Over Møntporten på Frederiksborg Slot lod Christian 4. kort efter 1615 opsætte et relief forestillende krigsguden Mars og kærlighedsgudinden Venus. Amor rækker de elskende sine pile, mens Ceres, gudinden for jordens frugtbarhed, står til højre med segl og frugtbarhedshorn. I den folkelige tradition er Mars og Venus blevet til Christian 4. og Kirsten Munk. Der kan næppe herske tvivl om, at kongen faktisk havde sin betagelse af Kirsten Munk i tankerne, da han lod relieffet udføre. Han har netop sejret i Kalmarkrigen og vinder nu kærlighedens sejr.

.

Kirsten Munk med sine første fire børn, malet 1623 af Jacob von Doordt. Den lille dreng til venstre er sønnen Valdemar Christian. Yderst til højre blandt de tre piger, der er tro kopier af deres mor, står Leonora Christina, senere gift med rigshofmester Corfitz Ulfeldt.

.

For Christian 4. blev krigen vendepunktet i hans kongeliv. De ti tønder guld, han tvang rigsrådet til at bevilge sig, var kun plaster på et ulægeligt sår. For ikke alene „mistede han slaget” og dermed sin ære. Flan mistede også sin hustru.

Under selve krigen, før slaget ved Lutter am Barenberg, var kongen kommet ud for en alvorlig ulykke. Da han en dag i efteråret 1625 red på fæstningen Hamelns vold, brød en skrøbelig plankebro sammen, og konge og hest styrtede ned i et syv meter dybt hul. Noget tyder på, at kongen pådrog sig et lettere kraniebrud. Men han tog sig ikke tid til at lade det læge ordentligt. Øjenvidner, der så kongen i den nærmeste tid efter uheldet, skildrede ham som stærkt svækket, stammende og langsom i sine bevægelser, og han søgte bestandigt at dulme efterveerne ved at ty til drikkebægeret.

Kongens anden hustru, Kirsten Munk, ilede til Tyskland for at være sin herre og husbond nær, og det var under et af disse besøg, fru Kirsten traf rhingreve Otto Ludvig, én af de utallige småfyrster, der levede af at leje sig og sine tropper ud til den ene eller den anden krigsførende større fyrste. Ifølge kongens senere påstande blev rhingreven og fru Kirsten kærester.

Christian 4.s første hustru, dronning Anna Cathrine, var død i 1612. Og efter et mellemspil fra 1612 til 1614, hvor borgerdatteren Karen Andersdatter var kongens elskerinde, kastede kongen sine øjne på den purunge adelsdatter Kirsten Munk. Den 31. december 1615 blev Christian 4. og jomfru Kirsten hemmeligen viet, efter at kongen havde forsikret sin kommende svigermoder, Ellen Marsvin, at han ikke ville skille sig af med hendes datter, når hun „har fået et barn eller to”.

Kirsten Munk fødte fra sit 17. til sit 31. år 13 børn. Men mortensaften 1628 lukkede hun sovekammerdøren for sin kongelige ægtemage, og januar 1630 forlod hun hoffet.

Kongen var ikke i tvivl om, at rhingrev Otto Ludvig var den egentlige årsag til fru Kirstens handlemåde. Han regnede også på fingrene og fandt ud af, at rhingreven måtte være far til det sidstfødte af fru Kirstens børn, Dorothea Elisabeth. Senere måtte han dog trække denne påstand tilbage, da Ellen Marsvin beviste, at rhingreven ikke havde været i nærheden af fru Kirsten på det mulige undfangelsestidspunkt.

Til sin død var kongen optaget af, at fru Kirsten havde forladt ham. Han udarbejdede det ene klageskrift mod hende efter det andet, og i en periode lod han hende sætte i arrest.

Hun blev beskyldt for at have danset, leget jul og gjort sig lystig med rhingreven, mens kongen havde ligget for fjenden og var blevet skudt i armen. Hun havde skåret kongens linned i stykker og målt det af til sin elsker, mens kongen selv havde manglet linned. Hun havde besøgt Otto Ludvig udi sit underskørt og natkjole og ladet sig lægge i seng af ham. Hun havde forsøgt at give kongen blysukker „til at betage lysten til kvindfolk på en måneds tid eller seks uger”, en anklage kongen senere udvidede, idet han påstod, at han havde vist sin hofkemiker pulveret og spurgt, om han kunne spise det, hvortil kemikeren bestyrtet havde svaret: „Gud bevare Os derfor, det er forgiftet.”

Fru Kirsten fik også at vide, at hun havde forsømt sine børn, kaldt dem uunger, tæver og horunger og ladet dem gå pjaltede og lasede. Hun havde kastet kongens og den udvalgte prins' portrætter hen ad gulvet, og om natten havde hun gennemrodet kongens skriveskrin for at finde papirer, hun kunne give til svenskerne. Utroskab, spionage, mordforsøg – der var ikke den misgerning, fru Kirsten ikke blev anklaget for, og kongen erklærede da også, at skrev han alle hendes synder ned, ville brevet „blive Iængere end den fornemste ligprædiken, som er trykt udi Danmark udi ti år”.

Men Christian 4. kom aldrig fru Kirsten til livs. Rigsrådsadelen holdt hånden over hende, hvortil kongen bemærkede, at de gode råder åbenbart fandt det helt i sin orden, at det var hustruer tilladt at gøre „deres mænd til hanrej og fylde en hob rottekrudt i ham, når de er ked af ham”.

I en skilsmissesag er det altid betænkeligt at dømme parterne imellem, når kun den enes udsagn foreligger. Christian 4.s opgør med Kirsten Munk var lige så uligevægtigt, som sager af den art ofte er. Det er umuligt at sige, om fru Kirsten vitterligt gik i seng med rhingreven. Men gjorde hun det, er det næppe uforståeligt. Efter ulykken på Hameln, hærget af krigsnederlagene og tilsyneladende mere drikfældig end nogen sinde har kongen næppe været den hensynsfulde elsker.

Dertil kom, at fru Kirsten sandsynligvis var led ved at gå fra det ene svangerskab til det andet. Det var ikke en selvfølge, at tidens kvinder uden at blinke fandt sig i at være fødemaskiner. Den danske kirkes grundlov, Kirkeordinansen af 1539 havde således bemærket, at Djævelen ofte „gjorde det kald hadeligt og kedsommeligt, ved hvilken de allermest tækkes Gud”. Christian 4. var enig med Kirkeordinansen, når han skrev til Kirsten Munk: „Den besværlighed, du har udstået med børnene, var intet nyt, men alle kvindfolk gemen.”

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Christian 4.s ægteskabelige nederlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig