Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Borgerkrig

Oprindelig forfatter Redaktionen

Ærkebispen og kapitlet i Lund kunne fordrive prædikanterne fra de mindre byer i stiftet, men Malmø var en hårdere nød at knække. På grundlag af Malmø-prædikanternes trykte skrifter erklærede kapitlet dem for kættere, og det var nu de verdslige myndigheders sag at dømme dem. Frands Vormordsen sendte et skrift til rigsrådet med prædikanternes forsvar, men det hjalp ikke. Tyge Krabbe henvendte sig til Jørgen Kock, der som borgmester repræsenterede den verdslige myndighed i byen, og forlangte, at prædikanterne blev udvist, og at byen antog præster, der var godkendt af ærkebispen, således som herredagens reces havde bestemt. I et brev fra januar 1534 afslog borgmestre, råd og menighed dette. Magistraten sagde, at samvittigheden er fri, recessen ukristelig, og kun beviser fra Bibelen ville man acceptere. Malmø ville gerne være tro mod rigsrådet, men kunne ikke lade sig tvinge til en lære, „der åbenbart er imod Gud og det hellige evangelium”. Her argumenteres altså officielt ud fra den tankegang, som var grundlæggende for reformationen i Malmø: at Bibelen og evangeliet var målestokken for samfundets indretning, og man behøvede ikke bisperne og den gamle kirke til at fortælle, hvad Guds ord sagde. Det nye politiske system og et retsligt begrundet krav fra rigets højeste myndighed blev afvist på dette grundlag.

Ærkebispen svarede med at „hugge freden af” malmøborgerne, der havde gjort sig medskyldige i deres prædikanters kætteri. Det bestod i en kendelse på landstinget, som indebar, at de dømte ikke kunne deltage i retshandlinger eller besøge tinget. Malmøborgerne svarede med at lokke lensmanden på Malmøhus, Mogens Gyldenstierne, ned på rådhuset, hvor han blev anholdt, hvorefter de overrumplede slottet og brød det ned. Det var, som de sagde, „bygget over hovedet på dem”. Også andre adelige, der befandt sig i byen, blev fængslet, og nogle adelige børn, der gik i Frands Vormordsens skole, blev taget som gidsler. Det var åben fejde imod rigsrådet. Borgerkrigen var i gang.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Borgerkrig i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307424