I det vulkanske landskab ved Laetoli i Tanzania satte nogle menneskelignende væsener for 3,6 millioner år siden deres fodspor i den våde aske. Der ses to sæt spor. Det mindste sæt ses til venstre. Det andet sæt er dannet af to individer, hvoraf det ene har sat sine fødder i sporene fra det andet. Sandsynligvis har de tre individer gået sammen i en gruppe. Tilfældigheder som en smule nedbør og aske med den rette kemiske sammensætning samt hurtig tildækning under mere aske har givet os dette ældste glimt af en lille flok forhistoriske hominider.

.

Kranium af Homo erectus, ca. 1,6 millioner år gammelt, fundet ved Koobi Fora i Kenya i Afrika. Kraniet er indtil nu både det mest fuldstændige og det ældst kendte af arten. Karakteristisk er dets meget tykke knogler, de fremtrædende øjenbrynsbuer, den stærkt vigende pande og den lave, lange hjernekasse.

.
.
.

Det hænder, at der gøres arkæologiske fund, som på en særlig måde rummer netop dette mytiske perspektiv. Et sådant var fundet af nogle forstenede fodspor i asken fra en afrikansk vulkan, Sadiman, der ligger i det, der i dag er Tanzania. En askebyge var faldet over det landskab, der omgav vulkanen. Det var i begyndelsen af regntiden, og en regnbyge gjorde asken modtagelig for aftryk.

Da nogle menneskelignende væsener kort tid efter passerede igennem området, tegnedes deres fodspor klart i den fugtige aske. Der var tre individer, det ene af dem var et barn, og deres fodspor var næsten ikke til at skelne fra nutidsmenneskers. Snart dækkedes sporene af mere aske, forsteningsprocessen gik langsomt i gang. Det skete for 3,6 millioner år siden, og her ser man for første gang mennesket undervejs på dets vandring ind i historien.

Noget tilfælde er det ikke, at disse gamle spor af det oprejste menneskes gang på jorden blev fundet i Afrika. For det var efter alt at dømme på dette kontinent, under tropiske forhold, at den skabning opstod, som i de følgende årmillioner skulle underlægge sig jordkloden. Her udskilte menneskelinien sig fra linien af de store menneskeaber. Den sidste art, vi delte forfædre med, var chimpanserne. Men deres og vore veje skiltes for ca. 5-7 millioner år siden.

Det er bl.a. molekylærbiologiske undersøgelser, der har kunnet give os en formodning om, hvornår menneskene og menneskeaberne begyndte at udvikle sig i hver sin retning. Alligevel har man næsten ingen viden om, hvordan de ældste menneskelignende væsener, hominiderne, så ud i de første millioner år, de levede på jorden. Den ældst kendte hominid er mellem 3 og 4 millioner år gammel.

Den kaldes Australopithecus afarensis. ”Lucy” er arkæologernes kælenavn for et særligt berømt eksemplar af arten; det er et skelet af en kvinde, kun 120 cm høj, som 1974 blev fundet ved Hadar i Etiopien. Hun havde oprejst gang og bekræfter derved iagttagelserne i Sadiman-vulkanens aske. Dette særlige træk i hominidernes udvikling synes dog at kunne føres flere millioner år længere tilbage i tiden.

Det næste trin fremad i udviklingen af hominiderne er arten Australopithecus africanus. Den er kendt fra en række sydafrikanske fundsteder, men er også fundet i Østafrika. Australopithecus africanus er ikke meget forskellig fra sine forgængere; hjørnetænderne er mindre, hjernen lidt større.

Så for lidt mere end 2 millioner år siden spalter linien af hominider sig. Australopithecinerne fortsætter, men udviklingen ender i en blindgyde, arten uddør for lidt over 1 million år siden, måske udkonkurreret af den anden hominid, Homo slægten, hvis ældste art er Homo habilis. Denne art dukker op første gang for henved 2,2 millioner år siden, og den er den første, der tydeligt har større hjernerumfang end menneskeaberne.

Homo habilis forsvandt igen fra scenen for 1,7 millioner år siden, udviklingen blev derefter fortsat af en ny art, Homo erectus, som kendes fra fund i Afrika, der er 1,6 millioner år gamle. Navnet betyder „det oprejste menneske”. Men vi ved nu, at oprejst gang ikke var noget specielt for Homo erectus. I flere millioner år havde hominiderne allerede gået oprejst. Alligevel var fremkomsten af Homo erectus et afgørende skridt i hominidernes udvikling.

For menneskelinien havde nu nået et stadium, hvor artens evolutionære fremdrift havde skabt et usædvanligt dyr med en stadig voksende evne til at gribe ind i omgivelserne og med en livsform, som favoriserede dets videre spredning. Afrika var ikke længere det eneste kontinent, hvor hominiderne færdedes. For lidt under 1 million år siden begyndte Homo erectus sin rejse ind i Asien og Europa. Det blev begyndelsen til menneskets historie på det kontinent, som også Danmark er en del af.

På det tidspunkt havde menneskeheden allerede taget nogle af de afgørende skridt, der skulle præge dens videre færd. For mellem 3 og 1 million år siden var størrelsen af vore forfædres hjerne blevet næsten fordoblet. Mennesket var begyndt at anvende redskaber. Deres formål var at blive brugt til opgravning og bearbejdning af plantemateriale og til jagt og partering af mindre dyr. Ilden var kommet i brug – de første, ganske vist usikre spor heraf er omkring 1,4 millioner år gamle.

Og menneskene havde udviklet en livsform, der var baseret på en blandingsøkonomi, en organiseret indsamling af dyre- og planteføde, og som igen må have forudsat deling af føden og derved lagt kimen til komplicerede sociale adfærdsformer. Et egentligt talesprog havde nok også nu udviklet sig, men herom tier kilderne naturligvis.

Med denne ballast forlod grupper af Homo erectus Afrika. Rustet til at leve som jægere og samlere i områder, hvor omgivelserne var mindre venlige og pålidelige end i menneskets tropiske fødested, hvor det for første gang oplevede betydelige sæsonsvingninger i klimaet, og hvor istiderne undertiden lagde store dele af det nordlige kontinent øde. Under disse vilkår begyndte, for knap 1 million år siden, Europas og Asiens oldtidshistorie.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Da mennesket blev menneske.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig