Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Guldkorn i Nørrejylland

Oprindelige forfattere KHoer og RAO

1312 lod kongen mange bønder hænge ved København, hedder det i en årbog, og næste år udbrød der oprør mod ham i befolkningen i Nørrejylland. Det var bønder som under ledelse af deres lovlige øvrighed, de som havde slottene på kongens vegne, havde nægtet at betale en skat kongen havde pålignet dem, og som mødte mand af huse for at kæmpe mod den hær kongen sendte imod dem. De lod bavn brænde og budstikke gå, som det hedder, efter den gamle skik at tænde bål på bavnehøje og lade en brændt vidjekvist gå fra hus til hus, for at kalde alle sammen til landeværn.

Men her er det Danmarks konge der er den udefra kommende fjende. Oprøret blev nedkæmpet, bøndernes ledere og de implicerede stormænd blev dømt på Viborg Landsting til livs og gods' fortabelse, nogle rømmede forinden til hertug Christoffer, andre blev virkelig henrettet. Den første afgørende træfning fandt sted ved Horsens, straffen bønderne fik pålagt var at de skulle lade kongen få kirketienderne, tillige skulle de yde ham tre mark af hver plov, en hest af hvert sogn og en skæppe rug af hver mark guld deres ejendomme var vurderet til. Det er dette sidste pålæg der har givet navn til skatten. „Guldkorn” kaldtes den, og den blev afskaffet da Christoffer i 1320 blev antaget til konge og udstedte sin håndfæstning. Noget tyder på at bønder i de egne hvor oprørsbevægelsen havde været særlig stærk skulle betale to skæpper rug af hver mark gulds jord de havde. Det var en skat der havde at gøre med krigssituationen. Den kunne når som helst tages frem igen.

Oprøret i Nørrejylland 1313 foregik i de egne hvor den norske kongefamilies arvegods havde ligget, og det er umuligt at se bort fra at oprøret kan have haft en forbindelse til dette spørgsmål. Men der er også antydninger af at den nyvalgte ærkebiskop Esger Juul, der tidligere havde været biskop af Århus, havde støttet oprøret, i det mindste indirekte. Biskopperne fik netop på dette tidspunkt en vis rolle at spille som en art opmænd i uoverensstemmelser om ledingsbyrden der var ved at blive omdannet til en skat. Oprørets baggrund må være finansieringen af de svenske krige, og de opsætsige høvedsmænd har villet skaffe Danmark en anden herre end kong Erik. Kongens store indrømmelse til hertug Erik af Sverige med hensyn til regeringsmagten i Norge er netop udstedt samtidig med at han var i færd med at „øve retfærdighed” over for bønderne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kai Hørby, Rikke Agnete Olsen: Guldkorn i Nørrejylland i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307248