Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Besættelsestiden

Oprindelige forfattere ATro og TKaa

Indgangsportalen til al litteratursøgning om besættelsestiden er John T. Lauridsen: Samarbejde og modstand. Danmark under den tyske besættelse 1940-45. En bibliografi (2002). Med sine 7.525 indførsler dækker den både bøger og tidsskriftartikler. Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-1945 under redaktion af Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen og Aage Trommer (2002) erstatter tidligere opslagsværker om denne periode. Hovedlinjer i periodens historie er givet i Hans Kirchhoff: Samarbejde og modstand under besættelsen. En politisk historie (2001); Henning Poulsen: Besættelsesårene 1940-1945 (2002); og Aage Trommer: Disse fem år. Tværsnit og indsnit. Danmark 1940-45 (2001).

En hovedkilde er Den parlamentariske Kommissions beretninger i 15 bind med bilag (1945-58). De rummer både samtidige dokumenter og senere beretninger og afhøringer om stort set alle besættelsestidens problemer. Kommunisternes politik og illegale aktivitet belyses i kildesamlingen „Vor kamp vil vokse og styrkes”. Dokumenter til belysning af Danmarks Kommunistiske Partis og Frit Danmarks virksomhed 1959-1943/44, udgivet af Hans Kirchhoff og Aage Trommer (2001).

 Jørgen Hæstrup (1909-98) var gymnasielærer og musikanmelder. Under krigen blev han involveret i illegalt arbejde, og efter 1945 begyndte han på eget initiativ, men snart i samarbejde med Rigsarkivet, at indsamle kildemateriale til modstandsbevægelsens historie. Det førte til en doktorafhandling i 1954, efterfulgt af andre betydelige værker. Han fik et stort følge af unge historikere, der tog væsentlige sider af besættelsestiden op. Hæstrup var virksom for oprettelsen af Odense Universitet (det nuv. Syddansk Universitet), som han fra 1966 til 1978 var knyttet til, og som i 1978 gjorde ham til æresdoktor.

Jørgen Hæstrup (1909-98) var gymnasielærer og musikanmelder. Under krigen blev han involveret i illegalt arbejde, og efter 1945 begyndte han på eget initiativ, men snart i samarbejde med Rigsarkivet, at indsamle kildemateriale til modstandsbevægelsens historie. Det førte til en doktorafhandling i 1954, efterfulgt af andre betydelige værker. Han fik et stort følge af unge historikere, der tog væsentlige sider af besættelsestiden op. Hæstrup var virksom for oprettelsen af Odense Universitet (det nuv. Syddansk Universitet), som han fra 1966 til 1978 var knyttet til, og som i 1978 gjorde ham til æresdoktor.

En analyse af begivenhederne den 9. april 1940 er givet af Hans Branner: Den 9. april – et politisk lærestykke? (1987). Tidligere kom Bjørn Svensson: Derfor gik det sådan 9. april (1965).

Annonce

Den centrale skikkelse i udforskningen af besættelsestiden var Jørgen Hæstrup, der i 1954 disputerede med Kontakt med England 1940-43 efterfulgt af Hemmelig alliance. Hovedtræk af den danske modstandsorganisations udvikling 1943-45, 1-2 (1959) og Til landets bedste… Hovedtræk af departementschefstyrets virke 1943-45, 1-2 (1966-71).

Jørgen Hæstrups igangsættende virksomhed affødte en række monografier i regi af Udgiverselskabet for Danmarks nyeste Historie, deriblandt Henrik S. Nissen & Henning Poulsen: På dansk friheds grund. Dansk Ungdomssamvirke og De ældres Råd 1940-1945 (1963); Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de danske nazister, Det politiske forhold mellem tyske myndigheder og nazistiske kredse i Danmark 1940-43 (1970); Sigurd Jensen: Levevilkår under besættelsen. Træk af den økonomiske og sociale udvikling i Danmark under den tyske besættelse 1940-45; Aage Trommer: Jernbanesabotagen i Danmark under den anden verdenskrig (1971) og sammes Modstandsarbejde i nærbillede. Det illegale arbejde i Syd- og Sønderjylland under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 (1973); Henrik S. Nissen: 1940. Studier i forhandlingspolitikken og samarbejdspolitikken (1973); Hans Kirchhoff, Augustoprøret 1943. Samarbejdspolitikkens fald (1979); Palle Roslyng-Jensen: Værnenes politik – politikernes værn. Studier i dansk militærpolitik under besættelsen 1940-45 (1980); Hans Chr. Bjerg: Ligaen. Den danske militære efterretningstjeneste 1940-1945, 1-2 (1985).

Andre aspekter af periodens historie er behandlet i Christian Tortzen: Søfolk og skibe 1939-1945. Den danske handelsflådes historie under anden verdenskrig, 1-4 (1981-85); Leni Yahil: Et demokrati på prøve. Jøderne i Danmark under Besættelsen (1967); Hans Sode-Madsen (red.): „Føreren har befalet!”. Jødeaktionen oktober 1943 (1993); Rasmus Kreth & Michael Mogensen: Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 (1995); Erik Thostrup Jacobsen: Som om intet var hændt. Den danske folkekirke under besættelsen (1991); Henning Tjørnehøj: Rigets bedste mænd. Om Højgaardkredsen og Haustrupkredsen (1990); Henrik Stevnsborg: Politiet 1938-47. Bekæmpelsen af spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed (1992); Claus Bundgård Christensen: Den sorte børs – fra besættelsen til efterkrigstid (2003); Bjørn Rosengreen: Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-45 (1982); Henrik Lundtofte: Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 1940-45 (2003).

Blandt den omfattende litteratur om modstandsbevægelsen skal nævnes Knud J.V. Jespersen: Med hjælp fra England. Special Operations Executive og den danske modstandskamp 1940-1945,1-2 (1998-2000); Esben Kjeldbæk: Sabotageorganisationen BOPA 1942-1945 (1997); Peter Birkelund: De loyale oprørere. Den nationalt-borgerlige modstandsbevægelses opståen og udvikling 1940-45 (2000); Anders Bjørnvad: Hjemmehæren. Hovedtræk af det illegale arbejde på Sjælland og Lolland-Falster under den tyske besættelse 1940-45 (1981).

Litteraturen om „taberne” er ikke nær så omfattende. Nævnes kan Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen & Peter Scharff Smith: Under hagekors og Dannebrog. Danskere i Waffen-SS (1998), Andreas Monrad Pedersen: Schalburgkorpset – historien om korpset og dets medlemmer 1943-45 (2000) og Anette Warring: Tyskerpiger – under besættelse og retsopgør (1994).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Trommer, Tage Kaarsted: Besættelsestiden i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306394