Litteraturvejledning (1950-1970)

Tiden efter 2. verdenskrig er endnu så meget samtid, at historieskrivningen ikke har dannet sig nogen fast tradition for fortolkningen af danmarkshistorien, som man kan forholde sig accepterende eller afvisende til.

I Politikens Danmarkshistorie, bd. 14, Besættelse og Atomtid (sidste udgave 1978) gav Frantz Wendt med god grund sit afsnit om perioden 1945-1978 overskriften „Et omrids”. Ikke så lidt mere volumen er der i Paul Hammerich En Danmarkskrønike, bd. 1-3 (1976-80), der dækker perioden frem til 1972. Trods sin journalistiske fortællestil med inddragelse af forfatterens egne oplevelser bygger fremstillingen på et ganske omfattende undersøgelsesarbejde, der også viser sig i den ret omfattende bibliografi i bd. 3. Dagligdag i Danmark 1945-1985 set og fortalt af Malin Lindgren, bd. 1-8 (1986-88)er original og selvoplevet, især i fremstillingen af periodens kvindehistorie. Søren Mørchs Den ny Danmarkshistorie 1880-1960 (1982) lægger vægten på de store forandringer i hverdagsliv og tænkemåde. Efter hans opfattelse nåede denne proces et afgørende punkt i 1960, om end den næppe kan siges at slutte der. Mogens Rüdiger og Hanne Rasmussen har i Gyldendals Danmarks Historie, bd. 8 om tiden 1945-1985 lagt vægt på betydningen af den danske økonomiske tilpasning eller mangel på tilpasning til den vest-europæisk-amerikanske industrikultur. Bogen gør rede for den historiske diskussion om den vestlige økonomiske udvikling og integration. De fyldige, kommenterede litteraturoversigter er – i hvert fald nogle år endnu – et uvurderligt hjælpemiddel; men såvel forskningen som den elektroniske registrering gør hurtigt de trykte bibliografier forældede.

Harald Westergård Andersens Dansk Politik i går og i dag (seneste udgave 1982) koncentrerer sig om christiansborgpolitikken, men bringer også let overskuelige registreringer af den økonomiske udvikling. Svend Aage Hansens og Ingrid Henriksens Velfærdsstaten 1940-83 (2. udg. 1984) er som socialhistorie velfunderet og klar, især når det drejer sig om fordelingen af økonomiske ressourcer. Beskrivelsen af andre aspekter af samfundslivet når ikke helt samme niveau. De kommenterede oversigter over kilder og litteratur er særdeles nyttige.

Mængden af oplysninger er aldeles overvældende i de mange publikationer fra Danmarks Statistik. Tiårsoversigterne rummer de væsentligste talrækker i let tilgængelige opstillinger.

Den store indsamling af viden, der er foregået i offentlige kommissioner, er blevet lettere tilgængelig ved hjælp af Palle Svennevigs Danske kommissionsbetænkninger 1850-1970 (1972). Siden sin oprettelse i 1958 har Socialforskningsinstituttet i en omfattende skriftserie offentliggjort resultaterne fra undersøgelser af befolkningens levevilkår og vaner.

Dansk litteraturhistorie, bd. 8, Velfærdsstat og kulturkritik 1945-80 (1985) af Michael Bruun Andersen m.fl. er en bredt anlagt almen kulturhistorie, mens Fra Morten Nielsen til Kløvedal Reich (1977) af Torben Brostrøm og Jens Kistrup i Dansk litteraturhistorie, bd. 6 er mere traditionel og stærkere i værkanalysen. Nils Schiørring Musikkens historie i Danmark, bd. 3, 1870-1970'er-ne (1978) og Henrik Bramsen og Knud Voss Dansk kunsthistorie, bd. 5, Vort eget århundrede (1975) er værker i den klassiske, velorienterede form. Den bedste fremstilling af rockmusikken er Niels W. Jacobsen m.fl. Dansk Rock'n'roll. Anderumper, ekstase og opposition 1956-1973 (1980), eventuelt suppleret med Jens Jørn Gjedsted Dansk rock. Fra pigtråd til punk (1985), et opslagsværk, der dækker hele perioden.