Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den unge Holger

Oprindelig forfatter Scoc

Jørgen Rosenkrantz glemte aldrig, at han 16 år gammel under et ophold i Wittenberg, den nye lutherske tros Mekka, havde hørt både Luther selv og dennes arvtager, Filip Melanchthon.

Jørgen Rosenkrantz var imod alt, hvad der i hans øjne stred mod den rette evangeliske lære, og han anstrengte sig til det yderste for at beskytte sin øjesten, hans eneste søn, Holger, imod at blive påvirket af teologiske afvigelser.

Da Holger efter fem år som elev i Århus Latinskole og tre år ved Rostock Universitet trængte til yderligere lærdom, var faderen i vildrede med, hvor han skulle sende sønnen hen. „Så mangen steds høres underlig forandring, så det er vanskeligt at beslutte noget vist, hvorhen jeg kunne forskikke dig, dér hvor lærdommen var ren,” skrev Jørgen Rosenkrantz til sin søn. Til all held var Wittenberg just blevet renset for calvinister, der i en periode havde haft overtaget ved universitetet, så Holger kunne rejse til den ortodokse lutheranismes genvundne centrum.

Annonce

 Denne håndkolorerede tegning findes i den senere viborgbiskop Frans Rosenbergs stambog fra 1615. Det fremgår, at den flittige student var udsat for mange fristelser. En lille knokkeldjævel synes at lege Amor, der skyder sin pil af for at forlokke studenten til et eventyr med den lækre dame, der rækker ud efter ynglingen. Til gengæld forsøger både Vorherre foroven og den vingede engel at beskytte ham mod selveste Satan, der bistået af en minidjævel søger at gøre sin indflydelse gældende med helvedesdunster fra sit dragegab.

Denne håndkolorerede tegning findes i den senere viborgbiskop Frans Rosenbergs stambog fra 1615. Det fremgår, at den flittige student var udsat for mange fristelser. En lille knokkeldjævel synes at lege Amor, der skyder sin pil af for at forlokke studenten til et eventyr med den lækre dame, der rækker ud efter ynglingen. Til gengæld forsøger både Vorherre foroven og den vingede engel at beskytte ham mod selveste Satan, der bistået af en minidjævel søger at gøre sin indflydelse gældende med helvedesdunster fra sit dragegab.

Holger Rosenkrantz' udenlandsophold fra hans 16. til hans 21. år var helt i overensstemmelse med, hvad der hørte sig til, når en ung adelsmand skulle have en standsmæssig uddannelse. Efter faderens nøje eksamination udvalgtes en huslærer, som fulgte adelssønnen på rejsen, og som rapporterede om sin discipels opførsel, pengeforbrug, omgangskreds og studeringer. Daniel Cramer, en overbevist ortodoks lutheraner, der var Holgers ledsager, skrev således hyppigt til den gamle Rosenkrantz og fortalte om de studiemæssige fremskridt, Holger gjorde, samtidig med at han forsvarede studentens kraftige pengeforbrug med, at Holgers svagelige helbred kostede dyrt i lægehjælp og medicin, at stedet, hvor de opholdt sig, ikke var prisbilligt, og at Holger som fornem adelsmand havde selskabelige forpligtelser, som han ikke kunne undslå sig. Ifølge Cramer var det alt rigelig grund til, at Holger Rosenkrantz årligt spenderede en sum, der var dobbelt så stor som en velaflønnet professors gage.

Holger Rosenkrantz' dannelsesrejse adskilte sig fra de fleste andre adelssønners. Holger var langt mere optaget af teologiske spørgsmål, end det var sædvane blandt hans standsfæller, selv om en solid religiøs opdragelse bestemt hørte med til adelsfolkenes uddannelse. Holger Rosenkrantz' optagethed af trossagerne forhindrede ham imidlertid ikke i at forelske sig – til faderens store bekymring, eftersom den udkårne var borgerdatter og derfor en adelig uværdig. Forbindelsen blev da også afbrudt, efter at den var kommet faderen for øre, og denne i et brev til sønnen havde advaret ham mod den sygdom, „som hedder på latin amor og på dansk en naragtig og gækkelig kærlighed”.

Den unge Holger synes dog at have anvendt det meste af sin tid til studeringer og indimellem på disputter med angivelige religiøse afvigere, som faderen mente mere udkæmpedes for disputternes egen skyld, og som han derfor fandt var både barnagtige og tidsspilde. Og selv om faderen givetvis var stolt af og tryg ved sønnens rettroenhed, mishagede det ham, at Holger ifølge Cramers rapporter var lidet interesseret i at studere den jura, som var et led i uddannelsen til de statslige embeder, en ung adelsmand skulle forberede sig til at varetage. „Holger ville synde mod Gud, fædrelandet og næsten, hvis han unddrog sig fra statsstyreisen”, skrev Cramer i 1593. Den gamle Jørgen Rosenkrantz, hvis karriere havde været den for højadelen så selvfølgelige blanding af godsejer og rigsråd, gav naturligvis Cramer ret. Holger Rosenkrantz gjorde da også, hvad man forventede af ham, og studerede jura.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benito Scocozza: Den unge Holger i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307666