Caspar Paludan-Müller (1805-1882) hører ligesom Allen til de betydeligste af de historikere, der i 1800-tallet skabte grundlaget for den moderne kritiske forskning i Danmark. Hans mest kendte værk er Grevens Feide, der baserer sig på grundige studier i nordisk, tysk og nederlandsk arkivmateriale. I sin samtids politik var Paludan-Müller kritisk over for de nationalliberale og i sit historiesyn mere konservativ og knyttet til traditionen end Allen. Hans stærke nationalfølelse var forenet med et ønske om at undgå national ensidighed i historieskrivningen.

.

Troels-Lund (1840-1921) skrev sit banebrydende værk Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede ud fra 1800-tallets tro på udvikling og fremskridt. Selv var han en varm fortaler for forsvarssagen og Københavns befæstning, og for ham var kulturhistorien egnet til at styrke de nationale følelser, især hos små nationer. 1500-tallet så han som den tid, der gjorde ende på middelalderens mørke og stilstand. Man kan kritisere Troels-Lund for manglende kendskab til middelalderen og for at generalisere ud fra enkelte tilfælde, især hentet fra overklassens liv. Men ved sine emner og sin fremstillingsform er Dagligt Liv stadig levende og inspirerende.

.

C.F. Allen (1811-71) har ydet afgørende bidrag til vor viden om 1500-tallets begyndelse. Hans hovedværk er fem bind om De tre nordiske Rigers Historie i årene 1497-1527. Allen var præget af sin tids nationalliberale og demokratiske synspunkter. Han var kritisk over for godsejerstyret og så med sympati på Christian 2., der efter Allens mening arbejdede for en „udjævning af misforholdet mellem stænderne". Hans store værk indholder et væld af oplysninger om samfundsforhold og bønders og borgeres kår.

.

Det nyeste oversigtsværk er Gyldendals Danmarks Historie, udg. af Aksel E. Christensen m.fl. Bind 2 (1980) indeholder afsnittene om tiden til 1523 af Kai Hørby og videre frem til 1559 af Mikael Venge. Resten af århundredet er behandlet af Helge Gamrath og E. Ladewig Petersen. Værket lægger især vægt på den politiske historie. Det indeholder grundige litteraturoversigter med omtale af såvel kilder som fremstillinger. En righoldig fremstilling af de sociale forhold i videste forstand er E. Ladewig Petersen: Fra standssamfund til rangssamfund 1500-1700, bind 3 i Dansk socialhistorie, 1980. Den indeholder også fyldige forskningsoversigter og litteraturliste. En fremstilling på marxistisk grundlag er Benito Scocozza: Klassekampen i Danmarks historie, Feudalismen, 1976. Fridlev Skrubbeltrang har skildret Det danske Landbosamfund 1500-1800, 1978. Landbrugets historie med hovedvægten på produktionsforholdene er behandlet af Erland Porsmose (til 1536) og Karl-Erik Frandsen (1536-1720) i Det danske landbrugs historie, I og II, redigeret af Claus Bjørn m.fl., 1988. I Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., 1979-84 finder man omtale af tidens vigtigste personer med litteraturliste til hver biografi. Andre værdifulde opslagsværker er Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, 1956-78 (repro 1980-82), Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk, 1991, og Poul Johannes Jørgensen: Dansk Retshistorie, 2.udg. 1947 og senere optryk. Forholdet mellem kongerigets to dele, Danmark og Norge, og sammenligninger mellem deres indre forhold er behandlet af Esben Albrectsen (indtil 1536) og Øystein Rian (indtil 1648) i Danmark-Norge 1380-1814, 1997. Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 1 (700-1648), 2001, har fyldige litteraturhenvisninger. Dansk Identitetshistorie, bd. 1. (1536-1789), 1991, er den første større behandling af dette emne.

I forhold til middelalderen vokser kildematerialet kolossalt i 1500-tallet. Det skyldes især statsmagtens og administrationens indflydelse og kontrol på stadig flere områder. Udveksling af private breve blev mere almindelig, og billeder, herunder portrætter, blev mere udbredte. Også bogtrykkeriets massefremstilling af bøger, småskrifter og billeder har bevirket, at mere er overleveret til os.

