Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmark og globaliseringen

Oprindelig forfatter SHR

Mest direkte var Danmark påvirket af EU-medlemskabet. Her havde Danmark formelt afgivet suverænitet, således at forskellige EU-organer kunne træffe beslutninger, som enten var bindende for det danske samfund eller påvirkede den danske lovgivning. I en opgørelse af, hvor mange danske love der var påvirkede af EU, viste det sig, at det i 1980 gjaldt 34 procent men i 2000 ikke færre end 73 procent inden for Erhvervs, Miljø-, Fødevare-, og Udenrigsministerierne, og henholdsvis 6 procent og 35 procent inden for Beskæftigelses-, Justits, Finans-, Skatte-, Social-, Indenrigs-, Sundheds- og Trafikministerierne. Andelen af danske love, som direkte var en efterlevelse af EU's regulering, udgjorde i 1980 3 procent af den samlede mængde love, men i 2000 12 procent. Danmark var også underlagt Europadomstolens og til dels Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser, og tilstræbte i øvrigt at lade dansk retspraksis fungere i overensstemmelse med sidstnævnte.

 Globalisering er ikke kun en objektiv proces, men formgives i høj grad af politiske beslutninger. Her har World Trade Organization spillet en vigtig rolle. Venstreorienterede kredse over hele den vestlige verden så igennem 1990'erne med dyb skepsis på WTO, og store demonstrationer ved organisationens møder var en fast ingrediens. Her fra mødet i Seattle 1999. Demonstranternes budskab fremgår klart af kæmpebanneret.

Globalisering er ikke kun en objektiv proces, men formgives i høj grad af politiske beslutninger. Her har World Trade Organization spillet en vigtig rolle. Venstreorienterede kredse over hele den vestlige verden så igennem 1990'erne med dyb skepsis på WTO, og store demonstrationer ved organisationens møder var en fast ingrediens. Her fra mødet i Seattle 1999. Demonstranternes budskab fremgår klart af kæmpebanneret.

Integrationen i EU og den øgede betydning, som beslutninger truffet i andre overnationale organer i det hele taget fik, var af afgørende betydning for udfoldelsen af dansk nationalstatslig suverænitet. Man skulle dog nok have i tankerne, at et lille land som Danmark aldrig havde været i stand til at fastlægge alle dele af sin politik uden kraftig hensyntagen til udlandet. Man kunne altså ikke uden viden slutte, at den formelle suverænitet Danmark afgav til de overnationale organer, var ensbetydende med et tab af suverænitet i samme omfang.

Der var heller ikke meget som tydede på, at særlige nationale institutioner som eksempelvis den danske velfærdsstat var på vej til at forsvinde som følge af det internationale samarbejde. Hvor der skete tilpasninger, skulle de snarest ses som pragmatiske løsninger. De enkelte stater, også Danmark, havde fortsat mange muligheder for at føre en selvstændig politik, hvor de virkelig ønskede det. Et dansk eksempel herpå blev efter regeringsskiftet den 20. november 1981 den voldsomme stramning i udlændingepolitikken. Den indebar omfortolkning af flere internationale aftaler og medførte stærk international misbilligelse, også fra EU, men regeringen stod fast og fik sin vilje.

Annonce

Beskæftigede man sig ud over internationaliseringen også med globaliseringens økonomiske dimension, stillede den de største virksomheder stærkere, idet de i tilfælde af uoverensstemmelser med de politiske myndigheder lettere end hidtil kunne flytte fra landet. For flere virksomheder medførte globaliseringen snarere skærpede konkurrencevilkår og dermed også indirekte et større pres på det politiske system for at tilvejebringe fordelagtige vilkår for erhvervslivet. Men denne ydre tvang blev ofte overdrevet. Selv i et lille land med en meget åben økonomi som Danmark var store dele af det økonomiske liv beskæftiget i sektorer, som ikke deltog i den internationale konkurrence. Det gjaldt ikke mindst for det meste af den store offentlige velfærdssektor.

 Grænseovergangen ved Padborg den 23. marts 2001. Skiltet henviser til postkassen på motorvejen, hvor man skal anmelde varer, der skal fortoldes. Med Schengen-samarbejdet ophørte grænsekontrollen mellem Tyskland og Danmark, og grænsestationerne blev nedlagt i foråret 2001.

Grænseovergangen ved Padborg den 23. marts 2001. Skiltet henviser til postkassen på motorvejen, hvor man skal anmelde varer, der skal fortoldes. Med Schengen-samarbejdet ophørte grænsekontrollen mellem Tyskland og Danmark, og grænsestationerne blev nedlagt i foråret 2001.

Alt i alt måtte konklusionen nok være, at globaliseringen indebar mange tilpasninger til forhold uden for den enkelte nationalstats grænser, men ikke udgjorde en trussel mod nationalstaten som institution. I 1990'erne, som regnedes for at være den hidtil stærkeste fase i globaliseringen, opstod der endda mange nye nationalstater. For den enkelte nationalstat kunne udviklingen dog ofte have betydelige konsekvenser. I Danmarks tilfælde kunne det således langtfra udelukkes, at den færøske og den grønlandske nation inden for et overskueligt åremål ville slutte sig til rækken af nye statsdannelser og dermed udslette Rigsfællesskabet.

Men vanerne og tankegangen hos landets indbyggere var under dybtgående påvirkning. Sprogforskeren Pia Jarvads udsagn herom ramte nok noget vigtigt:

"Med den øgede internationalisering er kravet til os i det danske samfund en større evne til at udfolde os inden for andre kulturer, i andre samfund og på andre sprog. Og kravet opfyldes: aldrig har der været rejst så meget af så mange, aldrig har handel ud over grænserne været så stor, og aldrig har vi haft så tæt en kontakt med omverdenen som vi har fået via internettet. Samtidig vender vi os i højere grad mod de nationale og lokale værdier, og man søger mod det nære samfund."

På overgangen til det 21. århundrede var menneskene i Danmark på en og samme tid præget af udsyn over grænserne og optagethed af deres egne særpræg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Hein Rasmussen: Danmark og globaliseringen i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 20. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=306718