Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kommunikationsrevolutionen

Oprindelig forfatter SHR

I almindelighed blev nettet ofte fremhævet for dets fremme af viden. Hvilken oplysning søgte folk så? En marketingdirektør fra den danske internetportal Jubii.dk hævdede i 2000, at „omkring tre fjerdedele af alle bredbåndsløsninger i Danmark ene og alene købes på grund af porno, som er nettets drivkraft”. Den danske IT-branches egen opgørelse over de mest populære søgeord på nettet i 2001 havde følgende øverst på listen: 1. Sex. 2. Lolita. 3. Porno. 4. Gratis. 5. Billeder. 6. Horoskop. 7. Rejser. 8. Dansk. 9. Download. 10. Animalsex. Det var dog hævet over enhver tvivl, at kommunikation mellem mennesker havde fået flere veje.

Allerede i midten af 1980'erne blev telefaxen introduceret, et apparat, der kunne indscanne dokumenter og sende dem via telefonnettet. Telefaxen vandt stor udbredelse i erhvervslivet, men førend den for alvor fandt vej ind i hjemmene, blev den overhalet af den elektroniske post, e-mail, som blev mulig i enhver pc med netopkobling. Hvor mange beskeder, der dagligt blev afsendt som e-mails, blev aldrig gjort op.

 Internettet flyttede mange grænser. Blandt meget andet nyt kunne man fra slutningen af 1990'erne via såkaldte web-cams døgnet rundt følge personer i deres private hjem, mens de passede dagligdagens gøremål: spiste, besørgede toiletbesøg, sov, dyrkede sex. Først og fremmest sidstnævnte blev et populært trækplaster. Andre nøjedes med at lægge fotos af egne aktiviteter ud til offentlig beskuelse på deres hjemmesider.

Internettet flyttede mange grænser. Blandt meget andet nyt kunne man fra slutningen af 1990'erne via såkaldte web-cams døgnet rundt følge personer i deres private hjem, mens de passede dagligdagens gøremål: spiste, besørgede toiletbesøg, sov, dyrkede sex. Først og fremmest sidstnævnte blev et populært trækplaster. Andre nøjedes med at lægge fotos af egne aktiviteter ud til offentlig beskuelse på deres hjemmesider.

Samtidig vandt mobiltelefonerne indpas. De blev så små, at de kunne være i en taske, senere også i en jakkelomme, de faldt så meget i pris, at en større mængde forbrugere fik råd, og i 1992 blev det fælleseuropæiske digitale net Global System for Mobile Communication, GSM, introduceret og muliggjorde samtaler og datakommunikation i større stil. Allerede året efter blev der oprettet flere nye mobiltelefonabonnementer end almindelige telefonabonnementer. I 1993 havde 6 procent af alle danskere en mobiltelefon. I 1996 var det 20 procent, i 2000 var det 75 procent. De relativt høje priser for mobiltelefoni syntes ikke at afskrække alverden. Måske fordi markedet blev fuldstændig uigennemsigtigt efter liberaliseringen per 1. juli 1996, som brød Tele Danmarks monopol.

Annonce

Ingen anede reelt, hvad en samtale kostede, heller ikke efter at have studeret de udspecificerede regninger.

Blandt unge og store børn blev mobiltelefonen så populær, at den i en større undersøgelse blev udpeget som den genstand, de unge nødigst ville undvære. Og mobiltelefonen kunne efterhånden bruges til andet end at tale i. Med den lille tingest i hånden kunne man føre kalender, spille, måske gå på nettet – og sende tekstbeskeder via SMS, „Short Message Service”. I 2001 blev næsten 1,5 milliarder af sådanne afsendt i Danmark, i 2002 var det over to milliarder. Ude i den nærmeste fremtid lurede muligheden for også at afsende billeder og filmsekvenser.

 En ny generation med nye vaner, sådan som tegneren Jørgen Saabye så det i 2002. Forældrene ville sandsynligvis heller ikke holde sig tilbage, når de kom hjem. Computeren var ikke blot et vigtigt arbejdsredskab, den udviklede sig også hurtigt til at blive af stor betydning for de dagligdags forbindelser mellem mennesker. Analyseinstituttet Gartner Groups undersøgte i 2001 medarbejderes brug af e-mails i amerikanske virksomheder. Blandt resultaterne var, at hver medarbejder gennemsnitligt brugte en time på at læse og skrive e-mails, der ikke havde med arbejdet at gøre. Kun 27 % af de undersøgte medarbejderes emails indeholdt vigtige oplysninger, som krævede øjeblikkelig opmærksomhed, og 34 % var private beskeder. Der var grund til at tro, at det forholdt sig på nogenlunde samme måde i Danmark.

En ny generation med nye vaner, sådan som tegneren Jørgen Saabye så det i 2002. Forældrene ville sandsynligvis heller ikke holde sig tilbage, når de kom hjem. Computeren var ikke blot et vigtigt arbejdsredskab, den udviklede sig også hurtigt til at blive af stor betydning for de dagligdags forbindelser mellem mennesker. Analyseinstituttet Gartner Groups undersøgte i 2001 medarbejderes brug af e-mails i amerikanske virksomheder. Blandt resultaterne var, at hver medarbejder gennemsnitligt brugte en time på at læse og skrive e-mails, der ikke havde med arbejdet at gøre. Kun 27 % af de undersøgte medarbejderes emails indeholdt vigtige oplysninger, som krævede øjeblikkelig opmærksomhed, og 34 % var private beskeder. Der var grund til at tro, at det forholdt sig på nogenlunde samme måde i Danmark.

De efterhånden mange forskellige nye kommunikationsmedier fandt hurtigt hver deres særlige sproglige udtryk og omgangsformer, og når man hertil lagde deres enorme omfang, var det ikke for meget at kalde deres fremkomst for en lille revolution i de menneskelige omgangsformer. Det blev en dagligdags foreteelse at måtte overvære andres private telefonsamtaler på gaden, i restauranten, eller hvor man nu befandt sig omgivet af fremmede mennesker, og også i de nære forbindelser skiftede samværsformerne karakter. Ved en typisk families middagsbord i år 2000 blev samværet ofte flere gange afbrudt af den raske sang fra et familiemedlems mobiltelefon, som for en stund trak vedkommende bort fra fællesskabet og ind i et andet. På en anden telefon kunne en SMS bippe ind og åbenbart med uimodståelighed kræve et hurtigt svar. Efter måltidet kunne mor – og far – sætte sig for at se nyheder, tv-programmer og madopskrifter på tekst-tv. Far – og mor – kunne tage sin bærbare computer frem og besvare mails fra kolleger i ind- og udland. Gymnasieeleven ville søge oplysninger til biologirapporten på nettet, men endte i stedet i meningsudveksling med det amerikanske og israelske medlem af den politiske diskussionsgruppe, han var tilmeldt. Den fjortenårige datter flirtede samtidig på sin computer med ukendte mænd på en chatside. Indtil hendes telefon ringede igen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Hein Rasmussen: Kommunikationsrevolutionen i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 22. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306746