Bondestenalderens slutning

I slutningen af det 3. årtusinde f.Kr. var den store omstillingsproces ved at være tilendebragt. Den havde taget adskillige århundreder at gennemføre. Træk ved træk var føjet til den allerede ét årtusinde gamle bondekultur. Nogle havde betydet dybtgående skred i erhvervsformen, i måden man udnyttede jorden på og følgelig også i samfundets organisation og i menneskenes tankesæt.

Hele denne vældige omstilling kan man kun belyse glimtvis. Men det er tankevækkende, at man på nogle områder kan aflæse virkningerne af de ændrede levevilkår ret direkte. F.eks, er der vidnesbyrd om, at befolkningens ernærings- og sundhedstilstand må være blevet forbedret igennem det 3. årtusinde.

Ved slutningen af bondestenalderen var menneskenes gennemsnitshøjde f.eks, øget væsentligt. Mandens gennemsnitlige legemshøjde var steget fra 165 til 176 cm - kvindens fra 152 til 162 cm. Begge køn havde i øvrigt også igennem årtusindet fået en betydelig spinklere knoglebygning.

Der er næppe tvivl om, at udviklingen havde nøje sammenhæng med et voksende befolkningstal. Indførelsen af landbruget i det 4. årtusinde f.Kr. må have haft uoverskuelige befolkningsmæssige konsekvenser. Mange af de forhold, som regulerede gruppestørrelsen og befolkningsmængden i jæger-samlersamfundene, var blevet ændret, og som vi har set, er det ofte en befolkningsvækst, der fører til forandringer af landbrugsteknikken.

Uden et vist befolkningstryk, dvs. behovet for at mætte flere munde, vil der i et traditionelt samfund næppe være noget incitament til at øge fødevareproduktionen, som uanset metoderne altid medfører en større arbejdsindsats. Befolkningstallet må have været stadigt voksende i bondestenalderens Danmark.

Men også andre forhold kan have spillet ind og gjort bondekulturen modtagelig for de forandringer, der nåede til landet udefra. Bl.a. må omkostningerne ved den måde, hvorpå man markerede sine territorier og dermed adgangen til den eftertragtede dyrkningsjord, være blevet så store, at de oversteg, hvad samfundene kunne præstere. Forsøget på at løse op for denne stress-situation er nok en af forklaringerne på, at nye dyrkningsområder og nye landbrugsmetoder blev taget i brug.

Hele den store forvandlingsproces igennem det 3. årtusinde f.Kr. kan således tænkes at være igangsat af en kombination af økonomiske, sociale og befolkningsmæssige faktorer. Derved skabtes det ændrede kulturbillede, som vi kan iagttage i bondestenalderens slutningsafsnit, dolktiden eller den sen-neolitiske tid, som vi nu skal vende os til.