Litteraturen til 1600-tallets historie er så omfattende, at den følgende vejledning vil indskrænke sig til at henvise dels til mere almene værker og kildeudgaver og dels til de kilder og fremstillinger, der i særlig grad er anvendt ved udarbejdelsen af nærværende bind.

Ønsker læseren et overblik over det meste af litteraturen til perioden anbefales Gyldendals Danmarks Historie, bind 2, 2. del: 1559-1648, udarbejdet af Helge Gamrath og Erling Ladewig Petersen (1980), der indeholder en fyldig diskussion af kilder og litteratur samt en udtømmende bogliste. Det samme er tilfældet med Gyldendals Danmarks Historie, bind 3:1648-1730, udarbejdet af Knud J. V. Jespersen (1989) med en bogliste på 42 sider. Desuden skal henvises til forskningsdiskussionen og litteraturfortegnelsen i Erling Ladewig Petersen: Fra standssamfund til rangssamfund 1500-1700, Dansk socialhistorie, bind 3 (1980), der koncentrerer sig om periodens befolkningsmæssige, sociale og økonomiske aspekter.

Af tidligere bredere fremstillinger af 1600-tallets historie skal nævnes Danmarks Riges Historie, bind IV, 1588-1699, forfattet af J. A. Fridericia (1896-1902), Erik Arup: Danmarks Historie, bind 2, 1282-1624 (1932) og bind 3 1624-(1720) (1955); dette bind er dog udgivet og redigeret af Aksel E. Christensen efter Arups død, og endelig Politikens Danmarks Historie, bind 7, 1596-1660, af Svend Ellehøj (1964, 3. udg. 1977) og bind 8, 1660-1721, af Gunnar Olsen, afsluttet af Finn Askgaard (1964, 3. udg. 1977). Benito Scocozzas Feudalismen. Klassekampen i Danmarks historie (1976) går kun til 1660. Vigtige værker, der dækker kortere perioder, er Adelsvældens sidste Dage af J. A. Fridericia (1894, reprotryk 1975), der omhandler tiden 1648-1660 og Danmark-Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720, I-II, af Edvard Holm (1885-86).

Af større samleværker, der behandler enkelte sider af periodens historie, skal nævnes Det danske landbrugs historie, II (1988), hvor afsnittet 1536-1720 er skrevet af Karl-Erik Frandsen, Industriens Historie i Danmark, udg. af Axel Nielsen, perioden til 1730 skrevet af Aksel E. Christensen (1943, reprotryk 1975), Dansk Retshistorie. Retskildernes og Forfatningsrettens Historie indtil sidste Halvdel af det 17. Aarhundrede af Poul Johs. Jørgensen (1940, 2. udg. 1947), Dansk litteraturhistorie, bind 2, 1480-1620, af Peter Brask m. fl. (1984) og bind 3, 1620-1746, af Jens Hougaard m.fl. (1983), der skildrer tidens både folkelige og finkulturelle litteratur, Den danske Kirkes Historie, bind 4, 1536-1700, af Bjørn Kornerup og Urban Schrøder (1959), der skildrer både de kirkelige institutioners og religionsstridighedernes historie, Danmarks Kirker, der begyndte at udkomme i 1933 og fortsat er under udgivelse, og som er en uudtømmelig kilde til kirkebygningernes og -inventarets historie, Danske slotte og herregårde, red. af Aage Roussell, bind 1-20 (2. udg. 1963-68), der omhandler overklassens byggerier, Dansk kunsthistorie, bind 2 (1973), hvor Povl Eller gennemgår periodens malerkunst og skulptur, Dagligliv i Danmark i det syttende og attende århundrede 1620-1720, red. af A. Steensberg (1969), og endelig og ikke mindst det uundværlige Dansk biografisk Leksikon, dels anden udgave, red. af Povl Engelstoft (1933-44) og dels tredje udgave, red. af Svend Cedergreen Bech (1979-84), hvor tidens fremtrædende personligheder er biograferet med ledsagende litteraturhenvisninger. Nyttige hjælperedskaber er Historisk Atlas Danmark (1988) og især Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, I-II, udg. ved Karl-Erik Frandsen (1984).

Kildeudgivelserne til perioden er mangfoldige. Her skal kun de vigtigste og de større samlinger omtales.

Af samtidige skildringer af Danmark skal nævnes En ny Danmarksbeskrivelse 1594 af Jon Jensen Kolding, oprindeligt skrevet på latin, oversat af Allan A. Lund (1980), den store systematiske beskrivelse Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed af Arent Berntsen (1656, reprotryk 1971) og Atlas Danicus af Peder Hansen Resen fra 1670'erne, hvis forskellige afsnit siden 1920'rne uafsluttet er blevet oversat og udgivet under fællestitlen Resens Atlas. Kort fra samtiden findes gengivet i Gamle Danmarkskort af Bo Bramsen (2. udg. 1965). Dertil kommer en række rejseskildringer, af hvilke her skal nævnes Det store Bilager i Kjøbenhavn 1634 af franskmanden Charles Ogier (1914), der skildrer den store fest i anledning af den udvalgte prins' bryllup, og En beskrivelse af Danmark som det var i året 1692 af englænderen Robert Molesworth, oversat af Svend Lyndrup (1977).

Til den politiske historie findes Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Kristian IV's Tid, 1588-1648, I-III, udg. ved Kristian Erslev (1883-90) og dens ufuldendte efterfølger Aktstykker og Oplysninger til Rigsraadets og Stændermødernes Historie i Frederik IIIs Tid, I-II, udg. ved C. Rise Hansen (1959-75), der standser ved året 1653. De vigtigste love er trykt i Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558-1660, udg. ved V. A. Secher (1887-1918); lovsamlingen har endnu ikke fået en ligeså fyldig og grundig efterfølger, hvorfor man for perioden efter 1660 må ty til den mindre systematiske Kongelige Rescripter, Resolutioner og Collegialbreve for Danmark og Norge I, 1660-1670 (1806), og II, 1670-1699 (1803), udg. ved L. Fogtmann. Til den tidlige enevældes regeringshistorie findes desuden Aktstykker og Oplysninger til Statskollegiets Historie 1660-1676, I-II, udg. ved J. Lindbæk (1903-1910). Endelig findes udtog af kongelige ordrer og andre bestemmelser i Kancelliets Brevbøger 1551 ff med foreløbig afslutning i midten af 1640'rne (1885 ff). Enevældens grundlov, Kongeloven, er sammen med tilhørende aktstykker trykt i Kongeloven og dens Forhistorie, ved A. D. Jørgensen (1886, reprotryk 1973). Kong Christian den Femtis Danske Lov er udgivet af V. A. Secher (1911) og Kong Christian den Vtes Testamenter som Tillæg til Kongeloven af J. J. A. Worsaae (1860).

Til udenrigspolitikken findes Danmark-Norges Traktater med dertil hørende Aktstykker, udg. ved L. Laursen og C. S. Christiansen (1907-49) med en fyldig forklarende baggrundstekst til de enkelte aktstykker. Vigtige diplomatiske kildesamlinger er endvidere Svensk agent ved Sundet. Toldkommissær og agent i Helsingør Anders Svenssons depecher til Gustav II Adolf og Axel Oxenstierna 1621-1626, udg. ved Leo Tandrup (1971) og Samlinger til Danmarks Historie under Kong Frederik den Tredies Regiering af udenlandske Archiver I-II, udg. ved P. W. Becker (1847-57).

