Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sejren over Sverige

Oprindelige forfattere KHoer og RAO

Da Valdemar Atterdag erobrede Skåne i 1360 og Øland og Gotland i 1361, udnyttede han en krise i det svenske rige. Der havde bestået en uløselig modsætning mellem aristokratiets og kongemagtens interesser i Sverige lige siden Magnus Eriksen var blevet konge i 1319. I 1350 havde kong Magnus måttet udstede en landslov der indeholdt store indrømmelser til stormændene, men fem år senere tvang de ham bort fra magten og året efter gjorde hans ældste søn Erik, der havde båret kongetitel siden 1342, oprør i Skåne.

Kong Valdemars erobring af Skåne fandt sted netop som den unge kong Erik af Sverige var død og de svenske stormænd måtte overveje om de nu kunne udnytte Håkon i hans sted i kampen mod faderen. Stormændenes første plan gik ud på at forhindre det ægteskab der var aftalt mellem kong Håkon og Valdemar Atterdags yngste datter Margrete. I stedet skulle Håkon ægte Elisabeth af Holsten. Det er muligt, at der er tale om den samme grevedatter af Holsten der godt 20 år tidligere havde været tiltænkt Valdemar Atterdag.

En delegation af svenske rigsråder befandt sig i Nordtyskland det meste af året 1361 for at bringe dette ægteskab i stand. Hansestædernes støtte vandt de ved løfter om omfattende privilegier, og der blev gennemført en formæling, ved stedfortræder for Håkons vedkommende. Grevedatteren indskibedes til Sverige, men hendes skib blev opbragt af ærkebiskoppen af Lund og hun tilbageholdt på Hammershus så længe at Håkon og Margrete kunne nå at blive formælet i København den 9. april 1363.

Annonce

 Den hellige Birgittas oprørsprogram er en af de forholdsvis få originale birgittatekster der er bevaret. Den har sikkert overlevet på grund af sit indhold af politisk sprængstof. Ganske vist nedskrev Birgitta selv sine åbenbaringer på svensk straks. Men de blev siden bearbejdet af to svenske gejstlige der befandt sig hos hende under udlandsopholdet og af hendes spanske skriftefader, med henblik på en endelig latinsk tekst. Og derpå gik de originale svensksprogede tekster ofte tabt. Den latinske samling af Birgittas åbenbaringer blev hurtigt kendt i afskrifter over hele Europa. I 1492 blev hendes „Himmelske Åbenbaringer” (Revelaciones celestes) udgivet i trykken i Lübeck.

Den hellige Birgittas oprørsprogram er en af de forholdsvis få originale birgittatekster der er bevaret. Den har sikkert overlevet på grund af sit indhold af politisk sprængstof. Ganske vist nedskrev Birgitta selv sine åbenbaringer på svensk straks. Men de blev siden bearbejdet af to svenske gejstlige der befandt sig hos hende under udlandsopholdet og af hendes spanske skriftefader, med henblik på en endelig latinsk tekst. Og derpå gik de originale svensksprogede tekster ofte tabt. Den latinske samling af Birgittas åbenbaringer blev hurtigt kendt i afskrifter over hele Europa. I 1492 blev hendes „Himmelske Åbenbaringer” (Revelaciones celestes) udgivet i trykken i Lübeck.

Den hellige Birgitta rådede fra Rom svenskerne til oprør. Der er bevaret en skrivelse fra hende til fire „venner” i Sverige, skrevet med hendes egen hånd. Navnene har oprindelig stået der, men er siden raderet bort. Indholdet går ud på at de fire, på Birgittas råd som hun har fået af jomfru Maria i en åbenbaring, skal gå til kongen og „undervise” ham i hemmelighed, som i et skriftemål, og hvis han ikke bedrer sig skal de gøre oprør mod ham.

Birgittateksten opregner fire alvorlige anklager mod kong Magnus. For det første har han „med største sandsynlighed” haft kønslig omgængelse med mænd. For det andet er det tvivlsomt om han har den rette tro, fordi han skønt bandlyst har besøgt kirker og deltaget i messer. For det tredje har han berøvet kronen land og gods. Og for det fjerde har han svigtet sine „tjenestemænd og undersåtter” i Skåne ved at lade landet erobre af skåningernes værste uven. Råderne skal kræve bedring for alle fire forhold og stille som betingelse at kongen ellers skal drage bort og give dem sin søn til konge i stedet. Alt sammen på jomfru Marias tilskyndelse. Hvis de selv bidrager med „råd og penge”, lover Gudsmoderen dem dristighed og mandshjerte. „Den der ikke vil, han skal. Og ingen af jer må følge med kongen, hvis han tænker på at forlade landet,” hedder det til slut.

Birgittas tanker havde stor indflydelse på tidens svenske historieskrivning. Der blev ved denne tid skrevet et skandskrift mod Magnus Eriksen der hedder „En lille bog om Kong Magnus” og hvis indhold er beslægtet med birgittateksternes.

Birgittas opfordring til oprør i Sverige stammer fra 1361, men er skrevet inden hun fik underretning om Ølands og Gotlands erobring. Dens bærende tanke er påstanden om at den svenske konge spillede under dække med den danske, imod hensynet til det svenske folks sande vel. Der kan være det rigtige i denne agitation, at Magnus og Valdemar gennemførte ægteskabet mellem Håkon og Margrete og dermed ødelagde de vigtigste planer det svenske aristokrati på dette tidspunkt havde at arbejde efter. Når Håkon var Valdemars, i stedet for den holstenske greves svigersøn, kunne de svenske rigsråder ikke lade ham være deres kandidat til den svenske trone.

Og det kom til at vise sig at det var magten i Sverige det drejede sig om, og at Valdemar havde vundet en første sejr. Skåne var måske blot et gammelt dansk land han nu havde taget tilbage. Men Øland og Gotland som han derpå satte sig i besiddelse af, var svenske lande. Ved at indtage dem, gjorde Valdemar sig til en faktor i svensk politik. Og det har han villet være.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Hørby, Rikke Agnete Olsen: Sejren over Sverige i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307281