Kommunikationsrevolutionen

I almindelighed blev nettet ofte fremhævet for dets fremme af viden. Hvilken oplysning søgte folk så? En marketingdirektør fra den danske internetportal Jubii.dk hævdede i 2000, at „omkring tre fjerdedele af alle bredbåndsløsninger i Danmark ene og alene købes på grund af porno, som er nettets drivkraft”. Den danske IT-branches egen opgørelse over de mest populære søgeord på nettet i 2001 havde følgende øverst på listen: 1. Sex. 2. Lolita. 3. Porno. 4. Gratis. 5. Billeder. 6. Horoskop. 7. Rejser. 8. Dansk. 9. Download. 10. Animalsex. Det var dog hævet over enhver tvivl, at kommunikation mellem mennesker havde fået flere veje.

Allerede i midten af 1980'erne blev telefaxen introduceret, et apparat, der kunne indscanne dokumenter og sende dem via telefonnettet. Telefaxen vandt stor udbredelse i erhvervslivet, men førend den for alvor fandt vej ind i hjemmene, blev den overhalet af den elektroniske post, e-mail, som blev mulig i enhver pc med netopkobling. Hvor mange beskeder, der dagligt blev afsendt som e-mails, blev aldrig gjort op.

Samtidig vandt mobiltelefonerne indpas. De blev så små, at de kunne være i en taske, senere også i en jakkelomme, de faldt så meget i pris, at en større mængde forbrugere fik råd, og i 1992 blev det fælleseuropæiske digitale net Global System for Mobile Communication, GSM, introduceret og muliggjorde samtaler og datakommunikation i større stil. Allerede året efter blev der oprettet flere nye mobiltelefonabonnementer end almindelige telefonabonnementer. I 1993 havde 6 procent af alle danskere en mobiltelefon. I 1996 var det 20 procent, i 2000 var det 75 procent. De relativt høje priser for mobiltelefoni syntes ikke at afskrække alverden. Måske fordi markedet blev fuldstændig uigennemsigtigt efter liberaliseringen per 1. juli 1996, som brød Tele Danmarks monopol.

Ingen anede reelt, hvad en samtale kostede, heller ikke efter at have studeret de udspecificerede regninger.

Blandt unge og store børn blev mobiltelefonen så populær, at den i en større undersøgelse blev udpeget som den genstand, de unge nødigst ville undvære. Og mobiltelefonen kunne efterhånden bruges til andet end at tale i. Med den lille tingest i hånden kunne man føre kalender, spille, måske gå på nettet – og sende tekstbeskeder via SMS, „Short Message Service”. I 2001 blev næsten 1,5 milliarder af sådanne afsendt i Danmark, i 2002 var det over to milliarder. Ude i den nærmeste fremtid lurede muligheden for også at afsende billeder og filmsekvenser.

De efterhånden mange forskellige nye kommunikationsmedier fandt hurtigt hver deres særlige sproglige udtryk og omgangsformer, og når man hertil lagde deres enorme omfang, var det ikke for meget at kalde deres fremkomst for en lille revolution i de menneskelige omgangsformer. Det blev en dagligdags foreteelse at måtte overvære andres private telefonsamtaler på gaden, i restauranten, eller hvor man nu befandt sig omgivet af fremmede mennesker, og også i de nære forbindelser skiftede samværsformerne karakter. Ved en typisk families middagsbord i år 2000 blev samværet ofte flere gange afbrudt af den raske sang fra et familiemedlems mobiltelefon, som for en stund trak vedkommende bort fra fællesskabet og ind i et andet. På en anden telefon kunne en SMS bippe ind og åbenbart med uimodståelighed kræve et hurtigt svar. Efter måltidet kunne mor – og far – sætte sig for at se nyheder, tv-programmer og madopskrifter på tekst-tv. Far – og mor – kunne tage sin bærbare computer frem og besvare mails fra kolleger i ind- og udland. Gymnasieeleven ville søge oplysninger til biologirapporten på nettet, men endte i stedet i meningsudveksling med det amerikanske og israelske medlem af den politiske diskussionsgruppe, han var tilmeldt. Den fjortenårige datter flirtede samtidig på sin computer med ukendte mænd på en chatside. Indtil hendes telefon ringede igen.