Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Partier, presse, politikere og indre politik

Oprindelig forfatter NFC

Udviklingen i den politiske struktur er analyseret af Jørgen Elklit Det klassiske danske partisystem bliver til i Elklit og Ole Tonsgaard (red.) Valg og vælgeradfærd (1984). Den parallelle udvikling i partipressen behandles særdeles omfattende i Niels Thomsen Dagbladskonkurrencen 1870-1970, 1-2 (1972) samt i Jette D. Soliinge og Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989, bind 2 1848-1917 (1989). De nye forhold mellem stat og organisationer er analyseret i B. Nüchel Thomsen m.fl. Samspillet mellem organisationer og stat (1987). Partiernes historie og indsats er behandlet i værker af stærkt vekslende kvalitet, hyppigt forfattet af historikere med tæt tilknytning til de pågældende partier. De vigtigste er Kurt Sørensen (red.) Venstre 50 år for folkestyret (1979); Jørgen Hatting Fra Piper til Christmas Møller. 1915-1929. Det konservative Folkepartis historie i et halvt århundrede, bind 1 (1966); Jørgen Fink har analyseret striden umiddelbart efter stiftelsen af Det konservative Folkeparti i Storindustri eller middelstand. Det ideologiske opgør i Det konservative Folkeparti 1918-1920 (2000); Erik Rasmussen og Roar Skovmand Det radikale Venstre 1905-1955 (1955) og for partiets tilblivelse Helge Larsen Fra liberalisme til radikalisme. Københavns liberale Vælgerforening 1883-1908 (1985). Den socialdemokratiske arbejderbevægelse er for denne periode den bedst udforskede; blandt de mange værker skal især nævnes Claus Bryld Den demokratiske socialismes gennembrudsår (1992); Søren Koldstrup Velfærdsstatens rødder. Fra kommunesocialisme til folkepension (1996). Af oversigtsværker kan nævnes Knud Knudsen, Hanne Caspersen og Vagn Oluf Nielsen Kampen for en bedre tilværelse. Arbejdernes historie i Danmark fra 1800-tallet til 1990 (1991) samt Oluf Bertolt m.fl. En bygning vi rejser, 1-3 (1954-55); Claus Bryld Det danske Socialdemokrati og revisionismen, bind 2 (1976); Niels Ole Finnemann I broderskabets aand. Den socialdemokratiske arbejderbevægelses idéhistorie 1871-1977 (1985); Jens Bang-Hansen Det første socialdemokratiske ministerium 1924-26 (1978). Venstrefløjen er skildret i en omfattende litteratur, fremfor alt i Morten Thing Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle i tiden fra 1918 til 1969, 1-2 (1993). Af delstudier kan nævnes Carl Heinrich Petersen Danske revolutionære (1970); Jørgen Bloch-Poulsen og Morten Thing Danmarks kommunistiske Parti 1918-1941 (1979); Kurt Jacobsen Mellem København og Moskva (1989); Morten Thing Marie Nielsen. En politisk biografi i Årbog for arbejderbevægelsens historie 5 (1975).

 Fridlev Skrubbeltrang arbejdede som historiker i næsten 60 år. Hans indsats var koncentreret om udforskningen af landbosamfundet, hvor han grundlagde en socialhistorisk linie, der siden har været retningsgivende for de mange yngre historikere, der modtog varig påvirkning fra hans lærergerning ved Københavns Universitet. Han var en af de første, der tog husmændenes stilling op til undersøgelse, således i disputatsen „Husmand og Inderste. Studier over sjællandske Landboforhold i Perioden 1660-1800

Fridlev Skrubbeltrang arbejdede som historiker i næsten 60 år. Hans indsats var koncentreret om udforskningen af landbosamfundet, hvor han grundlagde en socialhistorisk linie, der siden har været retningsgivende for de mange yngre historikere, der modtog varig påvirkning fra hans lærergerning ved Københavns Universitet. Han var en af de første, der tog husmændenes stilling op til undersøgelse, således i disputatsen „Husmand og Inderste. Studier over sjællandske Landboforhold i Perioden 1660-1800" (1940) og i det store jubilæumsskrift til den danske husmandsbevægelse „Den danske husmand", I-II (1952-54). I „Det danske landbosamfund 1500-1800" (1978) afrundede Skrubbel-trang sine mangeårige kildestudier over landboforholdene.

I de mange biografier over periodens politikere rummes meget alment politisk stof. Det gælder således de mange portrætter af radikale politikere som P. Munch og Erik Scavenius (se ovenfor) samt Tage Kaarsteds monumentale Ove Rode-biografi, 1-4 (1963-89) og Kristian Hvidt Edvard Brandes. Portræt af en radikal blæksprutte (1987). Hans Lyngby Jepsen har skrevet om Storbedrageren Alberti (1987) og Henrik Larsen om Albertikatastrofen (1996); Wilhelm Christmas-Møller har skrevet om Christmas Møllers politiske læreår (1983) samt den store biografi Christmas, 1-2 (1993). Om socialdemokratiske politikere foreligger bl.a. H. P. Sørensen F.J. Borgbjerg (1943); Hans Lyngby Jepsen Stauning. En biografi (1979); Jens Topholm Emil Marott (1856-1940). Socialdemokrat med sociale og nationale særstandpunkter (1980); Mogens Rüdiger Gustav Bang. Historiker og socialdemokrat (1987) og Jacob Christensen K. K. Steincke. Mennesket og politikeren (1998).

En række politiske begivenheder har været genstand for dybtgående analyser. Således behandler Tage Kaarsted Frederik 8. og dannelsen af ministeriet Holstein-Ledreborg i 1909 i Historie (1968-70) og Spillet om magten 1913 i Historie (1977-78). Vigtig er også Erik Rasmussen Statslånskrisen 1919. En redegørelse for dens forløb med særligt henblik på folketingsparlamentarismen (1970). Standardværket om påskekrisen er Tage Kaarsted Påskekrisen 1920 (1968), og Knud Larsen har analyseret Regerings-krisen 1922. Forløb og fortolkning i Historie (1974).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Finn Christiansen: Partier, presse, politikere og indre politik i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 24. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306270