Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Velstands krise og tusind baghold (1250-1400)

"Der er så mange i Danmark, som alle vil herrer være". Sådan lød én af samtidens forklaringer på, at Kong Erik Klipping blev myrdet i en øde egn af Jylland Skt. Cecilie nat 1286. Opgøret efter dette sidste kongemord i Danmarks historie sendte nogle af den dræbte konges mænd i eksil hos hans fjende og slægtning, den norske konge, og de næste mange år var der krig i Norden. Det er stadig uvist, om de dømte var skyldige, men det er givet, at de ville have del i magten i det rige Danmark, som herrerne stredes om, og som udlandet gerne ville investere i.

I bind 5 af Danmarkshistorien har Rikke Agnete Olsen revideret Kai Hørbys fremstilling af de dramatiske år, der først førte til kongemagtens totale opløsning og siden genrejsning under Valdemar Atterdag. Da han kom på tronen i 1340, var alle kronens besiddelser pantsat, det meste til greverne Gerhard og Johan af Holsten. Landet havde været uden konge i otte år, der havde længe ikke været nogen central magt til at opretholde lov og orden, og det havde naturligvis påvirket befolkningens vilkår. Gennem de næste årtier indløste og erobrede Kong Valdemar sit rige i hyppig strid med fjender i ind- og udland, f.eks. de stærke handelsbyer, hansestæderne. Hans datter og efterfølger Margrete Valdemarsdatter gjorde arbejdet færdigt og mere til, da hun i 1397 skabte Kalmarunionen mellem de tre nordiske riger.

Begynd med forordet eller vælg i kapiteloversigten herunder. Du kan bladre i værket ved hjælp af knapperne forrige og næste i hvert afsnit.

Annonce

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Velstands krise og tusind baghold (1250-1400)
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Danmarkshistorien