Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kongeriget og kejserriget

Oprindelig forfatter OFen

Fra storpolitikken er vi hermed tilbage ved udviklingen i det danske rige, hvis uafhængighed i disse år var betinget af kongernes lensed til kejseren. Hastige tronskift, fem konger i perioden 1134-1157, og tronfølgestridigheder i periodens slutning kunne kun øge risikoen for kejserlig indblanding.

Oprøret imod kong Niels var anstiftet af Erik Emune, søn af Erik Ejegod og broder til den dræbte Knud Lavard, og han havde kun regeret i tre år, da han selv blev dræbt på et sønder-jydsk ting af en stormand Sorteplov.

I kilderne bedømmes Erik Emune vidt forskelligt; men han synes med hård hånd at have udryddet sine modstandere. Det kunne han gøre som hævn for broderen, som han gerne så ophøjet til helgen. Derfor støttede han kirken, hvad gavebreve til kirken i Lund og Knud Lavards gravkirke i Ringsted bekræfter.

Annonce

 Haraldsborg-skatten kaldes et enestående fund, som er gjort umiddelbart nord for Roskilde, hvor Erik Ejegods søn Harald Kesja havde sin borg, indtil den blev ødelagt i 1133 under hans strid med Erik Emune. Blandt fundene er det ældst bevarede altersæt i Danmark, en forgyldt bronzekalk med tilhørende alterdisk, samt låget af en orientalsk sølvskål. Af mønter er der her fundet over 600 fra Erik Emunes tid.

Haraldsborg-skatten kaldes et enestående fund, som er gjort umiddelbart nord for Roskilde, hvor Erik Ejegods søn Harald Kesja havde sin borg, indtil den blev ødelagt i 1133 under hans strid med Erik Emune. Blandt fundene er det ældst bevarede altersæt i Danmark, en forgyldt bronzekalk med tilhørende alterdisk, samt låget af en orientalsk sølvskål. Af mønter er der her fundet over 600 fra Erik Emunes tid.

Samme år som Erik Emune, 1137, døde ikke blot ærkebiskop Asser, men også kong Lothar, hvis interesse for forholdene i Danmark havde været ildevarslende. Set med danske øjne var det beroligende, at paven i denne situation udnævnte Eskil til Assers efterfølger som ærkebiskop og til pavelig vikar. Han lod i 1139 afholde et kirkemøde i Lund for alle nordiske bisper. Til stede var en pavelig udsending, så alt tyder på Roms godkendelse af den nordiske kirkes selvstændighed.

Efter Erik Emunes død var hans søstersøn Erik Håkonsen (Lam) eneste voksne kongsemne. Han blev valgt, men allerede to år efter forsøgte hans fætter Oluf, en søn af Harald Kesja, at fejde imod ham. Det lykkedes Oluf at blive anerkendt som konge over Skåne, hvorfra han flere gange angreb Sjælland. Erik Lam iværksatte, vistnok i 1141, et modangreb, og i et slag ved Helsingborg blev Oluf dræbt.

Kilderne er fåmælte om Erik Lams regeringstid. Hans dronning, Liutgard, var tysk, søster til en domprovst Hartwig, som senere blev ærkebiskop i Hamburg-Bremen. Ægteskabet kan være kirkepolitisk begrundet; i hvert fald kendes ikke fra Erik Lams tid tyske krav på højhed over Danmarks kirke og rige.

Som Roskildekrøniken havde dadlet Erik Ejegod og fordømt Erik Emune, således var den forbeholden over for Erik Lam: „Han var en mand, som var mere jævn end det sømmede sig for den kongelige værdighed, i alle henseender ustadig og tvetydig, til skade for riget og kirken.” Dette hindrer dog ikke, at krøniken siden konstaterer, at kongen skaffede riget „den fasteste fred”, og fra gavebreve og privilegier ved vi, at han støttede kirken, således kirken i Næstved og Sankt Peders Kloster samme sted. Til munkene dér gav han torvet i byen med alle torverettighederne „ifølge retten og danernes sædvane”. Herudover gives, hvad der betegnes som de tremarks og fyrremarks bøder, som hører til kongeværdigheden (dvs. bøder for retsnægtelse og fredsbrud), sammen med den skat, som på dansk hedder midsommergæld. Det hedder videre: „jeg bestemmer, at mændene i samme by og munkenes øvrige landboer i stedet for den leding, der påhviler dem, skal tjene en dag om året ved at føre mig og mine mænd over til Falster eller Lolland eller andre omliggende øer, om det er nødvendigt.”

 Erik Emunes gavebrev til domkapitlet i Lund, dateret 6. januar 1135, er vort ældste bevarede originaldokument, der dog har mistet sine segl og er stærkt beskadiget af tidens tand. Det bekræfter, at kongen har skænket syv gårde i Skåne og på Amager til domkirken som underhold for en kannik. Skriveren hed Armarius. Ham kan vi også takke for afskriften af Knud den Helliges gavebrev fra 1085.

Erik Emunes gavebrev til domkapitlet i Lund, dateret 6. januar 1135, er vort ældste bevarede originaldokument, der dog har mistet sine segl og er stærkt beskadiget af tidens tand. Det bekræfter, at kongen har skænket syv gårde i Skåne og på Amager til domkirken som underhold for en kannik. Skriveren hed Armarius. Ham kan vi også takke for afskriften af Knud den Helliges gavebrev fra 1085.

Privilegiet fastslår, at hvis nogen krænker munkene eller deres kirke, gengældes det af kongen samt ifølge kirkeretten med udstødelse af kirken og evig forbandelse. Og på herredstinget får omegnens bønder udtrykkelig besked om, at brud på klostrets privilegium rammes af kirkelig bandlysning og kongelig forfølgelse.

Til Sankt Knudsmunkene i Odense skænkede kongen 30 mark årligt af sine indtægter fra øen Sild. Kong Niels havde givet kirken i Odense nogle fiskerettigheder, som stadfæstes af Erik Lam, der truede med kirkens band. At sådanne trusler var nødvendige, fremgår af et kongebrev, der forbyder to navngivne kongelige embedsmænd at hindre knudsbrødrenes fiskeri.

I Erik Lams breve aner vi en vis udbygning af det kongelige administrationsapparat. Selv om ombudsmændene, som i dette tilfælde, skal tvinges til at makke ret, så findes de altså som kongens lokale repræsentanter. Men på egen hånd magter kongen ikke håndhævelsen af brevenes privilegier og pligter; derfor de gentagne trusler om bandlysning, som i givet fald blev iværksat af kirken. Det verdslige styre søgte støtte hos kirken og efterlignede kirkens centraliserede styre, som var effektivt i kraft af et system af embeder og et kancellivæsen, der mestrede skrivekunsten. Det hører med til billedet, at kirken selv i sine første århundreder havde lært den kunst at administrere af et verdsligt styre, oldtidens romerske kejsermagt.

Middelalderens danske konger var i egen interesse villige og i reglen lærenemme elever i kirkens skole for administratorer. Deres gaver og privilegier til kirker og klostre kan også betragtes som en slags skolepenge. At de som elever også var afhængige, fremgår af den enkle kendsgerning, at skrivekunst i Danmark reelt var et gejstligt monopol frem til 1300-tallet.

Erik Lams forhold til kirken gav sig det udslag, at han i 1146, muligvis på grund af legemlig svaghed, opgav kongetitlen og gik i kloster. I Odense Sankt Knudskloster, som han havde beskyttet og betænkt med gaver. Han døde samme år.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Fenger: Kongeriget og kejserriget i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=307113