Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kaos i den nordiske politik 1318-19

Oprindelige forfattere KHoer og RAO

Nu var det Christoffer der var Erik Menveds hovedmodstander, og kongens position var tydeligt nok ikke præget af svaghed. Men sin politiske og militære magt havde kongen ingen at give videre til. Han havde haft flere sønner, men de var døde som unge. Endnu i 1318 fødte dronning Ingeborg et drengebarn, men det døde samme år, og da Erik Menved selv mødte sin død den 13. november 1319, var fjenden Christoffer hans nærmeste arving. Det var også ham der i 1320 kom til at efterfølge Erik Menved på tronen.

Ingen af de fyrster der nu i tyve år havde kæmpet om magten i Norden var gamle. Erik Menved var ved sin død en mand på 45 år, hertug Christoffer var to år yngre end han, men levede ganske vist til 1332 og blev altså 56. Også kong Håkon af Norge døde 1319, han var født i 1270, den ældste af kongerne, ved sin død 49 år gammel. Kong Birger af Sverige var født 1280 og døde 1321, hans to brødre hertugerne Erik og Valdemar som hele hans regeringstid tragtede efter hans kongemagt var lidt yngre end han.

De svenske hertuger kom af dage i 1318 da de sad fængslet på Nyköping Slot, efter sigende blev de dræbt af kong Birgers folk. Og det var i det mindste ham og Erik Menved der drog fordel af deres død. Nu bortfaldt kong Eriks løfte af 1314 om at hjælpe hertug Erik med at blive konge i Norge.

Annonce

De uafklarede, nærmest kaotiske forhold i den nordiske politik ved år 1319 skyldes alle disse dødsfald. De konflikter der havde hærget nu i årtier fik ingen sejrherrer, kun overlevende.

Kong Birger havde ikke formået at befæste sin position efter de svenske hertugers død. Han forlod Sverige og tog ophold på Gotland, hvorfra han drog til Danmark og slog sig ned på Sjælland. Hertug Christoffers hærfører Eskil Krage mistede Laholm og Falkenberg, to stærke fæstninger til Erik Menveds drost Niels Olufsen Bild 1318. I slutningen af samme år gjorde Christoffer og Esger Juul indfald i Skåne og besejrede kongens folk. De havde kontakt med de to svenske hertugers enker og det parti der dannede sig om dem i Sverige. Christoffers position ved udgangen af året 1318 var styrket, men Erik Menved ikke besejret.

Hertug Erik havde ved sin død efterladt sig en spæd søn af navnet Magnus, og hans enke, den nu 20-årige hertuginde Ingeborg der bar arveretten til Norge, var fast besluttet på at sætte sønnens ret igennem, ikke kun i Norge, men også i Sverige. Kong Birger og hans dronning opholdt sig i Danmark, og deres unge søn der ligeledes hed Magnus befandt sig i Stockholm i det svenske hertugpartis vold. Han må have været Erik Menveds sidste håb til fremtiden, men det lykkedes ikke den danske konge at gennemtvinge hans løsladelse. Da Erik Menved var død, lod det svenske hertugparti Magnus Birger-sen stille for retten, og han blev dømt og henrettet.

Christoffer blev en dansk konge bundet af tunge forpligtelser over for stormænd der kun ønskede ham som konge fordi der ikke fandtes andre muligheder. Og Sverige og Norge tilhørte en lille dreng, omgivet af stejle og handlekraftige personer der ville grundfæste hans kongemagt, men som i øvrigt ikke var enige om alt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Hørby, Rikke Agnete Olsen: Kaos i den nordiske politik 1318-19 i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 13. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307250