Internationalisering og amerikanisering

Kulturelt, politisk og økonomisk er Danmark altid blevet påvirket af, hvad der skete i omverdenen. Med en relativt stor udenrigsomsætning som forudsætning for hele den danske økonomi har afhængigheden været en selvfølge. Den blev forstærket af den stigende internationale arbejdsdeling og af den hurtigere kommunikation, så fjerne begivenheder kunne mærkes ved købmandsbutikkens disk få uger efter, at de havde fundet sted.

På avisredaktionerne tog man bestik af den stigende afhængighed af omverdenen, og udenrigsstoffet fik noget større vægt. Det skyldtes også det simple markedsforhold, at pressebureauerne tilbød stof fra udlandet hurtigere og mere udførligt end tidligere. Det skete samtidig med, at journalistikken i dagspressen flyttede opmærksomheden fra reportagen og referatet over på nyheden. Fjernskriveren og telexen blev dagspressens navlestreng, og betydningen heraf blev ikke mindre af, at meningsaviserne led strådøden, og omnibusaviserne, der skulle betjene alle med alt, blev lokale monopoler.

En betragtelig del af nyhedsstoffet fra udlandet stammede fra amerikanske pressebureauer, og deres stil og opfattelse af, hvad der var værd at beskæftige sig med, påvirkede de europæiske nyhedskanaler. Afkoloniseringen, der bragte nye stater til verden, betød også, at nyheder fra Asien og Afrika ikke længere filtreredes så effektivt af de tidligere kolonimagter. Nyheder herfra kunne næsten udelukkende hentes fra de internationale pressebureauer, mest fra de amerikanske.

Virkningen af de nye vilkår for nyhedsformidling blev endnu stærkere, da fjernsynet slog igennem som det afgørende massemedium. Radioen havde haft det engelske BBC som forbillede. Det gjaldt både Statsradiofonien som „public service”, redaktionen af programmer, og hvad man i det hele taget forstod ved god radio. Da fjernsynet tog føringen, blev det den amerikanske form og æstetik, der dominerede. Dels købte de europæiske fjernsynsstationer mange programmer i USA, dels bestræbte de danske tv-folk sig mere eller mindre bevidst på at efterligne det rappe tempo i udsendelserne, der var betinget af de amerikanske fjernsynsstationers konkurrence om seertal.

Et indslag i fjernsynets nyhedsudsendelse varede sjældent mere end et til halvandet minut, væsentlig kortere tid end det tager en gennemsnitslæser at nå igennem avisens behandling af det samme emne. Avislæseren springer imidlertid det over, som ikke fanger hans eller hendes interesse, mens fjernsynsseeren ikke har mulighed for at blade videre. Medieforskere er enige om den betydelige forskel mellem de to medier, men uenige om informationseffekten. Fjernsynet har billedet til hjælp eller rettere, billedet er det væsentligste kommunikationsmiddel.

Dette forhold førte specielt i fjernsynets første tid til, at der blev brugt billeder, der kun havde svag forbindelse til det emne, der behandledes på lydsiden. Til gengæld fik begivenheder, hvis betydning var beskeden, ofte plads i nyhedsudsendelserne, fordi der var oplagte billedmuligheder i nyheden. Den daglige internationale „børs” for fjernsynsnyheder satte en standard, og her var billeddækningen væsentlig.

I den konkurrencesituation, som aviserne var i både indbyrdes og i forhold til fjernsynet, måtte de tage tråden op fra fjernsynets udsendelser. Det kunne føre til en slags pingpong med nyhederne mellem fjernsynet og aviser, og det gav mere plads for den slags stof, som fik navnet „mediebegivenheder”, dvs. en nyhed med ringe betydning, som optager offentligheden, alene fordi medierne viser den opmærksomhed og derved postulerer dens betydning. Sådanne proportionsforvrængninger fandtes også, da aviserne var alene om markedet, og da radioen kom til; men fjernsynet forstærkede tendensen først og fremmest på grund af det tætte parløb med den trykte presse, men også på grund af fjernsynets umættelige billedhunger.

Udviklingen i Danmark var på det område som på så mange andre den samme som i USA, men med nogle års forsinkelse. Allerede i begyndelsen af 1960'erne læste man med bekymring om amerikanske børn, der tilbragte flere timer af dagen foran fjernsynet i stedet for at „lege sundt” eller læse lektier. Den pædagogiske ængstelse kunne være ærlig nok; men når den blev blandet med almindelig uvilje mod den påvirkning, som amerikansk kultur fik via fjernsynet, kunne man med lige så stor berettigelse have peget på mange andre fænomener.

Efter besættelsen havde der været opsparet et stærkt behov for at knytte forbindelser med udlandet, helst ved selv at rejse ud, men i det mindste ved at få nogle af de varer, som man havde måttet undvære, eller som var så nye, at man først nu hørte om dem.

Mellem de varer, som kom til landet, efterhånden som valutasituationen gav mulighed for det, var ikke kun nylonstrømper og nylonskjorter. Importen af amerikanske film kom i gang igen, selv om publikum måtte vente nogle år, før der blev råd til de dyreste af dem. Også de mest slagkraftige tegneserier var amerikanske. Gutenberghus erhvervede rettighederne til tegneseriehæftet „Anders And & Co.”, der blev en solid kommerciel succes og introducerede børnene til den amerikanske middletown, „Andeby”. Børnene lærte at råbe „jubii” som udtryk for begejstring; men ud over det er det svært at præcisere den amerikanske påvirkning af de yngste. Månedsmagasinet „Det Bedste”, en fordanskning af det amerikanske „Reader's Digest” fik med sin blanding af populærvidenskab, udvandet religiøsitet og kras antikommunisme et oplag, der nærmede sig ugebladenes sekscifrede tal.

Importen af ny teknik til produktionen forandrede måske hverdagen mere end film, tegneserier og populære magasiner.

Sammen med den nye teknik kom også en mere målrettet rationalisering af arbejdets tilrettelæggelse, så overflødige bevægelser og pauser kunne undgås. Det var ikke en import fra USA at betragte den menneskelige arbejdskraft som en anonym produktionsfaktor, der skulle udnyttes rationelt og smøres på rette tid og sted. Men det er symptomatisk, at langt de fleste nye udtryk for rationalisering og personaleadministration var amerikanske låneord, der ikke blev oversat til dansk.

I salgsarbejdet tog erhvervslivet også ved lære. Selvbetjeningsbutikkerne overtog en stadig større del af dagligvaremarkedet. Reklamerne blev på én gang mere pågående med stærkere brug af billeder og mere indirekte ved at forbinde købet af varen med noget andet. Der reklameredes for husmoderstolthed, når det drejede sig om at sælge vaskepulver, og frem for alt blev erotik sat i forbindelse med praktisk talt alle varer.

Med korte mellemrum fremkom der kritik eller direkte fordømmelse af reklamerne, navnlig deres påvirkning af ungdommen blev anset for foruroligende. Det er sandsynligt, at reklamen påvirkede folk; det var jo hensigten. Men det er et åbent spørgsmål, om den lavede om på folks moral, eller om den blot afspejlede en forandring, der var i gang.

Reklamerne og vareudbuddet henvendte sig i løbet af 1950'erne langt mere end tidligere til ungdommen. Dels var de unge et nyt, meget købedygtigt publikum, indtil de stiftede familie, dels blev ungdom en kvalitet i sig selv. Begrebet „teenager” var ikke kun en sproglig importvare, det blev en fase i livet, der havde sin egen subkultur, dvs. en variant af den ellers gængse måde at leve og anskue tilværelsen på.