• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ved afgrundens rand (1600-1700)

Bønderne blev stadig fattigere, krige og besættelser udmarvede landet, og pest og plyndringer ramte befolkningen fra hytte til herregård. Christian 4. satte sig blivende spor ved at opføre prægtige bygninger i sine riger og lande, men krigene tærede hårdt på finanserne, og i løbet af 1600-tallet blev Danmark fattigere og mindre. Endnu en skæbnesvanger krig førte det tæt på udslettelsen. Katastrofen blev afværget, men Skåne, Halland og Blekinge blev for stedse tabt til Sverige. Frederik 3. indførte enevælden i 1660, og et nyt, stort statsapparat blev skabt, skattebetalt af borger og bonde, mens gammel og ny adel fik glæde af den nye orden.

I sin fremstilling her i bind 8 af Danmarkshistorien trækker Benito Scocozza flere enkeltpersoner frem blandt de talrige uprivilegerede i samfundet såvel som fra de herskende klassers rækker og belyser derigennem anonyme hverdagsdanskeres og nogle få velkendte personligheders livsbetingelser i dette barske århundrede.

Begynd med forordet eller vælg i kapiteloversigten herunder. Du kan bladre i værket ved hjælp af knapperne forrige og næste i hvert afsnit.

Annonce

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Ved afgrundens rand (1600-1700)
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Danmarkshistorien