Mens næsten alt væsentligt kildemateriale fra middelalderen er udgivet, har dette slet ikke kunnet lade sig gøre for 1500-tallets vedkommende. Håndfæstningerne er udgivet i Samling af danske Kongers Haandfæstninger og andre lignende Acter, 1856-60, genoptrykt i 1974. Statsadministrationens breve er udgivet, hovedsageligt i form af referater. For århundredets begyndelse foreligger Missiver fra Kongerne Christiern 1.s og Hans's Tid, I-II, 1912-14, ved William Christensen; Christian 2.s forordninger og breve er udgivet af P. F. Suhm i Samlinger til den danske Historie, II, 1781-82 og Nye Samlinger til den danske Historie, I-III, 1784-94. Kong Frederik den Førstes danske Registranter er udgivet af Kr. Erslev og W. Mollerup, 1879. Tegneiser over alle Lande 1535-1550 ved T. A. Becker, 1854-86, og Danske Kancelliregistranter 1535-1550 ved Kr. Erslev og W. Mollerup, 1881-82, bringer udgiverarbejdet frem til den store, samlede udgave af kancelliets breve fra 1551, Kancelliets Brevbøger ved C. F. Bricka m.fl., 1885-.

Lovgivningen i øvrigt findes i J. L. A. Kolderup-Rosenvinge: Samlinger af gamle danske Love, I-V, 1821-45, og V. A. Secher, Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve Danmarks Lovgivning vedkommende 1558-1660, I-VI, 1887-1918. Lovgivningen vedrørende de mange forhold, der hørte under kirken er udgivet af H. F. Rørdam i Danske Kirkelove I-III, 1883-89. I bind I, side 40-133, findes Kirkeordinansen.

Domme afsagt ved de højere instanser kan især søges i J. L. A. Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af Gamle Danske Domme, afsagte paa Kongens Retterting og paa Landsting, I-IV, 1842-48, og Troels Dahlerup: Det kgl. rettertings domme og rigens forfølgninger fra Christian Ills tid, I-II, 1959-69.

Et ældre, men stadig læseværdigt værk om 1500-tallets første årtier (til ca. 1527) er C. F. Allen: De tre nordiske Rigers Historie under Hans, Christiern den Anden, Frederik den Første, Gustav Vasa, Grevefeiden, I-V, 1864-72. Også Caspar Paludan-Müller: De første Konger af den Oldenborgske Slægt, 1874, genoptrykt 1971, giver – ud fra andre synspunkter end Allens – en fremstilling af århundredets første del (til 1536). Den politiske historie omkring 1500 er analyseret af Henry Bruun i Poul Laxmand og Birger Gunnersen, 1959. Litteraturen om Christian 2. og hans tid er omfattende og rummer vidt forskellige vurderinger. Niels Skyum-Nielsen: Blodbadet i Stockholm og dets juridiske maskering, 1964, har brudt med den hidtidige opfattelse af kilderne til blodbadet, uden at der på nogen måde er nået enighed om sagen. En lille, men nyttig introduktion til disse og andre problemer, hvor også de vigtigste kilder til bl.a. Sigbrits og blodbadets historie er samlet, er Mikael Venge: Bondekær eller tyran? Tekster til Christian II's regime, politik og personlighed, Odense 1975. Samme forfatter har behandlet oprøret imod Christian 2. i Christian 2.s fald og „Når vinden føjer sig”, Odense 1972 og 1977. Harald Gustafsson: Gamla riken, nya stater. Statsbidning, politisk kultur och identiteter under Kalmarunionens uppløsningsskede 1512-1541, Stockholm 2000, diskuterer spørgsmål om statsdannelse og nationale og politiske identiteter.

Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968, omhandler grundliggende forhold om godserne og bønderne, også vedrørende begyndelsen af 1500-tallet. Frank Pedersen har i Vornedskabets gennemførelse, Odense 1984, påvist, at vornedskabet er blevet indført omkring 1500 og ikke, som tidligere antaget, et halvt århundrede tidligere. Bøndernes modstand er behandlet af A. Heise i en stor artikel i Historisk Tidskrift, 4. række, 1875-77, Bondeopløb i Jylland i Kong Frederik den Førstes Tid. Michael Hertz: „Beskeden mand”, tidsskriftet Bol og By, 1978, og Hans Henrik Appel: At være almuen mægtig – de jyske bønder og øvrigheden på reformationstiden, 1991, giver gode indblik i bøndernes politiske virksomhed og retsforhold. I Til kamp for friheden. Sociale oprør i nordisk middelalder vi Anders Bøgh m.fl., Aalborg 1988, omtales bl.a. bøndernes oprørspraksis. Fæsteforholdene var genstand for en debat i tidsskriftet Fortid og Nutid 1981 -84.1 Ærkekonge og ærkebiskop (tidsskriftet Scandia 23, Lund 1955-57) har Niels Skyum-Nielsen skildret indførelsen af bispetiende og de situationer, bønderne kunne komme i under stridighederne mellem godsejerne. Fæsteforhold, hoveri og mange andre forhold mellem bonder og godsejere omk. 1600 er behandlet af Hans H. Fussing: Herremand og Fæstebonde, 1942. Hans Henrik Appel: Tinget, magten og æren. Studier i sociale processer og magtrelationer i et jysk bondesamfund i 1600-tallet, 1999, har i vid udstrækning også relevans for 1500-tallet. Landsbyvedtægterne er udgivet i Danske Vider og Vedtægter, I-V, 1904-38.

Adelen i begyndelsen af 1500-tallet er behandlet af Troels Dahlerup i to artikler: Lavadelens krise i dansk senmiddelalder, Historisk Tidskrift XII, 1967-70, og afsnittet om den danske adel i Den nordiske adel i senmiddelalderen, Rapporter til det nordiske historikermøde i København 1971.

Om købstædernes forhold kan læses i M. Mackeprang: Dansk Købstadsstyrelse fra Valdemar Sejr til Christian IV, 1900, genoptrykt 1975. I indledningen til kildeudgaven Malmøkøbmanden Ditlev Enbeck og hans regnskabsbog, 1954, har Emilie Andersen gjort rede for købmandshandelen, og Grethe Jacobsen har på grundlag af et bevaret kæmnerregnskab skildret Købstadsfinanser i begyndelsen af 1500-tallet, Historisk Tidskrift, 1985.

Sydrak er udgivet af Gunnar Knudsen, 1921-32, og Lucidarius er genudgivet af Johs. Knudsen i 1909. Signeformlerne findes i Danmarks Trylleformler ved F. Ohrt, 1917. P. G. Lindhardt behandler fromhedslivet i senmiddelalderen i Den danske Kirkes Historie, bind III, 1965. Anne Riising har i Danmarks middelalderlige Prædiken, 1969, samlet et stort stof om de mange emner, der omtales i prædikerne, også fra begyndelsen af 1500-tallet.

Hovedfremstillingen af borgerkrigens historie er stadig C. Paludan-Müller: Grevens Feide, I-II, 1853-54, genoptrykt i 1971. Den indeholder også meget om udenrigspolitik. A. Heise har i artiklen Herredagen i København 1533, Historisk Tidskrift 1872-73, behandlet denne vigtige begivenhed, men skildringen bor suppleres med Kai Hørby: Roskildebispen Joachim Rønnow, Kirkehistoriske Samlinger, 1969, og E. Ladewig Petersen: Omkring herredagsmødet i København 1533, Kirkehistoriske Samlinger, 1969.

Litteraturen om de reformatoriske tanker og bevægelser er omfattende og bærer præg af den sejrende lutherdoms tendens til at ville se den senere lutherske statskirke som et resultat af en bred folkebevægelse i byerne, og den lutherske reformation, der gennemførtes efter 1536, som en folkesag med vægt på de evangeliske prædikanters betydning. Dette synspunkt er fastholdt i Martin Schwarz Lausten: Reformationen i Danmark, 1987. P. G. Lindhardts skildring i Den danske Kirkes Historie, III, 1965, og Gösta Johannesson: Den skånska kyrkan och reformationen, Lund 1947, betoner konflikternes baggrund i sociale modsætninger. Af afgørende betydning for forståelsen af prædikanternes synspunkter er Niels Knud Andersens afhandling Confessio Hafniensis, 1954, der indgående analyserer den københavnske bekendelse af 1530 og påviser, at prædikanternes lære på afgørende punkter som bibelsyn og opfattelsen af samfund og øvrighed afveg fra Luthers, men var i overensstemmelse med tyske humanistiske og radikale retningers. Der, hvor prædikanterne har haft indflydelse på meningsdannelsen før 1536, har de altså snarest virket i retning af at styrke de øvrighedskritiske holdninger. De reformatoriske bevægelser i Malmø og Kobenhavn og byrådenes rolle er analyseret af Henrik Lundbak: …så fremt som vi skulle være deres lydige borgere, Odense 1985. Frederik 1.s udenrigs- og kirkepolitik er behandlet af Thorkild C. Lyby i Vi evangeliske, Århus 1993.

Poul Helgesens Skibbykrønike er oversat af A. Heise, 1890-91 (repro 1967). Andre skrifter af Poul Helgesen findes i Skrifter af Paulus Helie ved Marius Kristensen m.fl., 7 bind, 1932-48. Gert Posselt har gjort rede for nogle hovedtræk i Paul Helgesens læsning af Luther, Historisk Tidsskrift, 1989. H.F. Rørdam har udgivet Malmøbogen, 1868, Smaaskrifter af Hans Tavsen, 1870 og Skrifter fra Reformationstiden, I-V, 1885-90. Et samtidigt indlæg fra katolsk side er Krøniken om Graabrødrenes fordrivelse fra deres klostre i Danmark, oversat af Henning Heilesen, 1967. Nogle centrale kilder, bl.a. klageskriftet mod bisperne fra 1536, er udgivet af Kai Horby: Reformationen i Danmark, 1972. P.G. Lindhardt har skildret de sidste katolske biskopper i Danmark i Nederlagets mænd, 1968. Kalkmalerierne er bl.a. behandlet af Ebbe Nyborg: Fanden på væggen, 1978, og viserne af Jens Henrik Koudal: Klassekamp på vers: Politisk visesang omkring feudalismens krise i Danmark i første halvdel af 1500-tallet, i musiktidsskriftet Modspil, 1978. Danmarks Kirker, der er under udgivelse amt for amt, indeholder en mængde oplysninger om kirkernes inventar.

Om skabelsen af den nye statsadministration efter 1536 har diskussionerne især stået om Christian 3.s personlige betydning i forhold til adelen. Var det „adelsvældens” sejr eller kongens? Sidstnævnte synspunkt er forfægtet af Kr. Erslev i Konge og Lensmand i det sextende Aarhundrede, 1879, genoptrykt 1970, der grundigt behandler lensreformerne. Senere har Erik Arup i sin Danmarkshistorie, bind II, 1932, kraftigt hævdet, at statsomvæltningen gennemførtes af en gruppe adelige med kansler Johan Friis i spidsen, mens kongens personlige indsats nedtones. I to store afhandlinger, Kansler Johan Friis' første Aar, Scandia 1933 og 34, og Rigsraadet og Statsfinanserne i Christian IIIs Regeringstid, Historisk Tidskrift 1942, begge genoptrykt som selvstændige publikationer i 1970, har Astrid Friis påvist, at Johan Friis spillede en ledende rolle ved skabelsen af den nye statsmagt med kronen som centrum, men at der også var modstand mod reformerne i konservative adelskredse.

Gennemførelsen af den nye kirkeordning er grundigt behandlet af Bjørn Kornerup i Den danske Kirkes Historie, IV, 1958, og senest af Martin Schwarz Lausten i Christian den 3. og kirken 1537-1559 og Biskop Peder Palladius og kirken 1537-1560, begge 1987. Peder Palladius' visitatsbog er udgivet af Lis Jacobsen som bind V i Peder Palladius' Danske Skrifter, I-V, 1911-25. Jakob Madsen Vejles visitatsbog er udgivet af A. R. Idum i 1929. Om trolddom og trolddomsprocesserne foreligger der flere nye undersøgelser. Grundlæggende for forståelsen af begrebet er Karsten Sejr Jensen: Trolddom i Danmark 1500-1588, 1988. Merete Birkelund har behandlet processerne i Troldkvinden og hendes anklagere, Århus 1983. Den mest omfattende fremstilling, Jens Chr. V. Johansen: Da Djævelen var ude …, 1991, er baseret på et stort kildemateriale fra især 1600-tallet, men har også betydning for 1500-tallet. Latinskolernes undervisning og formål er beskrevet af Kristian Jensen: Latinskolens dannelse, 1982.

Til belysning af købstædernes sociale forhold foreligger nogle vigtige kildeudgaver: Malmø stadsbog 1549-1559 ved Einar Bager, 1972, Malmø tingbøger 1577-83 og 1588-90 ved Leif Ljungberg m.fl., 1968. Helsingør stadsbog 1549-1565 I-II, 1971-79, og Ribe rådstuedombøger 1527-76 og 1580-1599, 1974, ved Erik Kroman. I Rig og Fattig i Ribe. Økonomiske og sociale forhold i Ribesamfundet 1560-1660, I-II, Århus 1981, har Ole Degn samlet et stort materiale til belysning af livet i byen.

De fattiges, de syges og de kriminelles historie er mangelfuldt udforsket. Stig Iuul: Lov og Ret i Danmark, 2. udg. 1969, giver en oversigt over retsudviklingen. Henrik Stevnsborg har belyst den lokale retspleje i artiklen „Tak Gud min søn, at du ikke kom for Riberret” i Tradition og kritik, Festskrift til Svend Ellehøj, 1984. Dette festskrift rummer flere artikler om 1500-tallets historie. Et bidrag til forståelse af reformationens betydning er Troels Dahlerup: Den sociale forsorg og reformationen i Danmark, tidskriftet Historie, 1979-81. Tyge Krogh: Staten og de besiddelsesløse på landet 1500-1800, 1987, behandler især statens politik over for de fattige. Hugo Matthiessens bøger er stadig særdeles læseværdige, således De Kagstrøgne, 1919, genoptrykt 1964 og 1986, der behandler prostitutionens historie, og Bøddel og Galgefugl, 1910, genoptrykt 1962, der handler om behandlingen af de kriminelle.

Hovedfremstillingen af Syvårskrigens historie er Frede P. Jensen: Danmarks konflikt med Sverige 1563-1570, 1982, der også giver et rids af udenrigspolitikken efter 1536. Bogen betegner et brud med en tidligere forsknings ringe vurdering af Frederik 2. som menneske og politiker. Rigsråd, adel og administration 1570-1648, 1980, indeholder to væsentlige artikler om tiden efter krigen, Grethe Ilsøe: Det danske rigsråd 1570-88, og Erling Ladewig Petersen: Rigsråd og adelsopposition 1588. Formynderstyret har været meget forsømt i nyere forskning. Man må stadig gå til Troels-Lund: Christian IVs Skib paa Skanderborg Sø, 1893. Oversigter findes i to Christian 4.-biografier: Benito Sco-cozza: Christian 4., 1987 og Steffen Heiberg: Christian 4, 1988.

Et hovedværk i dansk historieskrivning er Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede, der første gang udkom 1879-1901 og sidst er udsendt ved Erik Kjersgaard i 7 bind, 1968-69. Familiens forhold og synet på kvinder og mænd er sparsomt behandlet i forskningen. En lille klassiker er Johs. Steenstrup: Kvindens Stilling i Danmark i Renæssancens og Reformationens Tidsalder, Historisk Tidsskrift 1913, genudgivet i Johs. Steenstrup: Den danske kvindes historie, 1982. En kort oversigt med litteraturhenvisninger findes i Johnny Thiedecke: Satans store port, 1982. Artikelsamlingen Kvinder i middelalderen, 1983, indeholder bl.a. Thelma Jexlev: Kvinders arbejde og del i produktionen belyst ud fra regnskaber. Om kvinder i købstæderne handler Grethe Jacobsen: Kvinder, køn og købstadslovgivning. Lovfaste mænd og ærlige kvinder, 1995.

Samfærdsel og godstransport samt kongevejene er behandlet af Alex Wittendorff: Alvej og kongevej, 1973.

Humanismen er skildret i litteraturhistorierne, f.eks. Illustreret dansk Litteraturhistorie v/ Carl S. Petersen og Vilh. Andersen, I, 1929, og Dansk litteraturhistorie v/ Peter Brask m.fl., II, 1984. Om billedkunst og arkitektur henvises til Vagn Poulsen og Erik Lassen (red.): Dansk Kunsthistorie, bd. 2, 1500-1750, 1973, Axel Bolvig: Reformationens rindalister. Om kunst og arkitektur i 1500-tallets Danmark, 1996, og Hanne Honnens de Lichtenberg: Tro, håb og forfængelighed. Kunstneriske udtryksformer i 1500-tallets Danmark, 1989. Historieskrivningen er behandlet af Ellen Jørgensen: Historieforskning og Historieskrivning i Danmark indtil Aar 1800, 1931.

Flere sider af tidens tankeverden er behandlet i Hanne Sanders (red.): Mellem Gud og Djævelen. Religiøse og magiske verdensbilleder i Norden 1500-1800, 2001, og af Morten Fink-Jensen: Paracelsus og Danmark. Medicin og teologi i 1500- og 1600-tallet, i Charlotte Appel m.fl. (red.): Mentalitet og historie. Om fortidige forestillingsverdener, 2002. Christiern Pedersens danske Skrifter, I-V, er udgivet af C.J. Brandt og R.Th. Fenger, 1850-56. Niels Hemmingsens Om naturens lov fra 1562 og Vejledning i ægteskabssager fra 1572 er oversat af Richard Mott, hhv. 1991-93 og 1987. Tyge Brahes liv og tankeverden er behandlet i Alex Wittendorff: Tyge Brahe, 1994. Endvidere henvises til Sten Ebbesen og Carl Henrik Koch: Dansk filosofi i renæssancen 1537-1700, 2003.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Litteraturvejledning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig