Inden for de kulturelle områder foreligger en række bredt anlagte værker. Det gælder P.G. Lindhardt Den danske kirkes historie, VIII, Tiden 1901-1965 (1966); Gunhild Agger m.fl. Dansk litteraturhistorie, 7, Demokrati og kulturkamp 1901-45 (1984); Hans Edvard Nørregaard-Nielsen Dansk kunst, 1-2 (1983); Hakon Lund (red.) Danmarks arkitektur, 1-6 (1979-81); Knud Ketting (red.) Gyldendals Musikhistorie, 1-4 (1982-84); Ove Korsgaard Kampen om kroppen. Dansk idræts historie gennem 200 år (1982) og Else Trangbæk m.fl. (red.) Dansk idrætsliv. Den moderne idræts gennembrud 1860-1940,1-2 (1995). Om Niels Bukhs virke i Ollerup har Hans Bonde skrevet Niels Bukh. En politisk-ideologisk biografi, 1-2 (2001).

Om de religiøse bevægelser foreligger desuden bl.a. Poul Holt Kirkelig forening for den indre mission i Danmark gennem 100 år 1861-1961 (1961) og Henning Ringgaard Lauridsen Folk i bevægelse (1986). Om skolen er der i de senere årtier gennemfort mange interessante undersøgelser, f.eks. Gunhild Nissen Bønder, skole og demokrati (1973); om tilblivelsen af 1903-skoleloven Vagn Skovgaard-Petersen Dannelse og demokrati (1976) og om byskolens indre og ydre miljø Ning de Coninck-Smith Børn og skole i København 1840-1920 (1988). Reformforsøgene efter 1920 er behandlet i Ellen Nørgaard Lille barn, hvis er du? (1977). Om den bredt anlagte og meget vigtige folkelige oplysning har Ove Korsgaard skrevet Kampen om lyset. Dansk voksenoplysning gennem 500 år (1997), og Søren Ehlers har behandlet oplysningen af unge i Ungdomsliv. Studier i den folkeoplysende virksomhed for unge i Danmark 1900-1925 (2000).

Om samspillet mellem forfattere, billedkunstnere og komponister har Sven Møller Kristensen skrevet i Den store generation (1974); Carl Erik Bay og John Chr. Jørgensen har beskrevet Litteratur og samfund i mellemkrigstiden (1979), og Børge Houmann har skildret Martin Andersen Nexø og hans samtid 1869-1919 (1981) og 1919-1933 (1982); Henrik Yde om Det grundtvigske i Martin Andersen Nexøs liv, 1-2 (1991) samt Jørgen Haugan Alt er som bekendt erotik (1998). Jens Andersen har skrevet om to af periodens litterære profiler i hhv. Thit -den sidste valkyrie (1990) og Dansende stjerne. En bog om Tom Kristensen (1993). De specielle kulturformer i arbejderklassen er behandlet i Gunhild Agger og Anker Gemzøe (red.) Arbejderkultur 1870-1924. En antologi (1982) og Svend Aage Andersen Dansk arbejderkultur. Grundtræk af dansk arbejderkultur og arbejderlitteratur i perioden fra 1870 til 1930, 1-2 (1982). Filmens opståen og gennembrud er beskrevet i Marguerite Engberg Dansk stumfilm, 1-2 (1977) og jazzen i Erik Wiedemann Jazz i Danmark. I tyverne, trediverne, fyrrerne – en musikkulturel undersøgelse (1982). Blandt de mange værker om periodens kulturpersonligheder kan nævnes Tor Nørretranders Det udelelige: Niels Bohrs aktualitet i fysik, mystik og politik (1985); J. Prytz Johansen Religionshistorikeren Vilhelm Grønbech (1987); Jørgen I. Jensen Carl Nielsen – danskeren. En musikbiografi (1991); Poul Malmkjær Gøgler og generaldirektør. Ole Olsen, grundlæggeren af Nordisk Film (1997); Birgitte Possing Viljens styrke. Natalie Zahle, en biografi, 1-2 (1992) og Bjarne Kildegaard Fru Emma Gad (1984).

Den store interesse for den danske nationale identitet har ført mange bogudgivelser med sig; de vigtigste er Ole Feldbæk (red.) Dansk Identitetshistorie, bind 3 Folkets Danmark 1848-1940 (1992) og Flemming Lundgreen-Nielsen På sporet af dansk identitet (1992). Lars Lindeberg De så det ske. Danmark under 1. verdenskrig (1966) skildrer meget levende nogle sociale, politiske og kulturelle træk under verdenskrigen og udnytter det righoldige billedmateriale, der i denne periode blev skabt med pressefotografiets gennembrud. Også den nye kunstart, filmen, rummer rige muligheder som kulturhistorisk kilde. Det er bl.a. udnyttet i Elsebeth Cato og Finn Løkkegaard m.fl. Danmarks industrialisering 1840-1980'erne. En film i fire dele (1989).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Kirke, skole og kultur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig