Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Forestillingsverdenen

Oprindelig forfatter Redaktionen

Det er ikke svært at forestille sig, at det samfund, der er beskrevet i det foregående, har givet mennesker helt andre betingelser og erfaringer end dem, vi kommer ud for i vores moderne tilværelse. Dengang så lidt som i dag har mennesker selv valgt deres grundlæggende forestillinger om virkeligheden. Fra den kultur, vi er født ind i, har vi fået sprog og begreber, der er indrettet på at udtrykke, hvad der efter vores kulturs forestillinger har eksistens, hvad fænomenerne er, og hvordan de skal forklares. Som for alle andre tiders mennesker er det ikke noget, vi normalt tænker meget over. De almene forestillinger om den virkelighed, vi er en del af, er blevet så selvindlysende og naturlige for os, at de nærmest er usynlige for vores bevidsthed. De danner det, der for os er virkelighedens kendte sider, og de er med til at afgrænse og definere det, der forekommer os dunkelt og uforståeligt. De skaber tilsammen alt det, vi tænker og føler ud fra.

Det var en ganske anden virkelighed og andre forklaringer end vore, der forekom 1500-årenes mennesker selvindlysende. Fra de fødtes ind i den tids kultur, mødte de andre realiteter end vi, de gjorde andre erfaringer, og de tilegnede sig deres forestillinger om virkeligheden i sprog og begreber, der var tilsvarende anderledes. Vi kan måske bedst illustrere det ved hjælp af de ganske enkle forhold fra dagligdagen og de almene og underliggende forklaringer på sådanne dagligdags fænomener dengang og nu.

 Smørkærning, kalkmaleri fra ca. 1500 i Vester Vemmerløv Kirke, Skåne. Vi kan sagtens give gode forklaringer på, hvorfor smørkærning ofte mislykkedes med tidens teknik og hygiejne. Dengang måtte man regne med den mulighed, at manglende smørlykke kunne skyldes onde magter. Den kone, der for det meste fik godt smør i kærnen, kunne omvendt mistænkes for at have suspekte hjælpere. Foruden billeder med smørkærning findes der andre, hvor kvinder brygger øl eller spinder, mens djævle er til stede. Meningen har uden tvivl været at advare imod at påkalde sådanne hjælpere.

Smørkærning, kalkmaleri fra ca. 1500 i Vester Vemmerløv Kirke, Skåne. Vi kan sagtens give gode forklaringer på, hvorfor smørkærning ofte mislykkedes med tidens teknik og hygiejne. Dengang måtte man regne med den mulighed, at manglende smørlykke kunne skyldes onde magter. Den kone, der for det meste fik godt smør i kærnen, kunne omvendt mistænkes for at have suspekte hjælpere. Foruden billeder med smørkærning findes der andre, hvor kvinder brygger øl eller spinder, mens djævle er til stede. Meningen har uden tvivl været at advare imod at påkalde sådanne hjælpere.

Man oplevede dengang som nu forvandlinger i det daglige liv, f.eks. ved smørkærning, ølbrygning og bagning eller i forbindelse med menneskers og dyrs helbred og trivsel. Tilsvarende forandringer i dag udløser nu svagt bevidste eller måske slet ikke bevidste fornemmelser af bl.a. kemiske og fysiske sammenhænge eller noget med, at det er virus eller bakterier, der er på spil. De allerfleste af os kan ikke gøre rede for processerne i detaljer, men vi har en underliggende viden om, at det, der sker, er forklarligt inden for rammerne af vores forståelse af virkeligheden. Vi har en tryghed ved følelsen af, at tingene er forklarlige efter nogle indsigter og lovmæssigheder, som vores naturvidenskabelige eksperter ved alt om. Også vores økonomiske og sociale forhold opfatter vi ud fra nogle underliggende forestillinger om årsager og sammenhænge, som de økonomiske vismænd ville kunne gøre rede for, hvis vi ikke kan.

Annonce

I alle disse forbindelser tænker vi sjældent på den historiske udvikling, som har skabt vores forestillinger om disse ting. Ikke desto mindre er både kemien og fysikken og samfundsvidenskaberne, sådan som vi kender dem med deres forklaringsmåder, begreber og indiskutable kendsgerninger, først blevet til i de allerseneste århundreder. De er udviklet i sammenhæng med det naturvidenskabelige gennembrud, industrialiseringen og kapitalismen og teknikkens gennemtrængning af samfundet og næsten hele vores arbejdsliv og dagligdag.

I 1500-årene kendte man af gode grunde intet til den slags forklaringer, men man var ikke mindre rationel, end vi er. Gennem mange generationer havde man gjort erfaringer og samlet viden. Man fandt sine forklaringer – og sin underliggende følelse af, at verden i det hele taget var forklarlig -inden for det område af datidens forestillingsverden, som er kommet mest i miskredit under det naturvidenskabelige gennembrud og den nye rationalitet – det vi nu taler om som det overnaturlige, magi, religion og folketro.

 Gud skaber dyrene, til venstre landdyrene, til højre havets dyr. Mellem dyrene ses en enhjørning, til højre havfruer blandt andre velkendte fisk. Det var religiøs belæring og naturhistorie under ét. For børnene har billedet haft samme funktion som skolernes zoologiske vægtavler senere. Kalkmaleri, Gjerrild Kirke på Djursland fra omkring 1500.

Gud skaber dyrene, til venstre landdyrene, til højre havets dyr. Mellem dyrene ses en enhjørning, til højre havfruer blandt andre velkendte fisk. Det var religiøs belæring og naturhistorie under ét. For børnene har billedet haft samme funktion som skolernes zoologiske vægtavler senere. Kalkmaleri, Gjerrild Kirke på Djursland fra omkring 1500.

Magi er forestillingen om, at verden er besjælet eller behersket af kræfter, som til stadighed gør sig gældende i det store og det små. Disse kræfter kunne og måtte påvirkes eller bekæmpes, for at tingene kunne gå, som man ønskede – herunder også i den evighed, som var tidsperspektivet på det hele. Dette magisk-religiøse forestillingsunivers var datidens forsøg på at forklare og beherske en verden fuld af mærkelige og farlige tildragelser og fænomener. Der var en mangfoldighed af forskellige synsmåder, holdninger og meninger inden for rammerne af det, nøjagtig som tilfældet er i vores kultur, selv om forestillingerne om de grundlæggende realiteter er fælles. De allerfleste mennesker dengang levede en tilværelse nært forbundet med naturen og i direkte afhængighed af dens kræfter. Det var af livsvigtig betydning at vide, hvordan man skulle omgås magterne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Forestillingsverdenen i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 14. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307448