Svend Thorsen var ikke historiker af uddannelse, men skrev gennem en menneskealder om historiske og aktuelle politiske emner. Som protokolsekretær i Folketinget 1933-62 fik han mulighed for at følge det parlamentariske liv på nærmeste hold, og han gengav sine indtryk herfra i snesevis af aviskronikker. Hans politiske holdninger og vurderinger var farvet af hans tilknytning til Det radikale Venstre, men partipolitisk dogmatik lå ham fjernt. Som presse-historiker blev han banebrydende med værket „Den danske Dagspresse", I-II (1947-51). Han døde 1971 midt i arbejdet med det store værk „De danske ministerier", hvor han nåede at skrive om tiden 1848-1901 (1967) og 1901-1929 (1972). Værket blev fuldført af Tage Kaarsted for tiden indtil 1953 (1977).

.

Et større værk, Dansk Udenrigspolitiks Historie 1-6, er under udgivelse. 1 bind 3, Fra helstat til nationalstat 1814-1914 (2003), giver Carsten Due-Nielsen et særdeles prægnant overblik over tidsrummet 1864-1914. 1 bind 4, Overleveren 1914-45 (2003) analyserer Bo Lidegaard Danmarks evne til at overleve som selvstændig stat gennem to verdenskrige i kraft af en demokratisk og social indenrigspolitik og en udenrigspolitisk tilpasning til Tyskland. Danmarks forholdsvis udramatiske forhold til sine naboer og udformningen af neutralitetspolitikken er tidligere indgående analyseret i Troels Fink Ustabil balance. Dansk udenrigs- og forsvarspolitik 1894-1905 (1961) og Spillet om dansk neutralitet 1905-09 (1959). Beslutningsforløbet i de vanskelige augustdage 1914 er kortlagt af Hans Branner Småstat mellem stormagter (1972), mens Carsten Due-Nielsens artikel Denmark and the First World War i Scandinavian journal of History 10 (1985) ridser hovedlinierne op for dansk politik under krigen. Det intrikate forhold til England er på grundlag af et fyldigt kildemateriale analyseret af Tage Kaarsted Storbritannien og Danmark 1914-1920 (1974). De nyeste værker om det sønderjyske spørgsmål er Troels Fink Da Sønderjylland blev delt 1918-20, 1-2 (1978) og Lorenz Rerup Slesvig og Holsten efter 1830 (1982). H. P. Hanssens Fra Krigstiden. Dagbogsoptegnelser, 1-2 (1924) giver et levende indtryk af livet og de politiske forhold i både Slesvig og Tyskland under krigen. De meget komplicerede forhold til styret efter Den russiske Revolution er analyseret i Bent Jensen Danmark og det russiske spørgsmål 1917-1924. Dansk Ruslandspolitik fra bolsjevikkernes magterobring til anerkendelsen af det bolsjevikiske regime de jure (1979).

Som så mange andre spørgsmål er forsvarssagen fyldigst belyst ud fra radikale synspunkter, således i Tage Kaarsted Hvad skal det nytte? De radikale og forsvaret 1894-1914 (1958), Carsten Stauer P. Munch og forsvarsspørgsmålet ca. 1900-1910 i Historisk Tidsskrift 81 (1981-82) og i Wilhelm Christmas-Møller Forsvarsminister P. Munchs opfattelse af Danmarks stilling som militærmagt – belyst ved hans forvaltning af sit ressort 1913-20 i Danmark og det internationale system. Festskrift til Ole Karup Pedersen (1989). Forsvarsordningen 1922 er detaljeret analyseret i Knud Larsen Forsvar og Folkeforbund. En studie i Venstres og Det konservative Folkepartis forsvarspolitiske meningsdannelse 1918-22 (1976). Væsentlige sider af dansk udenrigs- og forsvarspolitik er desuden behandlet i Viggo Sjøquists to biografier Erik Scavenius, 1-2 (1973) og Peter Munch (1976).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Udenrigs- og forsvarspolitik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig