Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Marselis & Berns

Oprindelig forfatter Scoc

At Corfitz Ulfeldt i krise- og krigstider kunne skrabe dalere sammen, så han snart blev god for en million, hang sammen med fremvæksten af et lag inden for borgerskabet, der gennem pengeudlån og krigsleverancer formåede at udnytte de knappe tider til egen særdeles profitabel fordel.

I sine velmagtsdage mellem Kalmar-krigen og den tyske krig havde Christian 4. søgt at udnytte sin rigdom og magt til at fremme den borgerlige næring. Men det var ikke kun Det ostindiske Kompagni, der hurtigt løb ind i vanskeligheder. Også andre kompagnier, nogle af dem stiftet så sent som i 1630'rne, led samme kranke skæbne. Det vestindiske Kompagni fra 1625 holdt kun få år, og Det afrikanske Kompagni fra 1636 kørte bestandigt på pumperne. Privilegier og monopoler kunne ikke rette op på misforholdet mellem de store investeringer og de ringe afsætningsmuligheder.

Først da staten i løbet af 1630'rne satte ind med den kraftige oprustning og under Torstenssonfejden fik brug for store krigsleverancer, kom der for alvor gang i handelen. Krigens købmænd lugtede lunten.

Annonce

Blandt disse var Albert Baltser Berns. Hans fader, der var indvandret fra Nederlandene, havde i slutningen af 1500-tallet skabt et mindre handelsimperium, der rakte fra Island til det baltiske Riga. Da han døde, fortsatte enken forretningerne. Hun giftede sig to gange med fremtrædende købmænd, og Alberts stedfædre tilførte firmaet nye varesortimenter, såsom klæde og silke. På denne baggrund kunne den unge Berns, der var født 1602, fra 1625 blive kongelig leverandør, og under den tyske krig var han med til at forsyne Christian 4.s hær.

Ikke mindst den sydholstenske fæstning Glückstadt havde brug for store tilførsler. For at sikre disse gik Albert Berns i kompagniskab med hamburgkøbmanden Gabriel Marselis, og forbindelsen blev helt i tidens ånd beseglet ved et ægteskab mellem Berns og Marselis' datter.

Firmaet Marselis & Berns skabte for alvor forbindelsen mellem den danske krone og den internationale storkapital. Fra 1626 til 1643 udgjorde firmaets omsætning med kronen 700.000 daler, betydeligt mere end nogen enkelt dansk købmand kom op på. Og selv om hofleverancer som guld, sølv og ædelstene også spillede en rolle, var det krigsleverancerne, der udgjorde broderparten. Marselis & Berns skaffede den danske stat våben, krudt, salpeter, skibe, tømmer og proviant til militæret. Og kongen sørgede for, at hans leverandører opnåede særlige begunstigelser, herunder toldfrihed eller i det mindste toldnedsættelser for en del af de varer, de handlede med.

Marselis & Berns nøjedes ikke med at handle med kronen; de begyndte også at producere for den. I Neustadt i Holsten, grundlagde de et skibsværft, som i de store oprustningsår omkring 1640 byggede adskillige skibe for Christian 4. Selveste Trefoldigheden, på hvis dæk kongen blev såret under kampen med svenskerne på Kolberger Heide, var bygget i Neustadt, og kongen var imponeret over det holstenske skibsværft. Under et besøg erklærede han, at det største af skibene var „så stærkt af tømmer, som jeg er vis på, at magen ikke findes i Europa”.

Ved at lægge bygningen af rigernes vigtigste forsvarsværker, de danske orlogsskibe, i hænderne på private foretagere, opgav kongen på et væsentligt område den statsdrift, han havde haft så liden nytte af. Det traditionsrige Bremerholm blev et andenrangs værft, der i 1630'rne kun tog sig af ombygninger, reparationer og bygningen af mindre både og pramme. Og kongen fulgte samme linie, da han gav Berns bevilling på oprettelsen af et kanonstøberi i Glückstadt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benito Scocozza: Marselis & Berns i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307573