• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De store planer

Oprindelig forfatter Redaktionen

Privilegieøkonomien

Kongemagtens forsøg på at ændre landbosamfundets økonomiske mekanismer var beskedne, tøvende og vilkårlige i forhold til de store planer for håndværk, manufaktur og handel, som kongen tumlede med og søgte at virkeliggøre i den første fjerdedel af 1600-tallet. Læs videre ...

Kongens formue

Højt hævet over det traditionelle erhvervsmæssige netværk, som staten søgte at opretholde, agerede staten selv, i begyndelsen af 1600-tallet først og fremmest personificeret i Kongelig Majestæt. Læs videre ...

Det ostindiske Kompagni

Det var da også kombinationen Charisius, Christian 4. og hollandske købmænd, der førte til oprettelsen af den danske konges flagskib inden for udenrigshandelen: Det ostindiske Kompagni. Læs videre ...

Annonce

Angrebet på lavene

Mens kongen ved hjælp af Det ostindiske Kompagni søgte at skaffe sig en andel af den rige koloniale handel, eksperimenterede han med et lige så farverigt manufakturprojekt. Læs videre ...

Børnehuset

Udstedelsen af 1621-forordningen faldt smukt sammen med kongens omorganisering af sit store lærlingeuddannelsesprojekt, Tugt- og Børnehuset, der netop var kommet i gang igen, efter at en pestepidemi i 1619 havde ført til dets lukning for en kortere periode. Læs videre ...

Silkeværket

I modsætning til det stort anlagte Børnehus, der skulle forene masseproduktion og håndværkeruddannelse, var Christian 4.s hensigt med silkeværket at oparbejde en luksusmanufaktur, der kunne kaste glans over ham og riget. Læs videre ...

Fiaskoerne

Fiaskoen var en kendsgerning. 1624 fik kongen værket afhændet til nogle nederlandske silkekøbmænd, men allerede to år efter måtte også de give op. Læs videre ...