Til social- og retshistorien er Ældre danske tingbøger (1954 ff) en guldgrube med dens referater af 1600-tallets retssager ved underretterne. Ligeså værdifulde til oplysning om dagliglivet er kirkebøgerne; her skal særligt nævnes Levnedsløb i Sørbymagle og Kirkerup kirkebøger, 1646-1731, I-II, udg. ved Ole Højrup (1963-68) og Vonsild kirkebog 1659-1708, udg. ved Hans H. Worsøe (1982). En anden væsentlig kilde til landbefolkningens levevilkår er boskifter; et uddrag af skifteprotokoller findes i Bondeskifter fra Smørum og Lille herred 1644-48, udg. ved Jørgen H. Andersen (1984). Landsbyvedtægterne er trykt i Danske Vider og Vedtægter, udg. ved P. Bjerge m.fl., I-V (1904-38). En adelsfamilies husholdning genspejles i Sophie Brahes Regnskabsbog, udg. ved Henning Paulsen (1955). En mere royal husholdning træder frem i Frederik ll's Enke Dronning Sophies Kopibøger 1588-1617, udg. ved Sv. Thomsen (1937).

Til belysning af århundredets forestillingsverden vrimler det med salmer, andagtsbøger og teologiske afhandlinger. Her skal kun nævnes den enestående kilde til en præsts daglige gerning Perlestikkerbogen. Nakskovpræsten Anders Pedersen Perlestikkers Optegnelser og Regnskaber, udg. ved H. Knudsen og A. Fabritius (1954), Breve fra og til Ole Worm 1607-1654, I-III, udg. ved H. D. Schepelern (1965-68), der giver indblik i de lærdes verden, Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og brændte Mennesker, udg. ved Kirsten Agerbæk (1973), som gengiver en række trolddomsprocesser, og Efterretninger om Kryptocalvinisten M. Oluf Jensen Kock, udg. ved H. F. Rørdam, Kirkehistoriske Samlinger, III, 1 (1874-77), som giver et eksempel på 1600-tallets teologiske stridigheder. Endelig findes der et væld af kilder til trosforholdene i Danske Kirkelove, 1536-1683, I-III, udg. ved H. F. Rørdam (1883-89). Den første danske avis Anders Bording: Den danske Mercurius er udgivet i faksimile ved P. Ries (Århus 1984). Folkebogen Tiile Ugelspegel er trykt i Danske Folkebøger, XI, 1930, og en fortrinlig kilde til almuens tankeverden er Danmarks Trylleformler, udg. ved F. Ohrt, I-II (1917-21). I øvrigt henvises til kildeangivelserne i den tidligere nævnte Dansk litteraturhistorie.

Af gode grunde er det hovedsageligt overklassen og de lærde, der har efterladt breve, memoirer og lign. Nævnes skal Kong Christian den Fjerdes egenhændige Breve, I-VIII, udg. ved C. F. Bricka og J. A. Fridericia (I-VII) og J. Skovgaard (VIII) (1878-1947), adelsmanden Sivert Grubbes Dagbog, udg. ved H. F. Rørdam i Danske Magazin, 4. række, 2 og 4 (1873 og 1878), hans standsfælle Eske Brocks Levnetsbeskrivelse, bearbejdet af Vedel Simonsen (1842-45), Jammers Minde af Leonora Christina, Gyldendals bibliotek bind 1 (1971), Leonora Christinas grevinde Ulfeldts franske levnedsskildring 1673, udg. og oversat ved C. O. Bøggild-Andersen (1958), Dr. med. Otto Sperlings Selvbiografi 1602-73, udg. ved S. Birket-Smith (1885, reprotryk 1974), Biskop Jens Bircherods historisk-biographiske Dagbøger (1845) og – som et enkeltstående eksempel på en mere folkelig erindringsbog - Islænderen Jon Olafssons Oplevelser som Bøsseskytte under Christian IV, oversat af S. Blöndal og udg. af J. Clausen og P. F. Rist (1907, reprotryk 1966).

Værker og artikler, der beskæftiger sig med 1600-tallet, er talløse. I det følgende vil kun større afhandlinger, især sådanne som har spillet en særlig rolle ved udarbejdelsen af nærværende fremstilling, blive anført.

De økonomiske og administrative forhold behandles i Adelsvældens Grundlag af Svend Aage Hansen (1964), i Det danske skattevæsen. Kategorier og klasser. Skatter på landbefolkningen 1530-1660 af H. Bennike Madsen (1978) og i Nogle synspunkter for dansk merkantilistisk erhvervspolitik af Albert Olsen i tidsskriftet Scandia, III (Lund 1930). – Godsejernes økonomiske problemer skildres i Adelig godsdrift i 1600-tallets Danmark af E. Ladewig Petersen (Uppsala 1974) og i Christian IVs pengeudlån til danske adelige af samme forfatter (1974) samt i Rostjenestetaksation og adelsgods af Knud J. V. Jespersen (1977). – Vigtige afhandlinger til indsigt i borgerskabets økonomiske og politiske forhold er Den jyske Borgerbevægelse 1629 af Rudi Thomsen i Historisk Tidsskrift (1944-46), Rentemester Henrik Müller af Johan Jørgensen (1966) og Det københavnske Patriciat og staten ved det 17. århundredes midte (1957) af samme forfatter. En central fremstilling af kapitalforholdene i midten af 1600-tallet er Marselis konsortiet af John T. Lauridsen (Århusl987). Oprettelsen af Det ostindiske Kompagni er behandlet i Danmarks første aktieselskab af R. Willerslev i Historisk Tidsskrift (1942-44). – Håndværkernes forhold er skildret i Staten og Laugene af Albert Olsen i Historiske Meddelelser om København (1927-28); dog skal det her tilføjes, at nærværende fremstillings behandling af håndværkerne står i gæld til Statens lavspolitik i det 16. og 17. århundrede af Ole Retsbo, en utrykt specialeafhandling (1987). – Om landbruget, bønder og husmænd handler Herremand og fæstebonde af H. H. Fussing (1942, reprotryk 1973), Det danske landbosamfund 1500-1800 af F. Skrubbeltrang (1978), der indeholder en fyldig litteraturfortegnelse vedrørende landboforhold, og Husmand og Inderste. Studier over sjællandske Landboforhold i Perioden 1660-1800 af samme forfatter (1940, reprotryk 1974). Desuden skal nævnes Hovedgård og bondegård af Gunnar Olsen (1957) og den landbrugstekniske afhandling Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 af Karl-Erik Frandsen (1983). Samme forfatter sætter i Okser på vandring. Produktion og eksport af stude i midten af 1600-tallet (1994) fokus på en central handelspolitisk faktor i perioden. Vigtige oplysninger om bøndernes hoveri kan findes i den vejhistoriske afhandling Alvej og kongevej (1973) af Alex Wittendorff, og vornedskabets skæbne skildres i Vornedskabet under den tidlige enevælde af Thomas Munck i tidsskriftet Historie (Århus 1975). I sin detaljerede og dybdeborende Tinget, magten og æren. Studier i sociale processer og magtrelationer i et jysk bondesamfund i 1600-tallet (1999) har Hans Henrik Appel især med udgangspunkt i kildematerialet fra Skast herred i Jylland analyseret bøndernes forhold med særligt henblik på deres vilkår i 1600-tallets anden halvdel. Endvidere har Knud E. Korff under titlen Ret og pligt i det 17. århundrede (1997) skildret, som det hedder i bogens undertitel, Retspraksis samt økonomiske, sociale og kriminelle forhold i Åsum herred 1640-48.

Statshusholdningen behandles af Steffen Heiberg i De ti tønder guld, Historisk Tidsskrift (1976), af Jens Engberg i Dansk finanshistorie i 1640'erne (1972) og af C.S. Christiansen i Bidrag til dansk Statshusholdnings Historie under de to første Enevoldskonger, I-II (1908-22). – Den administrative udvikling er beskrevet i Kollegiestyrets Gennembrud og Sejr 1660-1680 af Knud Fabricius i Den danske centraladministration, udg. ved Aa. Sachs (1921) og kort skildret i Skiftet i forvaltningsordningen i Danmark og Norge i tiden fra omkring 1630 inntil Frederik den Tredjes død af Knut Mykland (Oslo 1974). For købstadsstyrelsens vedkommende henvises til P. Munchs Købstadsstyrelsen i Danmark fra Kristian W's Tid til det 18. Aarhundredes Midte 1619-1745 (1900, reprotryk 1977). – Der findes adskillige udmærkede byhistorier; da København spillede en særlig rolle i 1600-tallet, skal her blot nævnes Københavns historie, bind 2, 1600-1728, af Helge Gamrath (1980). – Retsvæsenet er behandlet i Højesteret 1661-1961, bind 1-2, udg. ved Povl Bagge m.fl. (1961), i Dansk retshistorie i hovedpunkter, bind 1-2, af Ditlev Tamm og Jens Ulf Jørgensen (1983) og kortfattet i Lov og ret i Danmark af Stig Iuul (2.udg. 1968). – Postvæsenets tidligste historie er skildret i P&T's historie, bd. 1, til 1711 (1991) af Otto Madsen.

