængden af oplysninger følges i alt væsentligt principperne fra Dansk Biografisk Leksikon, 2. udgave. På enkelte punkter er der dog foretaget ændringer fra denne. Det gælder således anførelsen af titulatur. Endvidere er i det genealogiske hoved i hvert enkelt tilfælde anført forældres navn og årstal, uanset om en af disse eller den biograferedes bror/søster selv er optaget. For at lette oversigten over hvilke medlemmer af en familie (forældre, børn) der findes optaget er som sidste punkt i dette afsnit anført de pågældende slægtninge.

Titulatur

Der er ikke gjort forsøg på at udtømme den biograferedes karriere her. Der anføres én, højst tre væsentlige betegnelser, tilstrækkeligt til hurtig identifikation. Der anvendes fortrinsvis fagbetegnelse/profession eller stilling, og flertydige eller uklare betegnelser som direktør, sekretær, professor o.l. er forsøgt undgået, ligesom akademiske grader kun findes i selve artiklen.

Genealogiske data

Genealogiske data er samlet i afsnittet Familie i artiklen. De er for størstedelens vedkommende samlet af redaktionen bag Dansk Biografisk Leksikon og i alle tilfælde denne redaktions ansvar. Henvisning til kirkebogen gælder kun registreringen, idet selve handlingen, dåb/vielse, godt kan have fundet sted hjemme. I øvrigt er disse data angivet i sammen principielle omfang som i 2. udgave. For nyoptagelsernes vedkommende har redaktionen dog i enkelte tilfælde måttet afstå fra at udfylde skemaet, fordi oplysningerne i offentlige registre ikke har været tilgængelige og de biograferede enten ikke selv har ønsket at medvirke eller har modsat sig at de pågældende data anføres.

Henvisninger

I artiklen er henvisning udeladt ved 1) personer allerede nævnt i hovedet, 2) konge, dronning, da kategorien som omtalt er optaget i sin helhed. Det samme gælder derfor regeringsmedlemmer, hvor denne funktion fremgår af sammenhængen. 3) Enkelte tilfælde hvor henvisning skønnes overflødig eller betydningsløs.

Enkelte henvisninger fra den alfabetiske rækkefølge vil være til personer, der biograferes ganske kort i en anden persons artikel. Navnet vil også her fremstå med fed sats. Fremgangsmåden er især anvendt, hvor personartikler er udeladt fra forrige udgave, men hvor den pågældendes personlige data, karriere og evt. værk med rimelighed kan anføres i en bevaret artikel om en slægtning.

Litterære arbejder

Mens der i litteraturvejledningen under artiklen oplyses om samlede eller udvalgte værker af selvbiografisk karakter (se nedenfor: bibliografi) vil den biograferedes værker blive nævnt i selve artiklen i det omfang forfatteren har fundet det fornødent. Der tilstræbes altså ikke fuldstændigt værkregister.

Ordensdekorationer

Danske ordner, med årstal for tildeling, anføres, og som sidste punkt i litteraturfortegnelsen oplyses om der findes en levnedsberetning, afleveret til ordenskapitlet. Tidligere end 1884 findes sådanne ikke, da arkivet gik til grunde ved Christiansborgs brand. Det må bemærkes, at de eksisterende levnedsbeskrivelser er af vekslende længde og historisk værdi, samt at de kun er tilgængelige til forskningsformål efter tilladelse af den kgl. ordenshistoriograf, ligesom de senest afleverede vil være belagt med hemmeligholdelsesklausul.

Ikonografi

Under overskriften Ikonografi er anført fortegnelse over billedlige fremstillinger og mindesmærker, så vidt muligt med angivelse af kunstner, tilblivelsesår og hvor de findes. For personer i nyere tid anføres fotografi i ofentlige samlinger. Foto uden stedsangivelse betyder foto i Det kgl. biblioteks kort- og billedafdeling.

Bibliografi

Der er normalt ikke henvist til almindelige oversigtsværker og håndbøger af leksikalsk art, stater o.l. Blandt sådanne kan på grund af deres udførlige bibliografiske apparat særligt nævnes H. Ehrencron-Müller: Forfatterlexikon omfattende Danmark, Norge og Island indtil 1814, 1924-39, Th. H. Erslew: Almindeligt forfatterlexicon for kongeriget Danmark fra 1814 indtil udgangen af året 1853, 1843-68 (fot. optryk med personregister 1962-65) - begge omfattende forfattere af al slags litteratur - samt Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950, red. Svend Dahl og Povl Engelstoft, 1959-64. En oversigt over eksisterende stater m.v. findes i øvrigt i Albert Fabritius og Harald Hatt: Håndbog i slægtsforskning, 3. udg., 1963 109-26, og Hans H. Worsøe: Fortegnelse over alm. biografi og stater, 1948-72 i Pers.hist.t. 16.r.I, 1973 69-91; tillæg i 16.r.II, 1974 190.

Mere fuldstændige oplysninger om biografisk litteratur, biografiske samlinger såvel som individuel biografi, søges i Bibliotheca Danica, Systematisk fortegnelse over den danske literatur fra 1482 til 1830 III, 1896 (fot. optryk 1962) 933-1590 - Supplementer i V, 1963. Supplement 1831-40 til Bibliotheca Danica, 1948 715-40. B. Erichsen og Alfr. Krarup: Dansk hist. bibliografi. Systematisk fortegnelse over bidrag til Danmarks historie til udgangen af 1912 (i tilslutning til Bibliotheca Danica) III, 1917. (fot. opt. 1929). Henry Bruun: Dansk hist. bibliografi 1913-42 IV-V, 1970-73. Samme: Dansk hist. bibliografi 1943-47, 1956 318-484. Bente Pedersen: Dansk historisk årsbibliografi 1967/68/69, 1972-74. Fortsættelse ved E. Kolding Nielsen under udarbejdelse. For årene 1948-66 og 1970- som endnu ikke er dækket af Dansk hist. bibliografi er slægtslitteraturen samlet i Hans H. Worsøe: Fortegnelse over slægtslitteratur 1948-72 i Pers.hist.t. 16.r.II, 1974 1-74; tillæg 185-89. Derudover henvises til Dansk bogfortegnelse og Dansk tidsskrift index for de pågældende år. Sidstnævnte begynder med 1915, og til årgangene 1915-49 findes et samlet register over biograferede personer i Sven Houmøller: Biografiske tidsskriftartikler, 1971. Avisartikler findes registreret i Biografiske avisartikler 1940-55, 1974.

Endelig suppleres Dansk bogfortegnelse og Dansk tidsskrift index af den årligt udgivne Dania polyglotta, hvori bl.a. anføres litteratur om danskere trukt på andre sprog.

For ikonografien henvises til A. Strunk: Portraiter af det danske kongehuus, 1882. Afløses af N.L. Faaborg: Danske grafiske portrætter. Kongehuset; under udgivelse. F. Krohn: Saml. til en beskrivende fortegnelse over danske kobberstik, raderinger, illustrationer m.m., udg. Pietro Krohn, 1889. E.F.S. Lund: Danske malede portræter I-X, 1895-1912. P.B.C. Westergaard: Danske portrætter I-II, 1930-33.

For litteraturhenvisningerne under de enkelte artikler er der ikke tilstræbt fuldstændighed men væsentlighed. Der vil almindeligvis være tale om et udvalg af supplerende litteratur om den biograferede person, ikke nødvendigvis hvad der har dannet grundlag for artiklen. Sideangivelse er så vidt muligt anført med hovedsted, selv om personregister findes. Bind angives overalt med romertal.

Titlerne er anført med let gennemskuelige forkortelser og i en systematik, der skulle gøre det muligt at se, hvilken art litteratur der er tale om. Den saglige opdeling - inden for hvilken titlerne gruppevis anføres i kronologisk orden - ved større og mere komplicerede opstillinger adskilt ved rubrik og ny linje, ellers ved tankestreg, er følgende:

  1. Bibliografi: værkfortegnelse (værker af den biograferede) og/eller fortegn. over litteratur om den pågældende, total eller partiel.
  2. Udg.: oplysninger om samlede eller udvalgte værker. Standardudgaverne.
  3. Kilder: trykte dagbøger, selvbiografier, interviews, breve til og fra, evt. aktstykker vedr. personen.
  4. Lit.: bøger og artikler om den biograferede i følgende orden: genealogisk lit., almindelig biografisk lit.
  5. AV.: audiovisuelt materiale, film, lydbånd.
  6. Papirer: privatarkiver, manuskripter, optegnelser, breve, med oplysning om opbevaringssted.

Sidst: evt. levnedsberetning i ordenskapitlet. Der er henvist til arkiver og biblioteker uden angivelse af arkivgruppe eller samling. For medlemmer af kongehuset kan generelt henvises til kongehusets arkiv, Rigsarkivet.

Slægtsartikler

Slægtsartiklerne fra 2. udgave er i alt væsentligt bevaret, revideret og ajourført, samt suppleret med nye. Opstillingen er ændret til en grafisk form for at lette oversigten. Udvalget af navne er først og fremmest bestemt ud fra ønsket om at vise relevant slægtssammenhæng mellem optagne personer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Dansk Biografisk Leksikon - Vejledning til 3. udgave i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=300281

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Dansk Biografisk Leksikon - Vejledning til 3. udgave
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Dansk Biografisk Leksikon