Litteratursøgningen inden for dansk arkæologi vil ofte volde ikke-fagmanden vanskeligheder. En stor hjælp er det dog, at der siden 1941 hvert fjerde år af C.J. Becker i tidsskriftet Fortid og Nutid er udgivet en komplet og kommenteret liste over danske arkæologiske tidsskriftsartikler og monografier.

Fra 1974 er indledt et nordisk samarbejde omkring Nordic Archaeologieal Abstracts, hvor man kan finde en omfattende bibliografi over nordisk arkæologisk litteratur forsynet med korte resumeer. Publikationen udkommer hvert år og giver let tilgængelige henvisninger til den nyeste litteratur.

Foruden i større og mindre enkeltafhandlinger publiceres de arkæologiske resultater i en lang række videnskabelige tidsskrifter. De vigtigste er Acta Archaeologica (fra 1930), Aarbøger for nordisk oldkyndighed og historie (fra 1866), Kuml (fra 1951), Hikuin (fra 1974), Nationalmuseets Arbejdsmark (fra 1928), Antikvariske Studier (1977-88) og Journal of Danish Archacology (fra 1981).

Det lille og uprætentiøse tidsskrift Skalk, udkommet siden 1957, giver seks gange årligt populære oversigter over nye arkæologiske fund, og endelig har Det arkæologiske Nævn siden 1984 udgivet en systematisk oversigt over samtlige danske museers udgravningsvirksomhed i publikationen Arkæologiske udgravninger i Danmark. Bogen rummer desuden løbende oversigtsartikler over vigtige anlægsgrupper, f.eks. megalitgrave og jernalderbopladser.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Tidsskrifter og bibliografier.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig