Udviklingen af World Wide Web muliggjorde sikker kreditkortbetaling over internettet. Som den første forretning i Danmark åbende Fona for internetbetaling med Diners Clubkort i 1996. De danske kunder tøvede i flere år med at bruge denne nye betalingsform. Først efter 2000 kom der rigtig gang i internethandelen til private.

.

Chefredaktør, professor Jørn Lund med halvdelen af „Den Store Danske Encyklopædi.” Der blev gennem 1990'erne knyttet store forventninger til cd-rom og internettet som arvtagere til papirbøgerne, især til de store opslagsværker. Da Gyldendal i 1991 søsatte projektet med Danmarks Nationalleksikon, Den Store Danske Encyklopædi, blev den traditionelle bogform ikke desto mindre valgt. Der var tale om det største danske bogprojekt i årtier med et budget på 400 millioner kroner. I 2001 udkom Encyklopædiens 20. og sidste bind, siden fulgt af Supplement og Indeksbind. I alt indeholder værket 110.000 artikler skrevet af danske fagfolk, tillige med 20.000 illustrationer. Med 35.000 abonnenter beviste projektet, at opslagsbøger på papir fortsat havde en plads.

.

Allerede i 1970'erne blev der udviklet metoder til at sammenkoble de enkelte computere inden for større firmaer og institutioner i lokale netværk, hvorved den enkelte medarbejder kunne trække på mere datakapacitet. Men inden for det amerikanske militær blev der fra 1969 udviklet et system til sammenkobling af forskellige computersystemer, og i 1978 lykkedes det at skabe et fælles netværk for teoretisk set alle computere. Det blev kaldt internettet og fik efter pc'ens indførelse tilslutning fra amerikanske og europæiske datalogiske forskningsinstitutioner. Snart kunne deltagerne på internettet ikke blot udnytte andre tilsluttede computeres regnekraft og lagerkapacitet, men også udveksle data med kollegerne, og hermed var et egentligt nyt kommunikationsmedium opstået. Internettet fungerede decentralt og ustyret, og i slutningen af 1980'erne blev det fuldt ud civilt og fik desuden stigende deltagelse fra erhvervslivet. På verdensplan var der på denne tid tale om færre end 200.000 brugere, men antallet fordobledes årligt. Et gennembrud for en mere folkelig interesse kom, da den europæiske rumforskningsinstitution CERN i 1993 introducerede den grafiske brugerflade World Wide Web til internettet, som viste et skærmbillede lig Windowsbilledet og muliggjorde brugen af mus og simple søgeværktøjer. Fra nu af havde det en udformning, der langt bedre tilgodeså den menige brugers behov. I 1996 havde internettet op mod 60 millioner brugere, i år 2000 et ikke opgjort antal, som måske løb op i over 200 millioner.

I Danmark var brugerne hurtigt ude, godt hjulpet af landets moderne telefonkabelforbindelser. Ifølge Forskningsministeriets IT-politiske redegørelse i 1997 havde over en million danskere nu stiftet personligt bekendtskab med internettet, og 200.000 husstande havde fast adgang til det. I 2000 havde næsten halvdelen af landets godt 2,2 millioner husstande og så godt som alle virksomheder med mere end ti ansatte adgang. Med hensyn til internettets udbredelse i forhold til befolkningens størrelse var Danmark nu førende i verden. Fra at være et ukendt begreb var internettet på under et tiår blevet hvermandseje og et medium, der af mange blev anset for uundværligt. Næsten ethvert privat firma fik sin egen hjemmeside, der fungerede som udstillingsvindue for dets produkter og muliggjorde kommunikation med kunderne. Som led i myndighedernes bestræbelser for åbenhed i forvaltningen fik også de offentlige institutioner deres egne hjemmesider, hvor oplysninger om regler, beslutninger mv. blev gjort lettilgængelige for borgerne. Nye fænomener som chatsider, hvor hinanden ubekendte mennesker kunne kommunikere uforpligtende, og diskussionsfora, hvor de mere seriøse kunne diskutere udvalgte emner, vandt indpas.

I den almindelige teknologibegejstring spåede alle hånde eksperter i 1990'erne, at internettet snart ville blive centrum for handel, undervisning, informationssøgning samt erstatte meget almindeligt socialt samvær, og det blev spået, at tv snart ville afgå ved døden og erstattet af et personligt sammensat digitalt udbud af underholdning. Som ved tidligere tiders introduktion af nye medier skete der snarere det, at nye muligheder kom til, samtidig med at de gamle bestod. Der kom mere tv. Og det var typisk, at spådommene om, at kontorernes bunker af papir hurtigt ville forsvinde, fordi informationen nu blev lagret elektronisk, ikke holdt stik. Tværtimod. Mens computerkraften skabte mere og mere elektronisk lagret information, blev der også produceret mere og mere information på tryk. Kontormaskinefirmaet Xerox' gamle slogan om „det papirløse kontor” havde aldrig været fjernere.

Udviklingen af internettet til kommercielle aktiviteter blev hurtigt udnyttet af den finansielle sektor, som på denne måde kunne flytte midler over hele kloden, men som instrument til handel med private i Danmark gik det langsomt. Det viste sig vanskeligt at udvikle sikre måder til elektronisk betaling og endnu vanskeligere at overbevise de danske forbrugere om det smarte i ideen. På dette punkt var Danmark ikke i front. I lande som Sverige og Finland var befolkningen langt villigere til at foretage sine indkøb elektronisk. Heller ikke virksomhederne var overdrevent interesserede i de nye muligheder til egentlig handel. Kun hver tiende virksomhed havde i 1999 en omsætning værd at nævne via elektronisk handel. Spekulation i forventningerne til en gylden fremtid skabte dog i Danmark som i andre lande grobund for firmaer, der tilbød elektroniske tjenester af mere eller mindre tvivlsom art for virksomheder. Disse såkaldte dotcom-virksomheder skabte i nogle få gyldne år indimellem fantastiske formuer, indtil spekulationsballonen i 1999 revnede og sendte chokbølger gennem alverdens økonomier.

Det var en almen opfattelse, at indførelsen af IT næsten per automatik forøgede produktiviteten og effektiviteten og dermed var en økonomisk gevinst. Det kunne ganske vist ikke bevises. En amerikansk undersøgelse fra slutningen af 1990'erne viste, at internettet i arbejdstiden overvejende blev brugt til andet end arbejde. En tysk undersøgelse fra samme tid konkluderede, at virksomheders økonomiske gevinst ved indførelsen af IT var tvivlsom på grund af de store udgifter til anskaffelse af hardware og software, til den ofte vanskelige implementering af de ustandseligt skiftende produkter, samt til den løbende uddannelse af medarbejderne.

Vejviser

Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i 2. udgave 2002-5. Teksten ovenfor er kapitlet Internettet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig