Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sociale forhold, arbejdsmarkedet

Oprindelig forfatter NFC

I Dansk socialhistorie har Vagn Dybdahl i bind 5 skrevet om Det nye samfund på vej 1871-1913 (1982) med hovedvægt på middelklassens vilkår, mens Svend Aage Hansen og Ingrid Henriksen i bind 6, Sociale brydninger 1914-39 (1980), bredt behandler de socialt-kulturelle forhold og modsætninger. Et af de sidste 20 års frodigste forskningsområder har været kvindehistorien. Af den righoldige litteratur kan nævnes Birthe Broch m.fl. Kvinder i opbrud (1982); Birgitte Possing Arbejderkvinder og kvindearbejde i København ca. 1870-1906 (1979); Kirsten Geertsen Arbejderkvinder i Danmark 1914-24 (1977); Anna-Birte Ravn og Marianne Rostgaard (red.) Kvindefællesskaber i Hefter for historie I (1985) og Bente Rosenbecks udforskning af kvindelivet i Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980 (1987). Tinne Vammen har givet en fascinerende skildring af tjenestepigerne og deres fruer i Rent og Urent. Hovedstadens piger og fruer 1880-1920 (1986). Hilda Rømer Christensen har skildret det kristeligt-sociale miljø i KFUK i Mellem backfische og pæne piger. Køn og kultur i KFUK 1883-1940 (1995). Børns vilkår er behandlet i bl.a. Ida F. Ferdinand øg Bodil Thomsen Byens børn. Børns livsvilkår omkring år 1900 belyst ved eksempler fra Vejle (1982); Ning de Coninck-Smith har analyseret forholdet mellem børn, skole og by i For barnets skyld. Byen, skolen og barndommen 1880-1914 (2000). Baggrunden for den første børnelov behandles i Anne Lokke Vildfarende børn – om forsømte og kriminelle børn mellem filantropi og stat 1880-1920 (1990). Moderskab og spædbørnsdødelighed er analyseret i Anne Løkke Døden i barndommen. Spædbørnsdødelighed og moderniseringsprocesser i Danmark 1880-1920 (1998).

En oversigt over periodens sociallovgivning findes i Viggo Jonasen Dansk socialpolitik 1708-1998 (1998); velfærdsstatens tidlige historie er analyseret i Peter Baldwin The Politics of Social Solidarity. Class Bases of the European Welfare State 1875-1975 (1990); oversigtligt fremstilles udviklingen i Niels Finn Christiansen og Klaus Petersen The Dynamics of Social Solidarity: The Danish Welfare State 1900-2000 i Scandinavian Journal of History 26 (2001) samt i Jacob Christensen De sociale udgifter 1890-1990 i Arbejderhistorie 4 (1996). Om praksis under de første sociallove handler Nete Balslev Wingender Gammel og fattig. Skøn og ret i den tidlige alderdomsforsorg (1994). Sammenhængen mellem socialpolitik og racehygiejne er indgående behandlet i Lene Koch Racehygiejne i Danmark 1920-56 (1996) samt i samme Tvangssterilisation i Danmark 1929-67 (2000).

Arbejdernes forhold er indgående analyseret i de ovenfor nævnte industrihistorier; desuden i Jørgen Peter Christensen Lønudviklingen inden for dansk håndværk og industri 1870-1914, I-II (1975). De ufaglærtes sociale vilkår og arbejde er skildret i Arbejdsmandens historie i 100 år, 1-5 (1982-87). Væsentlige oplysninger findes tillige i værker om arbejdsmarkedet, organisationerne og arbejdskonflikterne. Et vigtigt oversigtsværk er Flemming Ibsen og Henning Jørgensen Fagbevægelse og stat, bind 1, Den faglige organisering, arbejdskampe og staten 1870-1930 (1979). En kortfattet behandling af fagbevægelsen findes i Niels Finn Christiansen Fagbevægelsens historie (1989). Periodens store konflikter er behandlet i Preben Sørensen De udelukkede. En Danmarksmosaik om arbejdsvilkår under stor-lockouten i 1899 (1989); Søren Kolstrup 8-timersdagen. Kravets formulering og dets gennemførelse i Danmark i Erhvervshistorisk årbog 22 (1972); Knud Knudsen Dansk påske efter 1. verdenskrig. De faglige storkampe 1920-22 i Årbog for arbejderbevægelsens historie 9 (1979) og Torben Peter Andersen Staten og storkonflikten i 1925 (1976). Samfundshjælpens opbygning og rolle er analyseret i Anders Ture Lindstrøm Samfundshjælpen. Træk af en kontrarevolutionær organisations historie i Erhvervshistorisk årbog 28 (1978). Periodens arbejdskonflikter er indgående skildret i Knud Knudsen Arbejdskonflikternes historie i Danmark. Arbejdskampe og arbejderbevægelse 1870-1940 (1999), og en fremstilling af det danske arbejdsmarkeds opbygning og historie findes i Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Carsten Strøby Jensen Den danske model. En historisk-sociologisk analyse af det kollektive aftalesystem (1993).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Sociale forhold, arbejdsmarkedet i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306272