Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kvinder og mænd

Oprindelig forfatter SHR

Den 8. marts 1985 nedlagde Rødstrømperne sig selv og markerede dermed afslutningen på den bevægelse for kvindefrigørelse, de selv havde været igangsættere af 15 år forinden. I mange henseender var kvindebevægelsen nået langt i sine bestræbelser, og meget af det, der var sat i gang, udviklede sig videre uden den stærke politiske mobilisering af kvinder, som havde kendetegnet de forgangne år. Kvinders placering på arbejdsmarkedet var uanfægtelig, og det samme var idealet om lige ansvar og opgavefordeling mellem mænd og kvinder i forhold til børneopdragelse og husligt arbejde. Særlige mande- og kvindefag eksisterede fortsat i den forstand, at de blev ved med at være stærkt kønsopdelte, men de blev snarere opfattet som levn fra en traditionel tid end som udtryk for en naturlig eller ønskværdig orden. Det var heller ikke længere socialt acceptabelt at udtrykke forventninger til voksnes eller børns evner og muligheder, som blev tilknyttet deres køn. I den forstand var kvinder og mænd blevet til ligestillede individer.

 Tvetydighed. Scene fra TV 3-showet „Mænd ingen adgang” i 2001. Mande- og kvinderollerne var langtfra entydige. Kvinden i midten er scenens stærke udgangspunkt.

Tvetydighed. Scene fra TV 3-showet „Mænd ingen adgang” i 2001. Mande- og kvinderollerne var langtfra entydige. Kvinden i midten er scenens stærke udgangspunkt.

De samme tendenser kunne iagttages i de øvrige vestlige lande, men generelt med mindre styrke. En rapport fra EU-kommissionen fra 1999 om ligestilling på arbejdsmarkedet i de 15 medlemslande placerede da også Danmark som det mest ligestillede land sammen med Sverige, når man sammenlignede områder som løn, børnepasningsmuligheder, andel af kvinder i chefstillinger samt fordelingen af opgaverne i hjemmet.

Bestræbelserne for at ligestille kønnene kunne se ud til at have båret frugt, måske endda i så høj grad, at uligheder i kvindernes favør var på vej til at opstå. I 1965 fuldførte 644 mænd og 155 kvinder en universitetsuddannelse. I 1985 drejede det sig om 3098 mænd og 2246 kvinder, i 1999 om 4912 mænd og 5366 kvinder. Kvinderne havde overhalet mændene med hensyn til de længste uddannelser. Det havde de også for de korterevarendes vedkommende, og det havde de for de studieforberedendes. I og med at uddannelse var blevet en nødvendig forudsætning for, at man kunne erobre en god plads i samfundet, så unge kvinder derfor ud til at have stærkere kort på hånden til at klare sig i fremtidens samfund, end unge mænd havde. Samtidig spåede fremtidsforskere og psykologer, at egenskaber som indlevelsesevne, omsorg og social kompetence, der ofte blev forbundet med noget særligt kvindeligt, ville vinde mere indpas. Det blev hævdet, at hvis mænd ville have en chance, måtte de lære sig sådanne kvindelige sider.

Annonce

 Sammenblanding af traditionelt maskuline og feminine træk blev også fremherskende i reklameverdenen. Den unge mand forrest i billedet står i en traditionelt kvindelig, indbydende positur, mens der hos den unge kvinde i baggrunden kan spores et stænk af aggressivitet.

Sammenblanding af traditionelt maskuline og feminine træk blev også fremherskende i reklameverdenen. Den unge mand forrest i billedet står i en traditionelt kvindelig, indbydende positur, mens der hos den unge kvinde i baggrunden kan spores et stænk af aggressivitet.

Alligevel var kønnenes reelle ligestilling med hensyn til løn, erhverv og placering i arbejdsmarkedets hierarkier tvivlsom. I de traditionelle kvindefag vedblev lønnen typisk med at være lavere end i de traditionelle mandefag. Når kvinder trængte ind på nye fagområder, var der oven i købet en tendens til at lønnen faldt, og kvindelige topchefer var fortsat en sjældenhed. På samme måde blev der også ved med at være forskelle på idealerne og virkeligheden i de danske familier. I hjemmet brugte kvinderne i år 2000 dobbelt så lang tid som deres mænd på det huslige arbejde, også det flertal som ydede en lige så stor indsats på arbejdsmarkedet.

Efter nogle års stilstand blev der igen taget hul på debat om kønnenes forhold. I udgangspunktet drejede det sig lidt forenklet om spørgsmålet om, hvad en kvinde var eller skulle være, nu da hun var blevet et fritstillet individ uden traditionsbundne forpligtelser. Fra midten af 1990'erne udkom flere romaner og debatbøger om dette tema, som igen afkastede tilsvarende bøger om mænds problemer med deres identiteter, som naturligvis også var blevet berøvet traditionens fundament.

 Den indre rejse. Jagten på oplevelser medførte også en voldsomt forøget vækst i efterspørgselen på kogebøger. En del af dem bød på så eksotiske eller dyre smagsoplevelser, at næppe mange nogen sinde kunne gøre sig forhåbninger om at realisere dem hjemme i køkkenet. Her mesterkokken Per Bruns „Shrinking lobster” med kommentar.

Den indre rejse. Jagten på oplevelser medførte også en voldsomt forøget vækst i efterspørgselen på kogebøger. En del af dem bød på så eksotiske eller dyre smagsoplevelser, at næppe mange nogen sinde kunne gøre sig forhåbninger om at realisere dem hjemme i køkkenet. Her mesterkokken Per Bruns „Shrinking lobster” med kommentar.

I kølvandet på disse bøger fulgte en genoptagelse af det gamle tema fra 1970'erne om kvinder som kønsobjekter i samfundet generelt og i underholdnings- og reklameindustrien specielt. Det skete i reaktion på en udvikling, hvor nøgne kvindekroppe og scener af et mere eller mindre åbenlyst seksuelt tilsnit blev udstillet i tv-reklamer, i kioskvinduer, på plakatstandere på gaderne og andre steder, uden at man kunne værge sig selv eller sine børn for synet. Kritikerne begyndte at tale om en „pornoficering” af samfundet, som var kønsdiskriminerende over for kvinder, tillige med at den bidrog til at give børn og unge et forvrænget syn på seksualitet, skabte ofre blandt de kvindelige modeller, gjorde mænd voldelige, ødelagde parforholdene og var årsag til unge pigers spiseforstyrrelser. „Det er et stort skridt tilbage for ligestillingen i Danmark,” skrev Hanne Bille fra Kvindeligt Selskab, en af de mest synlige kvindeforeninger. Deres sag var vanskelig i en tid, der hyldede individets frihed så kraftigt. Der eksisterede i Danmark ikke længere nogen stærk politisk interesse for ulighed mellem kønnene. Man så næsten Weekendavisens chefredaktør Anne Knudsens skuldertræk for sig, når man læste hendes kommentar til de frustrerede kvinder:

"Måske skulle kvinderne starte med at se sig selv som enkeltpersoner i stedet for som repræsentanter for deres køn. Næste skridt kunne så være at betragte andre kvinder som enkeltpersoner og ikke som repræsentanter for ens eget, private køn, som man så at sige har ophavsret til. Skridt tre kunne være at betragte mænd som enkeltpersoner. Ja, det er bare et forslag."

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Hein Rasmussen: Kvinder og mænd i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306713