Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

De nationalliberale

Oprindelig forfatter CBjø

I 1840'rnes nationalliberalisme indgik kravet om en fri forfatning, en sikring af den danske nationalitet i Sønderjylland og tilnærmelsen til Sverige og Norge i det fælles idégods. Da der mere var tale om et fælles miljø end om en organiseret bevægelse, var der betydelige meningsforskelle. Mest markant var en stadig tydeligere opdeling af oppositionen i en moderat og en mere radikal fløj.

Da J. Fr. Schouw i efteråret 1842 lagde afstand til de „ultraliberale”, nævnte han som „sindige” personer H. N. Clausen, professor P. G. Bang, borgerrepræsentationens formand L. N. Hvidt, grosserer H. P. Hansen, professor J. N. Madvig og T. Algreen-Ussing. Den sidste var blevet professor i jura i 1840 og bevægede sig i løbet af Christian 8.s regeringsperiode støt over på regeringens side.

 Udviklingen i 1840'rne havde ført nogle af de mænd, der i 1830'rne var gået forrest i kritikken af regeringen, over i den mere konservative lejr. Det er emnet for Wilhelm Marstrands tegning, vistnok fra 1846. I Roskilde står C.N. David og Tage Algreen-Ussing ude på gaden, mens man indenfor fester for friheden med et frihedstræ, kronet af en frihedshue på væggen. Her står også J.C. Drewsen, der fortsat førte sig frem som bondestandens talsmand på venstre fløj. I baggrunden bæres der mad ind i et hus, hvor kongen holder taffel. Algreen-Ussing brød med den liberale bevægelse på det nationale spørgsmål, mens David netop i 1846 sagde fra over for de nationalliberale, både når det gjaldt forfatningen og Slesvigs tilknytning til kongeriget.

Udviklingen i 1840'rne havde ført nogle af de mænd, der i 1830'rne var gået forrest i kritikken af regeringen, over i den mere konservative lejr. Det er emnet for Wilhelm Marstrands tegning, vistnok fra 1846. I Roskilde står C.N. David og Tage Algreen-Ussing ude på gaden, mens man indenfor fester for friheden med et frihedstræ, kronet af en frihedshue på væggen. Her står også J.C. Drewsen, der fortsat førte sig frem som bondestandens talsmand på venstre fløj. I baggrunden bæres der mad ind i et hus, hvor kongen holder taffel. Algreen-Ussing brød med den liberale bevægelse på det nationale spørgsmål, mens David netop i 1846 sagde fra over for de nationalliberale, både når det gjaldt forfatningen og Slesvigs tilknytning til kongeriget.

Det blev i stigende grad den yngre generation af liberale, der prægede den offentlige meningsdannelse. Også de ældre liberale støttede den nationale sag i Slesvig, men det var de yngre, der drog de politiske konsekvenser af opdagelsen affolket – bønderne – som bærere af danskheden i Nordslesvig. Der var i liberale kredse tilbage fra 1830'rne en sympati for bondestandens krav om en endelig afvikling af hoveri, fæste og standens retslige diskrimination.

Annonce

Men det var udtryk for en ændret politisk linje fra liberal side, da Orla Lehmann i en tale i Nykøbing Falster i januar 1841 i forbindelse med valget til stænderne gik til angreb på bondens nedarvede loyalitet over for den enevældige kongemagt. Stavnsbåndsløsningen og landboreformerne i 1700-tallets slutning var ikke kongemagtens, men tidsåndens fortjeneste.

Og selv om man tillagde den unge kronprins Frederik æren for bondefrigørelsen, hvilken vished havde man da for. at hans efterfølger tænkte som han? Det var ikke hos den enevældige kongemagt, men hos de liberale, at bønderne skulle finde forbundsfæller i deres kamp for borgerlig og social ligestilling -„en fri forfatning vil gøre det lettere for regeringen at udrette noget godt, vanskeligere at gøre noget slet, men umuligt at gøre – slet ingenting”.

Talen vakte stor opsigt, og året efter blev Orla Lehmann idømt tre måneders fængsel for ved denne lejlighed at have udbredt had og misnøje mod landets forfatning og kongemagt.

 Orla Lehmann bag tremmer og frihedstræet. Corsaren bragte den 28. januar 1842 denne tegning af Orla Lehmann, der afsonede tre måneders fængsel for sine udtalelser på mødet i Nykøbing Falster året før. Dommen gav anledning til demonstrationer ved Lehmanns bolig og sammenstød med politiet. Lehmann afsonede straffen i Kastellet under meget lempelige vilkår, og hans fængselsophold skaffede ham yderligere sympati i det københavnske borgerskab. Frihedstræet var bladets hyppigt brugte symbol for stænderforordningen og i videre perspektiv for oppositionens sag.

Orla Lehmann bag tremmer og frihedstræet. Corsaren bragte den 28. januar 1842 denne tegning af Orla Lehmann, der afsonede tre måneders fængsel for sine udtalelser på mødet i Nykøbing Falster året før. Dommen gav anledning til demonstrationer ved Lehmanns bolig og sammenstød med politiet. Lehmann afsonede straffen i Kastellet under meget lempelige vilkår, og hans fængselsophold skaffede ham yderligere sympati i det københavnske borgerskab. Frihedstræet var bladets hyppigt brugte symbol for stænderforordningen og i videre perspektiv for oppositionens sag.

Det nationale spørgsmål, der affødte skandinavismen, og åbningen i forholdet til „folket” – bondestanden – blev fremtrædende i 1840'rnes nationalliberale miljø. Der skete en forskydning i forhold til tidligere. Man havde naturligvis fortsat den frie forfatning som det endelige mål, men det var andre emner, der trængte sig stærkere frem i stændernes forhandlinger og i pressen.

En af de ledende liberale personligheder i Viborg stænder, herredsfoged J. P. With, skrev i efteråret 1842 til købmand P. Hiort Lorenzen i Haderslev, at man ville stille sig positivt til regeringens tanke om indførelse af de „stænderske komitéer”.

Fra Viborg ville man foreslå, at de foreløbig blev indført for en seksårsperiode. Så kunne man se, hvad de duede til, og „navnligen i den hensigt at ordne forholdene i hertugdømmerne og derefter gøre udkast til en friere forfatning”.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Claus Bjørn: De nationalliberale i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=305953