• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Litteraturvejledning

Oprindelig forfatter Redaktionen

Bortset fra besættelsestiden er Danmarks historie i dette binds periode ikke fuldt ud gennemforsket, hverken for 1940 eller efter 1945. Efter den 2. verdenskrig var der et stort behov for at få alle sider af besættelsestiden belyst, et behov, der – når man tager antallet af udgivelser i betragtning – endnu 60 år efter ikke synes at være blevet endeligt tilfredsstillet. Staten ydede ca. 1960 bevillinger og gav arkivadgang til Udgiverselskabet for Danmarks nyeste Historie, hvilket koncentrerede historikernes interesse om årene 1940-1945 i en betragtelig årrække. Siden 1900-tallets slutning er interessen for efterkrigstiden dog blevet stærkere, mens der for mellemkrigstidens vedkommende fortsat er behov for forskning.

Den nyeste gennemgang af perioden 1925-1950 med dertil horende litteraturvejledning findes i Gyldendals Danmarks Historie, redigeret af Søren Mørch, i hvilken afsnittene om disse år er skrevet af Niels Finn Christiansen og Henrik S. Nissen i bind 7 (1988) og af Hanne Rasmussen og Mogens Rüdiger i bind 8 (1990). Værkets bind 9 (1985) ved Hans Chr. Johansen indeholder statistisk materiale for tiden 1864-1980. En kulturhistorie i bredeste forstand er Axel Steensberg (red.): Dagligliv i Danmark, II (1964). Sider af mentalitetshistorien er beskrevet i Ole Feldbæk (red.): Dansk Identitetshistorie, bind 3 og 4 (1992). Navnlig lovgivningen er behandlet i De danske Ministerier 1901-29 af Svend Thorsen (1972) og 1929-53 af Tage Kaarsted (1977). En serie radiomontager af Richard Andersen er udgivet under titlen Danmark i 30'rne (1968), Standardværker er Svend Aage Hansen: Økonomisk vækst i Danmark, 1-2 (1972-74); Claus Bjørn, Det danske landbrugs historie, 4 (1989); Flemming Just: Landbruget, staten og eksporten 1930-50 (1992); Hans Chr. Johansen: Industriens vækst og vilkår 1870-1973 (1988) samt Dansk Pengehistorie, II (1968) af Erling Olsen og Erik Hoffmeyer. Det samme gælder Svend Aage Hansen & Ingrid Henriksen: Dansk socialhistorie, bind 6 og 7 (1980) omfattende perioden 1914-78. En let tilgængelig kilde er Avisårbogen og med hensyn til lovstoffet Rigsdagsårbogen (også kaldet „Rigsdagstidende divideret med 100”).

Datidens fire store politiske partier har fået hver sin partihistorie, for Socialdemokratiets vedkommende i En bygning vi rejser, 2-3, af Oluf Bertolt, Ernst Christiansen og Poul Hansen (1955) og i Carl Erik Bay: Socialdemokratiets stilling i den ideologiske debat i mellemkrigstiden (1973); for Venstres i J.H. Monrad: Et land bygges op (1970) og i Christian P. Fogtmann: På frihedens vilkår (1970). Endvidere Det konservative Folkepartis historie i et halvt århundrede af Jørgen Hatting, Carl Kauffeldt, Jørgen Barfod og Jens Winther (1966) og Erik Rasmussen & Roar Skovmand: Det radikale Venstre 1905-55 (1955). Partiet Dansk Samling er gennemanalyseret i Henrik Lundbak: Staten stærk og folket frit (2001). Danmarks kommunistiske Parti er behandlet i Kurt Jacobsen: Moskva som medspiller (1987) og i sammes Mellem København og Moskva (1989). For den modsatte fløj er hovedværket John T. Lauridsen: Dansk nazisme 1930-45 – og derefter (2002), suppleret af samme (red.): Føreren har ordet! Frits Clausen om sig selv og DNSAP (2004). Samtlige politiske partiers situation under besættelsen er behandlet af Joachim Lund (red.): Partier under pres. Demokratiet under besættelsen (2003).

Annonce

Om fagbevægelsen foreligger Henning Tjørnehøj: Fremad og atter Fremad… LO's historie 1871-1960 (1998). Den trafikale udvikling er behandlet af Steen Ousager: Krige og fornyelse (1997). Folkekirkelige forhold er beskrevet i PG. Lindhardt: Den danske kirkes historie 1901-1965 (1966). Dagspressen er analyseret i Niels Thomsen: Dagbladskonkurrencen 1870-1970. Politik, journalistik og økonomi i dansk dagspresses strukturudvikling, 1-2 (1972). Dertil Rasmus Kreth: Pilestræde under pres. De Berlingske Blade 1933-45 (1998). Billedkunsten er behandlet i Hans Edvard Nørregård-Nielsen: Dansk kunst, 1-2 (1988); skønlitteraturen i Torben Brostrøm & Jens Kistrup: Dansk litteraturhistorie, 4 (1966); filmen i Peter Schepelern (red.): 100 års dansk film (2001).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Litteraturvejledning i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 17. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306392