De politiske begivenheder er desuden skildret i Christian 4. Monarken, mennesket og myten af Steffen Heiberg (1988), i Christian 4. af Benito Scocozza (1987), i Hannibal Sehested, I-II (1946 og 1970) af C.O. Bøggild-Andersen samt ikke mindst i Statsomvæltningen i 1660 af samme forfatter (1936). I Enhjørningen. Corfitz Ulfeldt (1993) giver Steffen Heiberg en udtømmende skildring af den omstridte politikers liv og virke. Et væsentligt bidrag til forståelse af baggrunden for enevældens indførelse er Stænder og magtstat. De politiske brydninger i 1648 og 1660 (1989) af Leon Jespersen og Asger Svane-Knudsen. De afgørende begivenheder er desuden behandlet i Hans Svane og gejstligheden på stændermødet i 1660 (1974) af Carl Johan Bryld. Endelig står nærværende fremstillings afsnit om enevældens indførelse i gæld til efterladte notater af Svend Ellehøj, velvilligt udlånt af Vivi Ellehøj. Den idépolitiske baggrund for og forhandlingerne forud for udstedelsen af Kongeloven er undersøgt af Knud Fabricius i Kongeloven (1920). Den politiske udvikling på Christian 5.s tid er dårligt belyst; dog skal nævnes biografien Kun navnet er tilbage: en biografi om Peter Griffenfeld (1999) af Sebastian Olden-Jørgensen.

Udenrigspolitikken er, med detaljerede litteraturhenvisninger, grundigt skildret i Dansk udenrigspolitiks historie, bd. 1, 700-1648 (2001), og bd. 2, 1648-1814 (2002). Om Skånes afståelse til Sverige henvises tillige til Skaanes Overgang fra Danmark til Sverige, I-IV, af Knud Fabricius (1906-58, reprotryk i 3 bind 1972). Om snaphanernes virksomhed, se Snapphanekriget 1675-1679, I-II, af Vigo Edvardsson (Broby 1970-74). Endelig anbefales den politisk-militærhistoriske afhandling Hæren og magten i Danmark 1614-1662 (1994) af Gunner Lind.

1600-tallets sociale vilkår er skildret i Kirkebogsstudier. Bidrag til dansk Befolkningsstatistik og Kulturhistorie i det 17. Aarhundrede af Gustav Bang (1906, reprotryk 1976), i Bidrag til Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Historie i Danmark af F.V. Mansa (1873), der på mange måder er stærkt forældet, men rummer mange værdifulde oplysninger; endvidere i Fattigvæsenet i Danmark 1536-1708 af M.H. Nielsen i Aarbog for dansk Kulturhistorie (1897), i Fængselsvæsenet i Danmark 1550-1741 af F. Stuckenberg (1893) samt i Christian IV's Tugt- og Børnehus af Olaf Olsen (1952, 2.udg. 1978). Til belysning af de forfærdende sociale forhold i slutningen af 1650'erne skal anføres Da landet blev øde af Aksel Lassen (1965) og Fyns vilkaar under svenskekrigene af Aage Fasmer Blomberg (1973).

Om 1600-tallets forestillingsverden, herunder den lærde verden og uddannelsessystemet, handler Biskop Hans Poulsen Resen, I-II, af Bjørn Kornerup, bind II udg. af Vello Helk (1928 og 1968), som skildrer den lutherske ortodoksis sejrsmarch. Endvidere Laurentius Nicolai Norvegus S.J. af Vello Helk (1966), som skildrer katolske forsøg på at genvinde Danmark, Holger Rosenkrantz den Lærde af J. Oskar Andersen (1896), der indgående beskæftiger sig med Rosenkrantz' religiøse virke, Biskop Jens Dinesen Jersin af S.M. Gjellerup (1868-70) samt Jacob Worm af Erik Sønderholm (1971). – Et hovedværk om lærdommens historie er Museum Wormianum af H.D. Schepelern (1971); desuden henvises til Skønnest af alt: En biografi om Niels Steensen (1993) af Miriam Mortensen og til det uafsluttede jubilæumsværk Københavns Universitet 1479-1979, I-XIV, red af Svend Ellehøj m.fl. (1979 ff). En hovedværk om lægfolks dannelse er Læsning og bogmarkedet i 1600-tallets Danmark (2001) af Charlotte Appel. – Trolddomsprocesserne behandles i Troldkvinden og hendes anklagere (1983) af Merete Birkelund, i Danske Domme i Trolddomssager i Øverste Instans (1966) af J.C. Jacobsen, i Djævle-tro og Folkemagi (1986) af Kim Tørnsø samt ikke mindst i Da djævelen var ude. Trolddom i det 17. århundredes Danmark (1988) af Jens Chr. V. Johansen. – Fremkomsten af flyveblade og presse er systematisk skildret i Dagspressen i Danmark, dens Vilkaar og Personer indtil Midten af det attende Aarhundrede, I-II, af RM. Stolpe (1878-79, reprotryk 1977). – Undervisning og uddannelse er skildret i Adelig opfostring. Adelsbørns opdragelse i Danmark (1971) af Birthe Andersen og i Bidrag til den danske Folkeundervisnings og Folkeskoles Historie 1536-1784 (1916) af Joachim Larsen. – Af særlige kunsthistoriske værker skal anføres Kongelige portrætmalere i Danmark 1630-82 (1971) af Povl Eller, der behandler hofkunsten, Borgerne og billedkunsten på Christian den Fjerdes tid af samme forfatter (1974), der belyser billedkunstens udbredelse, og Kobberstikkeren Albert Haelwegh (1965) af J. Sthyr, der skildrer opblomstringen af kobberstikkunsten. – Arkitekturhistorien har især beskæftiget sig med Christian 4.s tidsalder, f.eks. Christian 4.s Bygninger (1937) af Vilh. Wanscher, Frederiksborg I-II af Francis Beckett (1914-18) og Christian IV's Frederiksborg (1950) af Jan Steenberg. – Musikken er behandlet i Musikkens historie i Danmark, I (1977) af N. Schiørring. Den folkelige musikudøvelse er skildret af Jens Henrik Koudal i For borgere og bønder. Stadsmusikantvæsenet i Danmark ca. 1660-1800 (2000).

Til denne fremstillings meget sporadiske behandling af kongerigets norske del anbefales Norge i dansketiden (1987), hvor Knut Mykland har skrevet om perioden efter 1536, og ikke mindst Den aristokratiske fyrstestaten 1536-1648 af Øystein Rian og Truede tvillingeriker 1648-1720 af Ståle Dyrvik, henholdsvis bind 2 og 3 af firebindsværket Danmark-Norge 1380-1814 (Oslo/København 1997-98), hvor de to rigers historie skildres som en helhed. En fin, kortfattet indføring i Gottorps historie er Steffen Heibergs afsnit Fra småfyrster til selvherskere – de gottorpske hertuger og Danmark, trykt i Gottorp – et fyrstehof i 1600-tallet, red. af Mette Skougaard (2002).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Litteraturvejledning.

  • Forrige afsnit er Livsens brød
  • Næste afsnit er Den lange fred (1700-1800)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig