Udvekslingen af mennesker og varer

Det vidtstrakte europæiske kontinent havde igennem det 2. årtusinde oplevet en udvikling, der næsten overalt førte til fremkomsten af stammesamfund med store rangforskelle imellem menneskene. Disse små og løst organiserede samfund var at finde fra Skandinavien i nord til Alperne i syd. Og selv om der nok var et vist fællespræg over dem, markerede de hver for sig deres egenart ved forskellige sæder og skikke.

Var man f.eks. i bronzealderen rejst fra det danske område et par hundrede km sydpå til de vidtstrakte landskaber i Lüneburgområdet i Nordtyskland, ville man klart have fornemmet, at man nu var kommet til en folkegruppe med en anderledes kultur.

Her følte man f.eks. i dragtskikken tydeligt nærheden til de bronzealdersamfund, der levede i det centrale Europa. Man kunne bl.a. se det på kvindernes dragter, som blev holdt sammen med nogle karakteristiske, hjulformede nåle, der ganske lignede dem, man kunne finde i brug i bl.a. Sydtyskland.

Den slags hjulformede nåle kan man imidlertid også finde i de sydlige dele af Danmark. I nogle tilfælde er de fundet i kvindegrave sammen med andre gravgaver, der kan fortælle lidt om baggrunden for disse fremmede smykkeformers opdukken her i landet. De døde kvinder har nemlig båret dem sammen med andre smykkeformer, der også er fremstillet i Lüneburgområdet.

Egentlige nordiske bronzesager kender man derimod næppe fra disse grave. De danske grave kan således indeholde et sæt gravgaver, der helt eller delvis svarer til, hvad man kunne finde inden for en folkegruppe, der boede et par hundrede km fra det danske område. Og man har da også sluttet heraf, at man ikke blot stod over for importerede bronzer – men også over for importerede mennesker, Lüneburgkvinder, der var blevet gravlagt fjernt fra deres hjemland.

Tolkningen kan synes dristig. Men fundene af de fremmede smykker er et af de få fingerpeg, vi har om, hvordan udvekslingen af varer og måske også af mennesker kan være foregået i bronzealderen. Om handel i den moderne betydning af ordet har der næppe været tale.

Udvekslingen har utvivlsomt antaget former, som det i dag kan være vanskeligt at forestille sig. Vi ved nemlig, at i samfund, som ikke styres af en egentlig markedsøkonomi, kan man ikke betragte økonomiske transaktioner isoleret, sådan som man i stor udstrækning gør det i vort samfund.

I f.eks. stammesamfund er en økonomisk handling altid udtryk for en underliggende menneskelig eller social relation som f.eks. venskab, slægtskab og politiske eller religiøse forpligtelser. Sagt på en anden måde, udveksling af varer og tjenesteydelser er en bestanddel af et socialt forhold af kortere eller længere varighed.

Her er de formodede Lüneburgkvinder i danske bronzealdergrave udtryk for noget væsentligt. For ved en udveksling af mennesker, måske afgiftefærdige kvinder, skabte man i bronzealderen et net af slægtskabsforbindelser, som også sikrede, at materielle goder, f.eks. bronze, rav og guld kunne udveksles fra egn til egn.

Men det karakteristiske var altså, at udvekslingen nøje var knyttet til menneskelige og sociale forbindelser. Det betød, at den kunne finde sted i forbindelse med f.eks. giftermål eller andre vigtige begivenheder som fødsel, død, fredsslutning, betaling af tribut, indgåelse af politiske alliancer etc.

Studiet af vareudvekslingen blandt nulevende folkeslag, der ikke har en markedsøkonomi, kan være vejledende for den viden, vi søger om oldtidens samfund. Bl.a. kan man studere den rolle, ikke-nyttebetonede varer spiller i udvekslingen.

I bronzealderen har f.eks. bronze, rav, guld og sikkert også tekstiler og mange andre ting næppe været anvendt som betalingsmidler i vor moderne forstand. De blev snarere brugt som værdisymboler i nærmere aftalte mængder som led i udvekslingen mellem fjerntstående befolkningsgrupper. På den måde fik de en slags svinghjulsvirkning, idet efterspørgslen efter dem holdt et endnu større system af udvekslinger i gang.

Det er ikke svært at se, at i dette komplicerede sociale spil ligger kimen til en konkurrence om prestige og magt både mellem menneskene og samfundene. Krigeraristokratiets besiddelse af værdisymbolerne i bronzealderen kunne sikre kontrollen over mennesker og deres arbejde – og sandsynligvis er det også her, vi finder nogle af årsagerne til de sociale forskelle, vi så tydeligt kan iagttage i bronzealdersamfundet.

Meget af det, der her er anført, er naturligvis teori. Men at en storstilet udveksling af eftertragtede varer fandt sted bronzealderen igennem, herom taler fundene deres tydelige sprog. Med bronzealderens begyndelse, fik vareudvekslingen virkelig en international karakter. Nordisk rav nåede f.eks. i enkelte tilfælde helt frem til Middelhavsområdet i syd, og Danmark blev modtager af andre varer, hvis oprindelse lå i så fjerne egne som Karpaterbækkenet.

Der er næppe grund til at antage, at transporterne blev varetaget af specialiserede handelsmænd, som rejste den lange vej igennem det europæiske kontinent. Snarere var der tale om et vidtrækkende og kompliceret system af gensidige sociale forpligtelser, hvormed bronzealderens elite opretholdt indbyrdes forbindelser.