Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865), grundlæggeren af den arkæologiske videnskab i Danmark. C. J. Thomsen var en velstående forretningsmand, der i 1816 blev sekretær for Den kgl. Commision til Oldsagers Opbevaring. Det var gennem arbejdet med kommissionens oldsagssamling, at Thomsen i 1820'erne udviklede Treperiodesystemet, opdelingen af oldtiden i en sten-, en bronze- og en jernalder, en inddeling der siden blev grundlaget for al arkæologisk videnskab. C. J. Thomsen er her, i en alder af 58 år portrætteret af Magnus Petersen, dvs. på et tidspunkt, da han var leder af Det kgl. Museum for nordiske Oldsager på Christians borg, den samling som i 1892 fik navnet Nationalmuseet.

.

Sophus Müller (1846-1934) er den forsker, som frem for nogen har præget dansk arkæologi. Sophus Müller begyndte sin videnskabelige karriere i 1870'erne med en række afhandlinger, der introducerede den positivistiske videnskabstænkning i arkæologien og gjorde faget til en historisk disciplin i den moderne betydning af ordet. Det skete samtidig med det moderne gennembrud i dansk historieforskning, og som sine historikerkolleger, Kristian Erslev bl.a., skrev også Müller i 1890'erne en stor, samlet synthese om sine forskningsresultater. Det skete i oversigtsværket Vor Oldtid fra 1892-97, en bog som beholdt sin aktualitet igennem flere slægtled.

.

At nye tendenser er slået igennem i den arkæologiske forskning betyder naturligvis ikke, at ældre oversigter over Danmarks oldtidshistorie ikke fortsat kan læses med stort udbytte. Det gælder endog så gamle bøger som Sophus Müller: Vor Oldtid fra 1897, der med sit klare helhedssyn var udtryk for et andet stort nybrud i dansk arkæologi, det som fandt sted omkring 1900 samtidig med det såkaldt moderne gennembrud i dansk historieforskning.

Senere generationer bidrog også med betydelige oversigtsværker, først og fremmest Johs. Brøndsted: Danmarks Oldtid, bind 1-3, fra 1938-40 (genudgivet 1957-60 i revideret form).

Tidligere generationers publikationer kan dog med fordel ses i et historisk lys. Og hertil kan f.eks. den engelske arkæolog Glyn Daniels boger bidrage, især 150 Years of Archacology (London 1975) og samme forfatters Towards a History of Archacology (London 1981). Beslægtede oversigter findes bl.a. hos Ole Klindt-Jensen: A History of Scandinavian Archacology (London 1975) og Bo Gräslund: Relativ datering. Om kronologisk metod i nordisk arkcologi (Uppsala 1974).

For den arkæologiske forsknings tidligste udvikling har danske forskere spillet en stor rolle. Det var den geniale museumsmand Christian Jürgensen Thomsen, der som den første i verden skabte treperiodesystemet, dvs. inddelingen af oldtiden i en sten-, en bronze- og en jernalder, som en videnskabelig teori.

Om denne fascinerende forskerpersonlighed har Jørgen Jensen skrevet bogen Thomsens Museum. Historien om Nationalmuseet (1992).Thomsens efterfølger, J.J.A. Worsaae, fik lige så stor betydning for arkæologiens udvikling, bl.a. med bogen Danmarks Oldtid oplyst ved Gravhøje og Oldsager (1843). Af Worsaaes personlighed kan man få et levende indtryk i hans erindringer og efterladte breve: En Oldgranskers Erindringer (1934) og Af en Oldgranskers Breve (1938).

Om grundlæggeren af den moderne arkæologi, museumsmanden Sophus Müller, foreligger der en fin lille erindringsbog af datteren Elin Nordman: Vandring i usynligt rum (1960) og en beskrivelse af Sophus Müllers betydning for arkæologiens udvikling i Jørgen Jensens artikel "Sophus Müller og det moderne gennembrud i dansk arkæologi" i Festskrift til Olaf Olsen (1988).

Oversigtsværker over dansk oldtidshistorie har altid haft en stor læserskare. I 1957-60 blev Johs. Brøndsteds allerede nævnte Danmarks Oldtid 1-3 genudgivet, og i 1958-61 udgav Turistforeningen tre letlæste årboger om sten-, bronze- og jernalderen skrevet af henholdsvis I h. Mathiassen, Elise Thorvildsen og Elisabeth Munksgaard.

Også Gudmund Hatts vidtskuende bog Landbrug i Danmarks Oldtid (1937) bør nævnes i denne sammenhæng. Hertil kommer Palle Laurings utraditionelle, om end nu noget forældede De byggede Riget fra 1954 (4. oplag i 1972).

Endelig skal nævnes Johs. Brøndsteds De ældste tider fra Politikens Danmarkshistorie (1962 og fremefter), som udkom i efter danske forhold usædvanlig store oplagstal. Også Gyldendals Danmarkshistorie, bind 1 fra 1977, rummer en kortfattet oversigt over oldtidshistorien, der nu er forældet, hvad de ældste tider angår.

I årene efter 1960'ernes nybrud er udkommet flere oversigtsværker, som på forskellig vis søger at skildre oldtidshistorien set med den nye arkæologis øjne. Da klinger i muld… 25 års dansk arkæologi fra 1992 er allerede nævnt ovenfor. En lettilgængelig fremstilling findes i forlaget Sesams „Danmarkshistorien”, som i 8 bind skildrer hele oldtiden frem til vikingetiden.

Værket er for tiden under genudgivelse som en 4-binds udgave under titlen Oldtiden i Danmark; de to første bind (om stenalderen) udkom i 2001, skrevet af hhv. Søren H. Andersen og Poul Otto Nielsen. Beregnet for en mere vidende læserskare er bind 1 af Dansk Socialhistorie: Oldtidens samfund. Tiden indtil år 800 (1979) af Jørgen Jensen. Et engelsksproget værk af tilsvarende karakter er udgivet af samme forfatter under titlen The Prehistory of Denmark, 2. udg., London 1992.

På forlaget Gyldendal er i disse år et stort oversigtsværk under udgivelse, Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, bind 1-4. Bind 1 (Stenalderen) udkom i 2001, bd. 2 (Bronzealderen) i 2002. Endelig skal nævnes Politikens håndbog Arkæologi leksikon fra 1985, som belyser et bredt udvalg af emner med tilknytning til arkæologien.

Nyttige håndbøger er desuden Peter Vang Petersens Flint (1993) og det stadig anvendelige 4-binds-værk Danske Oldsager (1948-53). Desuden skal nævnes Det danske landbrugs historie, bd. 1 (1988), og Klaus Ebbesen: Fortidsminderegistrering i Danmark (1985). Sidstnævnte rummer en oversigt over museernes arbejde med at bevare levnene fra Danmarks oldtid. Se også Bevar din arv, red. af Ingrid Nielsen (1987).

Gode oversigter over en enkelt landsdels oldtidshistorie giver P. Ethelberg m.fl.: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og Bronzealder (Haderslev 2000). For den, som ønsker at se den europæiske oldtidshistorie i et nyere perspektiv, kan anbefales T. Champion m.fl.: Prehistoric Europe (London 1984).

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Arkæologiens historie og oversigtsværker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig